Konference den 18. november 2010 kl. 13-17 om natur/teknik på Eksperimentarium i København
Experimentarium har gennemført 21 2-dagskurser for natur/teknik lærere over hele landet, skrevet en antologi samt uddelt materialer med det ene formål for øje: at få de naturfaglige undersøgelsesmetoder ind i undervisningen.
Nu skal erfaringerne fra projektet deles og derfor afholder vi en konference den 18. november 2010 kl. 13-17 med det formål at dele og debattere den viden og de erfaringer, som Experimentarium har fået ved at udvikle MetodeLab-projektet. Her kigger vi nærmere på værdien af at sende lærere på efteruddannelse og af at sætte de naturfaglige metoder på skemaet i natur/teknik.
Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret "effekten". Evalueringen lægges frem og diskuteres på dagen.
For at sætte erfaringerne ind i en større sammenhæng har vi også inviteret den anerkendte professor Robin Millar fra York University, som især interesserer sig for forholdet mellem videnskab på den ene side og elevers praktiske arbejde i skolen på den anden side. Han vil til konferencen fortælle om: ’Developing students’ understanding of science: The role of practical work’.
Du er velkommen til at invitere en kollega med eller sende invitationen videre.
Læs mere og registrér dig nu til konferencen på www.metodelab.dk .
Morten Kisendal Fabricius
Science Project Manager
Tuborg Havnevej 7, DK-2900 Hellerup
Dir. tlf: + 45 39 25 72 21
Mobil: +45 26 70 63 88
Fax: +45 39 27 33 95
http://www.experimentarium.dk/
---------------------------------
EXPERIMENTARIUM - du bliver sjovt nok klogere
onsdag, oktober 06, 2010
fredag, december 18, 2009
Klimaundervisning for de ældste klasser – et lærestykke
Mens mange af os krydser fingre for, at verdens mægtigste politikere også optræder som ansvarlige ledere i forhold til klimaet, undres jeg gang på gang over de såkaldte klimaskeptikeres opfattelse.
Sågar oplevede jeg forleden aften en ellers indsigtsfuld person hævde, at han mente, at CO2 forøgelsen var en virkning af jordens opvarmning og altså ikke det omvendte.
Og så var han i øvrigt ikke i tvivl om, at det hele var naturligt, og at vi mennesker ikke havde ansvaret for ændringerne.
Dens slags opfattelser går over min forstand, men det er vist min egen skyld.
Fra forskningen i science education har mange års fokus på begrebsudvikling og naturvidenskabelig forståelse dokumenteret, hvor let der sker det, at den ’rigtige videnskabelige’ forståelse fra naturfagsundervisningen til dagligt viger for personers private begreber og opfattelser.
Det kan vi vel leve med i mange sammenhænge, men når det drejer sig om så afgørende problemer som klimaet globalt og vore børnebørns fremtid, så kan man kun være betænkelig.
Et kyrofæ som Bjørn Lomborg har ikke blot haft medvind, fordi han er dygtig og stiller nogle umiddelbart fornuftige spørgsmål, men også og vist især, fordi han hælder benzin på klimaskeptikernes bål, og bliver en kærkommen gave til de interesser, der ikke ønsker reduktioner i brugen af fossile brændstoffer.
Per Meilstrup skriver under overskriften
’Tillykke til den sorte lobby 2: En effektiv kampagne’
blandt andet følgende:
”Kampagnen for at skabe uklarhed omkring den videnskabelige konsensus på området er velkendt og dokumenteret, bedst i James Hoggans fremragende “Climate Cover-up”, hvor han kortlægger mere end 10 års intens og succesrigt anti-klima lobbyarbejde, først og fremmest i USA.
Med finansiering fra bl.a. Exxon Mobil og andre olie- og kulselskaber er det lykkedes tænketanke med troværdigt klingende navne som f.eks. Information Council on the Environment (ICE) og Competitive Enterprise Institute (CEI) og en række dygtige kommunikatører som f.eks. Fred S. Singer og Timothy Ball at orkestrere en byge af koordinerede og medie-egnede budskaber, der modsiger den etablerede videnskab på området.
Budskaberne er i bedste fald stærkt selektive, i værste fald direkte løgnagtige, men ikke desto mindre bliver de viderebragt af førende politikere og medier. Så sent som i det seneste år har Exxon Mobil investeret hundredetusinder af pund i anti-lobbyen. Ikke mindst medierne er glade for de sensationelle “de-har-jo-ikke-noget-på-budskaber”. ”
Selve Meilstrups blog indlæg er fremragende stof til undervisning om klima på de store klassetrin i folkeskolen og til gymnasiet.
Men indlægget, der sobert fremstiller nogle sagsagter, bliver ekstra godt til undervisningen, når man inddrager de kommentarer, som følger efter Meilstrups udredning. Her afspejles tydeligt en række mere eller mindre heldige formuleringer af holdninger og beklikkelser af Meilstrups grundlag.
Med andre ord, der er masser af stof til eftertanke om, hvad der bygges op af sandheder og fordrejelser i tilknytning til et meget alvorligt problem som det globale klimas forandring.
Som supplement til klimadebatten er der også gode informationer og visualisering at hente på Googles Klima http://www.google.dk/intl/da/landing/cop15/
På Klimaundervisning .dk kan du også finde mange ideer mv. http://klimaundervisning.dk/
Er du lidt mere overordnet interesseret i, hvordan vi kommer videre med klimaundervisning og uddannelse for bæredygtig uddannelse i det hele taget bør du få fat i den gratis rapport her om uddannelse, klima og bæredygtig udvikling på http://uddannelse.blogspot.com/
Mens mange af os krydser fingre for, at verdens mægtigste politikere også optræder som ansvarlige ledere i forhold til klimaet, undres jeg gang på gang over de såkaldte klimaskeptikeres opfattelse.
Sågar oplevede jeg forleden aften en ellers indsigtsfuld person hævde, at han mente, at CO2 forøgelsen var en virkning af jordens opvarmning og altså ikke det omvendte.
Og så var han i øvrigt ikke i tvivl om, at det hele var naturligt, og at vi mennesker ikke havde ansvaret for ændringerne.
Dens slags opfattelser går over min forstand, men det er vist min egen skyld.
Fra forskningen i science education har mange års fokus på begrebsudvikling og naturvidenskabelig forståelse dokumenteret, hvor let der sker det, at den ’rigtige videnskabelige’ forståelse fra naturfagsundervisningen til dagligt viger for personers private begreber og opfattelser.
Det kan vi vel leve med i mange sammenhænge, men når det drejer sig om så afgørende problemer som klimaet globalt og vore børnebørns fremtid, så kan man kun være betænkelig.
Et kyrofæ som Bjørn Lomborg har ikke blot haft medvind, fordi han er dygtig og stiller nogle umiddelbart fornuftige spørgsmål, men også og vist især, fordi han hælder benzin på klimaskeptikernes bål, og bliver en kærkommen gave til de interesser, der ikke ønsker reduktioner i brugen af fossile brændstoffer.
Per Meilstrup skriver under overskriften
’Tillykke til den sorte lobby 2: En effektiv kampagne’
blandt andet følgende:
”Kampagnen for at skabe uklarhed omkring den videnskabelige konsensus på området er velkendt og dokumenteret, bedst i James Hoggans fremragende “Climate Cover-up”, hvor han kortlægger mere end 10 års intens og succesrigt anti-klima lobbyarbejde, først og fremmest i USA.
Med finansiering fra bl.a. Exxon Mobil og andre olie- og kulselskaber er det lykkedes tænketanke med troværdigt klingende navne som f.eks. Information Council on the Environment (ICE) og Competitive Enterprise Institute (CEI) og en række dygtige kommunikatører som f.eks. Fred S. Singer og Timothy Ball at orkestrere en byge af koordinerede og medie-egnede budskaber, der modsiger den etablerede videnskab på området.
Budskaberne er i bedste fald stærkt selektive, i værste fald direkte løgnagtige, men ikke desto mindre bliver de viderebragt af førende politikere og medier. Så sent som i det seneste år har Exxon Mobil investeret hundredetusinder af pund i anti-lobbyen. Ikke mindst medierne er glade for de sensationelle “de-har-jo-ikke-noget-på-budskaber”. ”
Selve Meilstrups blog indlæg er fremragende stof til undervisning om klima på de store klassetrin i folkeskolen og til gymnasiet.
Men indlægget, der sobert fremstiller nogle sagsagter, bliver ekstra godt til undervisningen, når man inddrager de kommentarer, som følger efter Meilstrups udredning. Her afspejles tydeligt en række mere eller mindre heldige formuleringer af holdninger og beklikkelser af Meilstrups grundlag.
Med andre ord, der er masser af stof til eftertanke om, hvad der bygges op af sandheder og fordrejelser i tilknytning til et meget alvorligt problem som det globale klimas forandring.
Som supplement til klimadebatten er der også gode informationer og visualisering at hente på Googles Klima http://www.google.dk/intl/da/landing/cop15/
På Klimaundervisning .dk kan du også finde mange ideer mv. http://klimaundervisning.dk/
Er du lidt mere overordnet interesseret i, hvordan vi kommer videre med klimaundervisning og uddannelse for bæredygtig uddannelse i det hele taget bør du få fat i den gratis rapport her om uddannelse, klima og bæredygtig udvikling på http://uddannelse.blogspot.com/
tirsdag, december 01, 2009
Indvielsen af det Mobile Science Center Onsdag den 9. dec. kl. 10 –11
Det Mobile Science Center skal indvies på Rådhuspladsen i København
INVITATION til indvielsen
Kom og vær med til indvielsen af det Mobile Science Center Onsdag den 9. dec. kl. 10 –11 på Rådhuspladsen under COP15
Anders Lund Madsen er konferencier ved indvielsen af det Mobile Science Center
Anders Lund Madsen vil guide Undervisningsminister Bertel Haarder og børn fra den
danske delegation til UNICEFs børnetopmøde rundt i energibyen. Her vil de møde
direktør for Amagerforbrænding Ulla Röttger, Teknik– og Miljøborgmester Klaus
Bondam og Børne– og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.
Nyt unikt undervisningskoncept for naturfagsundervisning
Det Mobile Science Center er et helt nyt innovativt undervisningskoncept bestående
af en kæmpe samlesæt-by med 6 huse, to eldrevne affaldsbiler, en solfabrik, en vindfabrik
og en biomassefabrik.
I byen vil elever lave strøm og varme fra minikraftværk,
som bliver brugt til at oplyse og opvarme byen. Den resterende varme bliver brugt til
at bage dejlige bæredygtige pandekager til de fremmødte.
Det Mobile Science Center kan opleves fra 7.-18dec. 2010
Det Mobile Science Center indtager Rådhuspladsen alle dage under COP15. Herefter
indtager det Mobile Science Center skoler i Københavnsområdet.
En gamemaster fra Miljøtjenesten hjælper med at opbygge, styre og nedpakke byen, når science centret kommer ud på skolerne.
Målgruppe: 7. - 10. klasse
Fag: Fysik/ kemi, samfundsfag, teknologiværksted, naturfag og iværksætter
Periode: Skoler kan booke det Mobile Science Center fra foråret 2010. Hold øje med www.groen-skole.kk.dk for nærmere information.
Lokalitet: Det Mobile Science Center står i skolens egen gård i de tre dage, som forløbet kører over.
Tilmelding: www.groen-skole.kk.dk fra foråret 2010.
søndag, juni 14, 2009
Lær dine elever at huske bedre
Du kan hjælpe de af dine elever, som synes, de husker dårligt, til at blive meget bedre til at huske.
Der er nemlig en række teknikker til bedre hukommelse, som har været brugt siden oldtiden.
Disse husketeknikker er bare ikke kendt af ret mange mennesker. Du kan derfor virkeligt give nogle af dine elever en kraftigt hjælpende hånd ved at lære dem disse teknikker til bedre at kunne huske i skolen og i det hele taget.
Jeg har samlet nogle introducerende husketeknikker her.
Alle, der har problemer med hukommelsen, kan blive bedre til at huske.
Jeg har selv dagligt glæde af at vide, hvordan jeg kan huske bedre og dermed har en strategi for at klare mig, når jeg for alvor skal kunne huske noget, jeg ellers vil have svært ved at holde i hukommelsen.
I virkeligheden er det jo for dårligt, at vi har så lidt opmærksomhed på, hvordan vi kan hjælpe eleverne til at bruge deres hjerne noget bedre - i øvrigt ikke bare for at kunne huske bedre, men i det hele taget for at kunne bruge hjernen bedre.
Du kan hjælpe de af dine elever, som synes, de husker dårligt, til at blive meget bedre til at huske.
Der er nemlig en række teknikker til bedre hukommelse, som har været brugt siden oldtiden.
Disse husketeknikker er bare ikke kendt af ret mange mennesker. Du kan derfor virkeligt give nogle af dine elever en kraftigt hjælpende hånd ved at lære dem disse teknikker til bedre at kunne huske i skolen og i det hele taget.
Jeg har samlet nogle introducerende husketeknikker her.
Alle, der har problemer med hukommelsen, kan blive bedre til at huske.
Jeg har selv dagligt glæde af at vide, hvordan jeg kan huske bedre og dermed har en strategi for at klare mig, når jeg for alvor skal kunne huske noget, jeg ellers vil have svært ved at holde i hukommelsen.
I virkeligheden er det jo for dårligt, at vi har så lidt opmærksomhed på, hvordan vi kan hjælpe eleverne til at bruge deres hjerne noget bedre - i øvrigt ikke bare for at kunne huske bedre, men i det hele taget for at kunne bruge hjernen bedre.
torsdag, maj 07, 2009
Fagdidaktik får sit eget forskningsprogram på DPU
Fagdidaktik drejer sig om overvejelser over, hvad og hvordan der skal og kan undervises i i forhold til forskellige skolefag og andre undervisningsfag, samt hvordan den faglige undervisning foregår i praksis på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Fagdidaktik har altid været en del af DPUs opgave og ikke mindst af den tradition, som DPU blev dannet ud fra, nemlig oprindelig ved en sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Pædagoghøjskolen og Danmarks Pædagogiske Institut i år 2000. På Danmarks Lærerhøjskole var der etablerede fagdidaktiske miljøer inden for de fleste skolefag. Selv har jeg siden 1975 været en del af miljøet, der arbejdede med fagdidaktik i relation til en række områder, nemlig oprindelig biologisk fagdidaktik, siden bredere som fagdidaktik på tværs af folkeskolens naturfag.
Desuden har jeg været meget optaget af didaktiske spørgsmål vedr. miljøundervisning, og i senere år didaktik i forhold til uddannelse for bæredygtig udvikling. Denne forskning skete i begyndelsen i Center for Miljø- og Sundhedsundervisning og fra 2000 i Forskningsprogram for Miljø og Sundhedspædagogik.
Om de sidst nævnte didaktikker skal kaldes for 'fagdidaktik' er vist lidt af en smagssag, idet disse områder hverken eksisterer som selvstændige skolefag eller videnskabsfag. Men under alle omstændigheder er der fuldstændige parelleller mellem typerne af forskningsspørgsmål for fagdidaktik og for de andre tværgående områder, miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling.
Siden omdannelsen af Danmarks Lærerhøjskole (DLH) til Danmarks Pædagogiske Universitet har fagdidaktikken ved DPU haft stadigt vanskeligere vilkår både bemandingsmæssigt, og fordi vores traditionelle store opgave med videreuddannelse af folkeskolens lærere blev taget fra os og lagt ud til de dengang nydannede centre for videregående uddannelse (CVU'er). Denne var nemlig også ofte knyttet tæt til arbejde med udvikling på skolerne og forskellige former for følgeforskning eller aktionsforskning. Mange vil nok blandt andet huske MUVIN projektet som et godt eksempel for dette.
Nu er der imidlertid - langt om længe - for alvor ved at blive sat mere fokus på fagdidaktikken på DPU, idet der nu etableres et separat forskningsprogram for fagdidaktik, se nedenstående invitation til indvielsen af forskningsprogrammet.
Fagdidaktik drejer sig om overvejelser over, hvad og hvordan der skal og kan undervises i i forhold til forskellige skolefag og andre undervisningsfag, samt hvordan den faglige undervisning foregår i praksis på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Fagdidaktik har altid været en del af DPUs opgave og ikke mindst af den tradition, som DPU blev dannet ud fra, nemlig oprindelig ved en sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Pædagoghøjskolen og Danmarks Pædagogiske Institut i år 2000. På Danmarks Lærerhøjskole var der etablerede fagdidaktiske miljøer inden for de fleste skolefag. Selv har jeg siden 1975 været en del af miljøet, der arbejdede med fagdidaktik i relation til en række områder, nemlig oprindelig biologisk fagdidaktik, siden bredere som fagdidaktik på tværs af folkeskolens naturfag.
Desuden har jeg været meget optaget af didaktiske spørgsmål vedr. miljøundervisning, og i senere år didaktik i forhold til uddannelse for bæredygtig udvikling. Denne forskning skete i begyndelsen i Center for Miljø- og Sundhedsundervisning og fra 2000 i Forskningsprogram for Miljø og Sundhedspædagogik.
Om de sidst nævnte didaktikker skal kaldes for 'fagdidaktik' er vist lidt af en smagssag, idet disse områder hverken eksisterer som selvstændige skolefag eller videnskabsfag. Men under alle omstændigheder er der fuldstændige parelleller mellem typerne af forskningsspørgsmål for fagdidaktik og for de andre tværgående områder, miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling.
Siden omdannelsen af Danmarks Lærerhøjskole (DLH) til Danmarks Pædagogiske Universitet har fagdidaktikken ved DPU haft stadigt vanskeligere vilkår både bemandingsmæssigt, og fordi vores traditionelle store opgave med videreuddannelse af folkeskolens lærere blev taget fra os og lagt ud til de dengang nydannede centre for videregående uddannelse (CVU'er). Denne var nemlig også ofte knyttet tæt til arbejde med udvikling på skolerne og forskellige former for følgeforskning eller aktionsforskning. Mange vil nok blandt andet huske MUVIN projektet som et godt eksempel for dette.
Nu er der imidlertid - langt om længe - for alvor ved at blive sat mere fokus på fagdidaktikken på DPU, idet der nu etableres et separat forskningsprogram for fagdidaktik, se nedenstående invitation til indvielsen af forskningsprogrammet.
- Åbning af Forskningsprogram for Fagdidaktik
25. maj 2009 kl. 14.00-16.00
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Tuborgvej 164, 2400 København NV, Bygning D – lokale D169
Program
Velkomst Ved Dekan Lars Qvortrup, DPU
Velkomst og præsentation af Forskningsprogram for Fagdidaktik og af programleder Institutleder Martin Bayer, Institut for Didaktik, DPU
Udfordringer til et forskningsprogram i fagdidaktik i et nationalt og internationalt perspektiv Ved Programleder for Forskningsprogram i Fagdidaktik
Fagdidaktik i et lærerperspektiv – samarbejdet mellem professionshøjskolerne og Forskningsprogrammet for Fagdidaktik Prodekan Chresten Kruckov, Professionshøjskolen UCC
Fagdidaktik i et universitetsperspektiv – samarbejdet mellem Syddansk Universitet og Forskningsprogrammet for Fagdidaktik ved Professor Ellen Krogh, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet
Institut for Didaktik er efterfølgende vært ved en reception.
Alle er velkomne, men af hensyn til planlægningen beder vi om
tilmelding senest 20. maj på via www.dpu.dk/kalender
mandag, maj 04, 2009
Pædagogisk brug af nationale testresultater skal gå hånd i hånd med fejltypeanalyser - Nyt fra DPU
Ny omfattende analyse af 28 års international forskning viser, at nøglen til pædagogisk brug af nationale test er respons og fejltypeanalyser.
Nationale test er gode til benchmarking og kvalitetssikring, og en ny undersøgelse fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU, Aarhus Universitet, peger på, at man kan styrke anvendelsen af lærerens pædagogiske brug ved at tilbyde respons- og/eller fejltypeanalyser af elevernes besvarelser.
"Læreruddannelsen bør derfor inddrage lærerkompetencer til både at udvikle lokale test og til at fortolke faglige analyser af testdata fra centralt producerede instanser," siger professor Sven Erik Nordenbo fra Clearinghouse.
Tolkningen af "pædagogisk brug af test" i betydningen "pædagogisk brug af testdata" er svagt belyst forskningsmæssigt.
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har undersøgt de sidste 28 års forskning og har kun fundet 61 undersøgelser på verdensplan, der beskæftiger sig med den pædagogiske anvendelse af test.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test ikke kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Elevernes testresultater stiger ved indførelse af test, men først efter nogle år. Annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner som nervøsitet og angst. Eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og memorere sætninger.
Der er en stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer, kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever. Også lav tiltro til egen dygtighed indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd.
"Test anvendt som pædagogisk/didaktisk redskab i tilknytning til formativ evaluering, af de test, der er forankret i klassens daglige liv og lærernes pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, har større chance for at blive anvendt pædagogisk end test, der er centralt administrerede," siger professor Sven Erik Nordenbo.
Baggrundsfaktorer som lærerens køn, alder, socioøkonomiske baggrund og etnicitet, spiller i det store og hele ingen rolle i de kortlagte undersøgelser.
Download
Teknisk rapport "Pædagogisk brug af nationale test - et systematisk review" (pdf)
Udtræk af hovedresultater fra rapporten (word) LÆS VIDERE I POSTEN
Professor Sven Erik Nordenbos præsentation af resultater (powerpoint)
Yderligere oplysninger om Pædagogisk brug af nationale testresultater:
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet E: sen@dpu.dk T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (arbejde) 4025 6791; mobil (privat) 2679 2354
Pædagogisk brug af test - hovedresultater
Dette systematiske review er gennemført på et grundlag, der er beskrevet i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsknings konceptnotat (http://dpu.dk/Clearinghouse).
Analysen behandler ikke de nationale test i Danmark, Norge og Sverige, men er en meta-undersøgelse af internationale primærstudier, der behandler nedenstående reviewspørgsmål:
Hvordan kan grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af data fra test forbedre læreres fagdidaktiske tiltag i klasser med almindelige elever?
Hvilke virkninger forbundet med testning er der på lærere og elever i grundskolen?
Definitioner
Ved ‘test’ skal forstås egentlige test, ikke mere eller mindre uformelle tilgange til at få data om elever. Alene testtyper, som indgår i de nationale test i de nordiske landes grundskoler, kan indgå. Dette betyder, at der alene sigtes mod skolastiske test. Skolastiske test findes dog i mange former.
‘Fagdidaktiske’ skal i dette review forstås som omhandlende følgende fag: læsning/sprog, matematik og naturvidenskaber.
De ‘aktører’ der er fokus på, er elever og lærere. Skoleledere, forældre, offentligheden, politikere etc er ikke aktører i dette systematiske review.
Test og testdata kan “bruges” pædagogisk på to måder. I det første tilfælde sker brugen, efter at testen er gennemført og testdata foreligger. I det andet tilfælde sker brugen, før testen er gennemført og testdata endnu ikke foreligger. I sidste tilfælde knytter brugen sig til annonceringen af, at ‘der skal gennemføres test’.
Baggrund og metode
Alle tre skandinaviske lande har indført nationale test. Det land, der har størst erfaring med gennemførelse af nationale test er Sverige, der allerede indførte de nationale test i 1994. Først i 2004 og 2005 gennemførte Norge test på nationalt niveau og Danmark kom til i 2006/2007.
Søgninger er foretaget af Clearinghouse og omfatter perioden 1980-2008. Reviewgruppen har haft lejlighed til at kommentere alle søgninger. Desuden har de haft mulighed for at supplere søgninger med referencer. Gruppen har udnyttet denne mulighed.
Der er søgt på en måde, der muliggør fund af studier gennemført i overordentlig mange lande og publiceret på overordentlig mange sprog.
5716 fund er blevet screenet i en proces med to faser: referencescreening og fuldtekstscreening.
61 undersøgelser er genbeskrevet og vurderet. Dette arbejde er sket i et samarbejde mellem Reviewgruppen og medarbejdere fra Clearinghouse.
Genbeskrivelserne af den enkelte undersøgelse er gennemført i et samarbejde mellem en medarbejder fra Clearinghouse og et medlem af reviewgruppen. I processen har der således altid været mindst to, der har arbejdet med genbeskrivelsen. Processen er ligeledes gennemført med transparens for alle i Clearinghouse og Reviewgruppe. På denne vis er genbeskrivelser og vurderinger kvalitetssikret.
Reviewgruppen
I forbindelse med løsningen af denne opgave har der været nedsat en reviewgruppe med følgende medlemmer:
Professor Peter Allerup Institut for Læring, Aarhus Universitet
Professor Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling, Aarhus
Universitet
Institutleder Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns
Universitet
Lektor, fil.dr. Helena Korp Högskolan Väst
Postdoc, dr.polit. Rolf Vegar Olsen Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling,
Universitetet i Oslo
Reviewgruppen har deltaget ved datauddragning/genbeskrivelse af de kortlagte undersøgelser og i samarbejde med Clearinghouse udarbejdet den tekniske rapport. Der har ikke været interessekonflikter for reviewgruppemedlemmer i tilknytning til denne rapport.
Studiernes kortlægning
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er ca. halvdelen af studierne gennemført i USA. De resterende fordeler sig på mange forskellige lande. Antallet af lande er større end 61, fordi enkelte af studierne er komparative undersøgelser, hvori indgår flere lande.
Undersøgelsesland/
Antal studier
USA
32
Kina/Hong Kong/Taiwan
6
U.K.
5
Israel
4
Australien
3
Canada
2
Sverige
2
Danmark
1
Svejts
1
Trinidad Tobago
1
Sri Lanka
1
Japan
1
Uspecificerede eller mange lande
4
---
Medens der er en vis spredning i studierne på undersøgelsesland, så er dette ikke tilfældet for studiernes publiceringssprog. Som det ses af nedenstående tabel, er næsten alle studier publiceret på engelsk.
Publiceringssprog /
Antal studier /
Engelsk
58
Tysk
1
Dansk
1
Svensk
1
---
Studierne fordeler sig på besvarelse af de to spørgsmål på denne vis:
Svar på reviewspørgsmål
Antal studier
Svar på spørgsmål 1
28
Svar på spørgsmål 2
44
------
Undersøgelsens resultater
Grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af testdata i klasser med almindelige elever forbedres, når de didaktiske og/eller fagdidaktiske tiltag bygger på test, som lærerne oplever et
medejerskab til.
Introduktion af test fra instanser over klasseniveau med det formål at indvirke på undervisning og elevers læringsadfærd kan anvendes, idet der kan registreres virkninger på curriculum, undervisning og tidsforbrug, på elevernes følelsesreaktioner, motivation, læringsadfærd og selvværd. Positive virkninger af centralt administrerede test modsvares af negative virkninger, især for de svagt præsterende elevers vedkommende.
En elev, der udsættes for test, påvirkes på en kompliceret måde både med hensyn til læringspraksis og læringsresultat.
Lærere foretrækker så uddybede oplysninger om testdata som muligt, eventuelt ledsaget af respons-/fejltype-analyser, og lærere foretrækker test på klasseniveau, der er tilpasset den aktuelle undervisning, frem for formelle test.
Lærere anvender test til at planlægge og tilrettelægge undervisningen på klasseniveau. Dette er især tilfældet, hvis læreren ikke kender eleverne godt. Lærere anvender også test individuelt i forbindelse med karaktergivning, elev og forældresamtaler, til belysning af faglige problemområder, og pædagogiske tiltag knyttet hertil.
Det pædagogiske tiltag, der alene handler om at rette og korrigere fejl i test medfører ikke i sig selv
øget elevlæring. Der er også svag evidens for, at pædagogiske tiltag, hvor læreren ud fra testdata underviser i strategier, der letter indlæringsopgaven, giver en øget elevlæring.
En afgørende kontekstuel faktor er de reelle eller forestillede følger, som testdata har eller kan have for de involverede parter, i denne sammenhæng lærerne og eleverne.Man skelner mellem to polære muligheder, nemlig high stakes og low stakes test.
Opfattelsen af, at nationale test er high stake test, lav socioøkonomisk status og lav tiltro til egen dygtighed alle indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd.
Baggrundsfaktorer som lærerens køn, alder, socioøkonomiske baggrund og etnicitet, spiller i det store og hele ingen rolle i de kortlagte undersøgelser.
Annoncering af, at der skal testes, indvirker på undervisningen, og eleven er bedre belyst i den eksisterende forskning i sammenligning med forrige problemstilling.
Relationen mellem testning og undervisning er kompleks og i høj grad afhængig af kontekstuelle faktorer.
Der er påvist en række forhold (med svag evidens): Nemlig positive wash-back effekter – fra svagere til stærkere – med hensyn til testenes indflydelse på lærerens undervisning i intenderet retning, og betydeligere negative wash-back effekter af introduktion af formelle test. Disse negative effekter fordeler sig på tre områder: (a) indsnævret eller fordrejet curriculum, idet faglige tankegange forsimples, faktaviden og mekaniske færdigheder betones på bekostning af kreative og æstetiske perspektiver (b) undervisningstid allokeres til det/de fag, der skal testes i, på bekostning af de fag, der ikke testes i, og (c) undervisningen kan forfalde til træning til test og udenadslæren.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Elevernes testresultater stiger ved indførelse af test, men først efter nogle år. Annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner som nervøsitet og angst. Eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og memorere sætninger. For bedre præsterende elever stiger motivationen, mens svagere præsterende taber modet.
Der er stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer, kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever.
Undersøgelsen siger ikke noget om test anvendt som redskab til summativ evaluering, kvalitetskontrol eller benchmarking.
Test anvendt som pædagogisk/didaktisk redskab i tilknytning til formativ evaluering, at de test, der er forankret i klassens daglige liv og lærernes pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, har større chance for at blive anvendt pædagogisk end test, der er centralt administrerede.
Den information, som kan fås fra test, kan bedres ved, at der sammen med testdata tilbydes respons- og/eller fejltypeanalyser af elevernes besvarelser. Læreruddannelsen bør inddrage lærerkompetencer til både at udvikle lokale test og til at fortolke faglige analyser af testdata fra centralt producerede instanser.
Tolkningen af “pædagogisk brug af test” i betydningen “pædagogisk brug af testdata” er svagt belyst forskningsmæssigt.
Implikationer
Undervisere skal være opmærksomme på, at nationale test genererer testdata, hvis information skal fortolkes.
De nationale test kan have både positive og negative virkninger. Især bør opmærksomheden
rettes mod de negative virkninger på især de svagt præsterende elever i form af reduceret læringsadfærd, manglende motivation og selvværd. Foranstaltninger, der kan modvirke
disse effekter, bør inddrages i den pædagogiske tilrettelæggelse og dagligdag.
For beslutningstagere og tilrettelæggere af uddannelsespolitik, politikere og embedsmænd, kan resultaterne hjælpe med til at udpege de styrker og svagheder, som anvendelsen af nationale test kan medføre som pædagogisk/didaktisk redskab.
Der bør gennemføres forskning, som anvender metoder, der sikrer en bedre indsigt i virkningen på undervisning og elever af gennemførelse af nationale test.
Den aktuelt bedste viden
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning så dagens lys i 2006, fordi man gerne vil styrke anvendeligheden af pædagogisk forskning. Det gør man ved at udnytte allerede eksisterende forskning.
Clearinghouse skal bidrage til, at politikere og praktikere har adgang til sikker og kvalificeret viden om opdragelse, undervisning og uddannelse, der kan bruges i pædagogisk praksis og i den politiske beslutningsproces.
Læs mere om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på www.dpu.dk/clearinghouse
Ny omfattende analyse af 28 års international forskning viser, at nøglen til pædagogisk brug af nationale test er respons og fejltypeanalyser.
Nationale test er gode til benchmarking og kvalitetssikring, og en ny undersøgelse fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU, Aarhus Universitet, peger på, at man kan styrke anvendelsen af lærerens pædagogiske brug ved at tilbyde respons- og/eller fejltypeanalyser af elevernes besvarelser.
"Læreruddannelsen bør derfor inddrage lærerkompetencer til både at udvikle lokale test og til at fortolke faglige analyser af testdata fra centralt producerede instanser," siger professor Sven Erik Nordenbo fra Clearinghouse.
Tolkningen af "pædagogisk brug af test" i betydningen "pædagogisk brug af testdata" er svagt belyst forskningsmæssigt.
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har undersøgt de sidste 28 års forskning og har kun fundet 61 undersøgelser på verdensplan, der beskæftiger sig med den pædagogiske anvendelse af test.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test ikke kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Elevernes testresultater stiger ved indførelse af test, men først efter nogle år. Annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner som nervøsitet og angst. Eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og memorere sætninger.
Der er en stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer, kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever. Også lav tiltro til egen dygtighed indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd.
"Test anvendt som pædagogisk/didaktisk redskab i tilknytning til formativ evaluering, af de test, der er forankret i klassens daglige liv og lærernes pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, har større chance for at blive anvendt pædagogisk end test, der er centralt administrerede," siger professor Sven Erik Nordenbo.
Baggrundsfaktorer som lærerens køn, alder, socioøkonomiske baggrund og etnicitet, spiller i det store og hele ingen rolle i de kortlagte undersøgelser.
Download
Teknisk rapport "Pædagogisk brug af nationale test - et systematisk review" (pdf)
Udtræk af hovedresultater fra rapporten (word) LÆS VIDERE I POSTEN
Professor Sven Erik Nordenbos præsentation af resultater (powerpoint)
Yderligere oplysninger om Pædagogisk brug af nationale testresultater:
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet E: sen@dpu.dk T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (arbejde) 4025 6791; mobil (privat) 2679 2354
Pædagogisk brug af test - hovedresultater
Dette systematiske review er gennemført på et grundlag, der er beskrevet i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsknings konceptnotat (http://dpu.dk/Clearinghouse).
Analysen behandler ikke de nationale test i Danmark, Norge og Sverige, men er en meta-undersøgelse af internationale primærstudier, der behandler nedenstående reviewspørgsmål:
Hvordan kan grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af data fra test forbedre læreres fagdidaktiske tiltag i klasser med almindelige elever?
Hvilke virkninger forbundet med testning er der på lærere og elever i grundskolen?
Definitioner
Ved ‘test’ skal forstås egentlige test, ikke mere eller mindre uformelle tilgange til at få data om elever. Alene testtyper, som indgår i de nationale test i de nordiske landes grundskoler, kan indgå. Dette betyder, at der alene sigtes mod skolastiske test. Skolastiske test findes dog i mange former.
‘Fagdidaktiske’ skal i dette review forstås som omhandlende følgende fag: læsning/sprog, matematik og naturvidenskaber.
De ‘aktører’ der er fokus på, er elever og lærere. Skoleledere, forældre, offentligheden, politikere etc er ikke aktører i dette systematiske review.
Test og testdata kan “bruges” pædagogisk på to måder. I det første tilfælde sker brugen, efter at testen er gennemført og testdata foreligger. I det andet tilfælde sker brugen, før testen er gennemført og testdata endnu ikke foreligger. I sidste tilfælde knytter brugen sig til annonceringen af, at ‘der skal gennemføres test’.
Baggrund og metode
Alle tre skandinaviske lande har indført nationale test. Det land, der har størst erfaring med gennemførelse af nationale test er Sverige, der allerede indførte de nationale test i 1994. Først i 2004 og 2005 gennemførte Norge test på nationalt niveau og Danmark kom til i 2006/2007.
Søgninger er foretaget af Clearinghouse og omfatter perioden 1980-2008. Reviewgruppen har haft lejlighed til at kommentere alle søgninger. Desuden har de haft mulighed for at supplere søgninger med referencer. Gruppen har udnyttet denne mulighed.
Der er søgt på en måde, der muliggør fund af studier gennemført i overordentlig mange lande og publiceret på overordentlig mange sprog.
5716 fund er blevet screenet i en proces med to faser: referencescreening og fuldtekstscreening.
61 undersøgelser er genbeskrevet og vurderet. Dette arbejde er sket i et samarbejde mellem Reviewgruppen og medarbejdere fra Clearinghouse.
Genbeskrivelserne af den enkelte undersøgelse er gennemført i et samarbejde mellem en medarbejder fra Clearinghouse og et medlem af reviewgruppen. I processen har der således altid været mindst to, der har arbejdet med genbeskrivelsen. Processen er ligeledes gennemført med transparens for alle i Clearinghouse og Reviewgruppe. På denne vis er genbeskrivelser og vurderinger kvalitetssikret.
Reviewgruppen
I forbindelse med løsningen af denne opgave har der været nedsat en reviewgruppe med følgende medlemmer:
Professor Peter Allerup Institut for Læring, Aarhus Universitet
Professor Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling, Aarhus
Universitet
Institutleder Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns
Universitet
Lektor, fil.dr. Helena Korp Högskolan Väst
Postdoc, dr.polit. Rolf Vegar Olsen Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling,
Universitetet i Oslo
Reviewgruppen har deltaget ved datauddragning/genbeskrivelse af de kortlagte undersøgelser og i samarbejde med Clearinghouse udarbejdet den tekniske rapport. Der har ikke været interessekonflikter for reviewgruppemedlemmer i tilknytning til denne rapport.
Studiernes kortlægning
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er ca. halvdelen af studierne gennemført i USA. De resterende fordeler sig på mange forskellige lande. Antallet af lande er større end 61, fordi enkelte af studierne er komparative undersøgelser, hvori indgår flere lande.
Undersøgelsesland/
Antal studier
USA
32
Kina/Hong Kong/Taiwan
6
U.K.
5
Israel
4
Australien
3
Canada
2
Sverige
2
Danmark
1
Svejts
1
Trinidad Tobago
1
Sri Lanka
1
Japan
1
Uspecificerede eller mange lande
4
---
Medens der er en vis spredning i studierne på undersøgelsesland, så er dette ikke tilfældet for studiernes publiceringssprog. Som det ses af nedenstående tabel, er næsten alle studier publiceret på engelsk.
Publiceringssprog /
Antal studier /
Engelsk
58
Tysk
1
Dansk
1
Svensk
1
---
Studierne fordeler sig på besvarelse af de to spørgsmål på denne vis:
Svar på reviewspørgsmål
Antal studier
Svar på spørgsmål 1
28
Svar på spørgsmål 2
44
------
Undersøgelsens resultater
Grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af testdata i klasser med almindelige elever forbedres, når de didaktiske og/eller fagdidaktiske tiltag bygger på test, som lærerne oplever et
medejerskab til.
Introduktion af test fra instanser over klasseniveau med det formål at indvirke på undervisning og elevers læringsadfærd kan anvendes, idet der kan registreres virkninger på curriculum, undervisning og tidsforbrug, på elevernes følelsesreaktioner, motivation, læringsadfærd og selvværd. Positive virkninger af centralt administrerede test modsvares af negative virkninger, især for de svagt præsterende elevers vedkommende.
En elev, der udsættes for test, påvirkes på en kompliceret måde både med hensyn til læringspraksis og læringsresultat.
Lærere foretrækker så uddybede oplysninger om testdata som muligt, eventuelt ledsaget af respons-/fejltype-analyser, og lærere foretrækker test på klasseniveau, der er tilpasset den aktuelle undervisning, frem for formelle test.
Lærere anvender test til at planlægge og tilrettelægge undervisningen på klasseniveau. Dette er især tilfældet, hvis læreren ikke kender eleverne godt. Lærere anvender også test individuelt i forbindelse med karaktergivning, elev og forældresamtaler, til belysning af faglige problemområder, og pædagogiske tiltag knyttet hertil.
Det pædagogiske tiltag, der alene handler om at rette og korrigere fejl i test medfører ikke i sig selv
øget elevlæring. Der er også svag evidens for, at pædagogiske tiltag, hvor læreren ud fra testdata underviser i strategier, der letter indlæringsopgaven, giver en øget elevlæring.
En afgørende kontekstuel faktor er de reelle eller forestillede følger, som testdata har eller kan have for de involverede parter, i denne sammenhæng lærerne og eleverne.Man skelner mellem to polære muligheder, nemlig high stakes og low stakes test.
Opfattelsen af, at nationale test er high stake test, lav socioøkonomisk status og lav tiltro til egen dygtighed alle indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd.
Baggrundsfaktorer som lærerens køn, alder, socioøkonomiske baggrund og etnicitet, spiller i det store og hele ingen rolle i de kortlagte undersøgelser.
Annoncering af, at der skal testes, indvirker på undervisningen, og eleven er bedre belyst i den eksisterende forskning i sammenligning med forrige problemstilling.
Relationen mellem testning og undervisning er kompleks og i høj grad afhængig af kontekstuelle faktorer.
Der er påvist en række forhold (med svag evidens): Nemlig positive wash-back effekter – fra svagere til stærkere – med hensyn til testenes indflydelse på lærerens undervisning i intenderet retning, og betydeligere negative wash-back effekter af introduktion af formelle test. Disse negative effekter fordeler sig på tre områder: (a) indsnævret eller fordrejet curriculum, idet faglige tankegange forsimples, faktaviden og mekaniske færdigheder betones på bekostning af kreative og æstetiske perspektiver (b) undervisningstid allokeres til det/de fag, der skal testes i, på bekostning af de fag, der ikke testes i, og (c) undervisningen kan forfalde til træning til test og udenadslæren.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Elevernes testresultater stiger ved indførelse af test, men først efter nogle år. Annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner som nervøsitet og angst. Eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og memorere sætninger. For bedre præsterende elever stiger motivationen, mens svagere præsterende taber modet.
Der er stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer, kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever.
Undersøgelsen siger ikke noget om test anvendt som redskab til summativ evaluering, kvalitetskontrol eller benchmarking.
Test anvendt som pædagogisk/didaktisk redskab i tilknytning til formativ evaluering, at de test, der er forankret i klassens daglige liv og lærernes pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, har større chance for at blive anvendt pædagogisk end test, der er centralt administrerede.
Den information, som kan fås fra test, kan bedres ved, at der sammen med testdata tilbydes respons- og/eller fejltypeanalyser af elevernes besvarelser. Læreruddannelsen bør inddrage lærerkompetencer til både at udvikle lokale test og til at fortolke faglige analyser af testdata fra centralt producerede instanser.
Tolkningen af “pædagogisk brug af test” i betydningen “pædagogisk brug af testdata” er svagt belyst forskningsmæssigt.
Implikationer
Undervisere skal være opmærksomme på, at nationale test genererer testdata, hvis information skal fortolkes.
De nationale test kan have både positive og negative virkninger. Især bør opmærksomheden
rettes mod de negative virkninger på især de svagt præsterende elever i form af reduceret læringsadfærd, manglende motivation og selvværd. Foranstaltninger, der kan modvirke
disse effekter, bør inddrages i den pædagogiske tilrettelæggelse og dagligdag.
For beslutningstagere og tilrettelæggere af uddannelsespolitik, politikere og embedsmænd, kan resultaterne hjælpe med til at udpege de styrker og svagheder, som anvendelsen af nationale test kan medføre som pædagogisk/didaktisk redskab.
Der bør gennemføres forskning, som anvender metoder, der sikrer en bedre indsigt i virkningen på undervisning og elever af gennemførelse af nationale test.
Den aktuelt bedste viden
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning så dagens lys i 2006, fordi man gerne vil styrke anvendeligheden af pædagogisk forskning. Det gør man ved at udnytte allerede eksisterende forskning.
Clearinghouse skal bidrage til, at politikere og praktikere har adgang til sikker og kvalificeret viden om opdragelse, undervisning og uddannelse, der kan bruges i pædagogisk praksis og i den politiske beslutningsproces.
Læs mere om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på www.dpu.dk/clearinghouse
torsdag, april 30, 2009
Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Kan nationale test fungere som pædagogisk værktøj for lærere? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU har gennemført en omfattende analyse af den internationale forskning om pædagogisk brug af nationale test.
Dansk Clearinghouse inviterer til pressemøde om analysen.
Analysen er inspireret af introduktionen af nationale test i Danmark. Men den har et bredere sigte, idet den er baseret på den bedst tilgængelige evidens, der kan fremskaffes i den pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forskning i perioden 1980-2008.
Undersøgelsen forsøger at finde evidens for, om testdata, der stammer fra test af samme type som de nationale test i Skandinavien, kan fungere som et pædagogisk værktøj for lærere. Men undersøgelsen ser også på, hvad der sker med undervisningen, lærerne og eleverne, når de får at vide, at de skal testes.
Skandinaviske forskere er til stede på pressemødet
De internationale undersøgelser, der behandler spørgsmålet om læreres pædagogiske brug af test, er blevet analyseret af førende skandinaviske forskere sammen med Dansk Clearinghouse ved DPU, Aarhus Universitet og disse forskere vil indgå i panelet på pressemødet.
Det drejer sig om:
Professor Peter Allerup, Aarhus Universitet,
Professor Hanne Leth Andersen, Aarhus Universitet
Institutleder Jens Dolin, Københavns Universitet
Lektor, fil.dr. Helena Korp, Högskolan Väst
Postdoc, dr.polit. Rolf Vegar Olsen, Universitetet i Oslo
Program for pressemødet om Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Velkomst v. dekan Lars Qvortrup
Faglig fremstilling af undersøgelsen og dens resultater v. professor på DPU Sven Erik Nordenbo
Kort pause
Spørgsmål fra pressen til et panel bestående af de forskere, der har medvirket i analyse
Praktiske oplysninger
Tid:
Mandag 4. maj 12.00 - 14.00
Sted:
Lokale A 403, 3. sal i hovedbygningen (følg skiltene fra hovedindgangen), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Find vej til DPU
Yderligere oplysninger om Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Undersøgelsens resultater:
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet E: sen@dpu.dk T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (arbejde) 4025 6791; mobil (privat) 2679 2354
Tilmelding til pressemøde og praktiske oplysninger:
Kommunikationskonsulent Mette ThornvalE: meth@dpu.dk T: (mobil) 2066 3093
Kan nationale test fungere som pædagogisk værktøj for lærere? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU har gennemført en omfattende analyse af den internationale forskning om pædagogisk brug af nationale test.
Dansk Clearinghouse inviterer til pressemøde om analysen.
Analysen er inspireret af introduktionen af nationale test i Danmark. Men den har et bredere sigte, idet den er baseret på den bedst tilgængelige evidens, der kan fremskaffes i den pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forskning i perioden 1980-2008.
Undersøgelsen forsøger at finde evidens for, om testdata, der stammer fra test af samme type som de nationale test i Skandinavien, kan fungere som et pædagogisk værktøj for lærere. Men undersøgelsen ser også på, hvad der sker med undervisningen, lærerne og eleverne, når de får at vide, at de skal testes.
Skandinaviske forskere er til stede på pressemødet
De internationale undersøgelser, der behandler spørgsmålet om læreres pædagogiske brug af test, er blevet analyseret af førende skandinaviske forskere sammen med Dansk Clearinghouse ved DPU, Aarhus Universitet og disse forskere vil indgå i panelet på pressemødet.
Det drejer sig om:
Professor Peter Allerup, Aarhus Universitet,
Professor Hanne Leth Andersen, Aarhus Universitet
Institutleder Jens Dolin, Københavns Universitet
Lektor, fil.dr. Helena Korp, Högskolan Väst
Postdoc, dr.polit. Rolf Vegar Olsen, Universitetet i Oslo
Program for pressemødet om Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Velkomst v. dekan Lars Qvortrup
Faglig fremstilling af undersøgelsen og dens resultater v. professor på DPU Sven Erik Nordenbo
Kort pause
Spørgsmål fra pressen til et panel bestående af de forskere, der har medvirket i analyse
Praktiske oplysninger
Tid:
Mandag 4. maj 12.00 - 14.00
Sted:
Lokale A 403, 3. sal i hovedbygningen (følg skiltene fra hovedindgangen), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Find vej til DPU
Yderligere oplysninger om Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Undersøgelsens resultater:
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet E: sen@dpu.dk T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (arbejde) 4025 6791; mobil (privat) 2679 2354
Tilmelding til pressemøde og praktiske oplysninger:
Kommunikationskonsulent Mette ThornvalE: meth@dpu.dk T: (mobil) 2066 3093
torsdag, december 04, 2008
Sådan kan en skotøjsæske give liv og fantasi til undervisningen i skolen
I denne artikel er der mange ideer til, hvordan man i de mindre klasser kan bruge simple midler til at stimulere elevernes faglige læring gennem at lade dem udvikle dioramaer, d.v.s. udstillingsvinduer ligesom på Zoologisk Museum eller andre lignende museer.
Den faglige kvalitet vil naturligvis afhænge af, hvordan elevernes begreber og egne tanker bliver udfordret og udviklet gennem det praktiske arbejde.
I sådan et arbejde er det derfor en god ide at arbejde i faser og med 'kladder' eller skitser til drøftelse med læreren og de andre elever, som kan give ideer og stille spørgsmål til den enkeltes projekt og ide.
Creative Shoebox Diorama Ideas For the School Season
af Will Kalif
Shoebox Dioramas are a part of every school year and in just about every grade they serve as a wonderful learning tool. They are used to learn the arts and crafts of making things and they are used to also learn about subjects. This article shows you some creative ideas from both the arts and crafts aspect and the learning aspect.
The Arts and Crafts of Shoebox Dioramas
There are a lot of common ways to make a shoebox diorama and they include tape, glue, construction paper and all the regular assortment of arts and crafts stuff but there are a few things you can do to make a diorama just a little bit special.
Here is a list of ideas:
If you are doing an underwater scene you can cover the front of the box with Saran Wrap or thin plastic. This gives the diorama an underwater feel
Use string to utilize the full three dimensions inside the box; suspend objects from strings or tie strings from side to side and top to bottom and attach objects to the strings. This works well for flying objects like bird, pterodactyls or even clouds and stars.
Cut slots in the back and top of the box and use this to insert objects that you can move across the diorama. Make a bird, boat, comet or some other type of moving object then attach a tab to the back of it. Insert this tab in the slot then you can grab the tab from the back and slide the object across the diorama. This adds a nice little interactive element. This works well with all kinds of things from a rising sun, flying bird, erupting volcano or just about anything else that would move.
Think outside the shoebox! There is no need to run out and buy a new pair of shoes if you don't have a shoebox. A more than adequate box can be made from scraps of cardboard or even a few cereal boxes cut and taped together. And there is no need to make a typical shoebox shape. Be creative in the shape you make. It adds a dimension of interest to the project. Half round, amphitheatre shapes are commonly used for dioramas and look great.
Achieving Depth - The most common trait of an average shoebox diorama is that it has a decorated background and objects placed on the bottom surface. You can add an attractive touch by decorating a strip of paper that is about two inches wide with a foliage pattern then attach this to the inside bottom of the diorama about an inch from the back wall - it reaches all the way from the left side to the right side. This adds a lot of depth and makes it look much more interesting.
Using alternate materials - You don't have to use cardboard or boxes. As an example, if you are doing a polar bear or penguin diorama you could use white packing Styrofoam. If you are doing a desert scene you can apply glue to the bottom of the diorama and sprinkle real sand on it.
Theme Ideas and Learning Tools The biggest point of a shoebox diorama is to show a natural habitat of something. In the process of drawing and cutting out the various objects a child is learning about the habitat. This is great but you can take it to new levels with a little thought and a little creativity.
Freezing a moment in time - A diorama is a moment in time and you can focus on this. Some good examples are you can have a meteor streaking across the sky of a dinosaur diorama; this explains a theory of extinction. Or you can show a large predator fish about to eat a smaller fish as it is eating something even smaller. This dramatic moment in time is a good display of the food chain.
Interactions in a habitat - The focus of a diorama is often to correctly identify and place the right objects for a natural habitat but you can take this to a new level by focusing on the interactions within the habitat. The upper layer of canopy in a rainforest blocks out sunlight from the lower layers and this is an important aspect of the rainforest. A coral reef provides shelter for many creatures in the sea and a diorama can display this.
Adding a Fact Sheet - This is a great tool that should be added to every diorama. You should make a fact sheet that can be glued to poster board and stood up near the diorama. The sheet explains the basic facts of what the diorama is about.
Diorama Ideas Here are some ideas you can use as a theme for your diorama:
The Natural Habitat of just about any creature like fish, polar bears, black bears, penguins, wolves, humans, dinosaurs, camels, lions, tigers, monkeys, elephants, dolphins, and well you get the idea!
A Desert theme complete with pyramids, mummies and camels is fun
A Rainforest is a good diorama for teaching about diversity and the interaction of species
An astronomy diorama complete with sun, planets, comets, and stars in the background
A medieval Castle scene complete with catapult or dragon
Underwater scenes are always popular
Arctic themed dioramas are fun because of the creative options for snow and icebergs
Whatever diorama you choose to make you should take a little time to make it different and unique and there are lots of creative ways to do that. Have fun with your project!
Visit the author's diorama site where you can find lots of videos, tutorials, and ideas for making dioramas.
[http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm]Diorama Man
I denne artikel er der mange ideer til, hvordan man i de mindre klasser kan bruge simple midler til at stimulere elevernes faglige læring gennem at lade dem udvikle dioramaer, d.v.s. udstillingsvinduer ligesom på Zoologisk Museum eller andre lignende museer.
Den faglige kvalitet vil naturligvis afhænge af, hvordan elevernes begreber og egne tanker bliver udfordret og udviklet gennem det praktiske arbejde.
I sådan et arbejde er det derfor en god ide at arbejde i faser og med 'kladder' eller skitser til drøftelse med læreren og de andre elever, som kan give ideer og stille spørgsmål til den enkeltes projekt og ide.
Creative Shoebox Diorama Ideas For the School Season
af Will Kalif
Shoebox Dioramas are a part of every school year and in just about every grade they serve as a wonderful learning tool. They are used to learn the arts and crafts of making things and they are used to also learn about subjects. This article shows you some creative ideas from both the arts and crafts aspect and the learning aspect.
The Arts and Crafts of Shoebox Dioramas
There are a lot of common ways to make a shoebox diorama and they include tape, glue, construction paper and all the regular assortment of arts and crafts stuff but there are a few things you can do to make a diorama just a little bit special.
Here is a list of ideas:
If you are doing an underwater scene you can cover the front of the box with Saran Wrap or thin plastic. This gives the diorama an underwater feel
Use string to utilize the full three dimensions inside the box; suspend objects from strings or tie strings from side to side and top to bottom and attach objects to the strings. This works well for flying objects like bird, pterodactyls or even clouds and stars.
Cut slots in the back and top of the box and use this to insert objects that you can move across the diorama. Make a bird, boat, comet or some other type of moving object then attach a tab to the back of it. Insert this tab in the slot then you can grab the tab from the back and slide the object across the diorama. This adds a nice little interactive element. This works well with all kinds of things from a rising sun, flying bird, erupting volcano or just about anything else that would move.
Think outside the shoebox! There is no need to run out and buy a new pair of shoes if you don't have a shoebox. A more than adequate box can be made from scraps of cardboard or even a few cereal boxes cut and taped together. And there is no need to make a typical shoebox shape. Be creative in the shape you make. It adds a dimension of interest to the project. Half round, amphitheatre shapes are commonly used for dioramas and look great.
Achieving Depth - The most common trait of an average shoebox diorama is that it has a decorated background and objects placed on the bottom surface. You can add an attractive touch by decorating a strip of paper that is about two inches wide with a foliage pattern then attach this to the inside bottom of the diorama about an inch from the back wall - it reaches all the way from the left side to the right side. This adds a lot of depth and makes it look much more interesting.
Using alternate materials - You don't have to use cardboard or boxes. As an example, if you are doing a polar bear or penguin diorama you could use white packing Styrofoam. If you are doing a desert scene you can apply glue to the bottom of the diorama and sprinkle real sand on it.
Theme Ideas and Learning Tools The biggest point of a shoebox diorama is to show a natural habitat of something. In the process of drawing and cutting out the various objects a child is learning about the habitat. This is great but you can take it to new levels with a little thought and a little creativity.
Freezing a moment in time - A diorama is a moment in time and you can focus on this. Some good examples are you can have a meteor streaking across the sky of a dinosaur diorama; this explains a theory of extinction. Or you can show a large predator fish about to eat a smaller fish as it is eating something even smaller. This dramatic moment in time is a good display of the food chain.
Interactions in a habitat - The focus of a diorama is often to correctly identify and place the right objects for a natural habitat but you can take this to a new level by focusing on the interactions within the habitat. The upper layer of canopy in a rainforest blocks out sunlight from the lower layers and this is an important aspect of the rainforest. A coral reef provides shelter for many creatures in the sea and a diorama can display this.
Adding a Fact Sheet - This is a great tool that should be added to every diorama. You should make a fact sheet that can be glued to poster board and stood up near the diorama. The sheet explains the basic facts of what the diorama is about.
Diorama Ideas Here are some ideas you can use as a theme for your diorama:
The Natural Habitat of just about any creature like fish, polar bears, black bears, penguins, wolves, humans, dinosaurs, camels, lions, tigers, monkeys, elephants, dolphins, and well you get the idea!
A Desert theme complete with pyramids, mummies and camels is fun
A Rainforest is a good diorama for teaching about diversity and the interaction of species
An astronomy diorama complete with sun, planets, comets, and stars in the background
A medieval Castle scene complete with catapult or dragon
Underwater scenes are always popular
Arctic themed dioramas are fun because of the creative options for snow and icebergs
Whatever diorama you choose to make you should take a little time to make it different and unique and there are lots of creative ways to do that. Have fun with your project!
Visit the author's diorama site where you can find lots of videos, tutorials, and ideas for making dioramas.
[http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm]Diorama Man
mandag, oktober 06, 2008
Styrkelse af undervisningen i naturfag:
Sådan kan naturfagsundervisningen løftes!
Pressemeddelse fra Undervisningsministeriet den 22.8.2008
Regeringens nationale strategi for natur, teknik og sundhed til eksamen på stor konference
Danmark har brug for unge, som vil være naturfagslærere, ingeniører og sygeplejersker, kort sagt vælge en levevej inden for natur-, teknik- og sundhedsområdet, så Danmark kan bevare sin høje velfærd.
Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet inviterer i samarbejde med Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) 150 undervisere og naturfagsinteresserede til at diskutere forslaget til en national strategi for natur, teknik og sundhed på konferencen ”Et Fælles løft” onsdag den 27. august på Experimentarium.
Regeringen bad i foråret 2007 en uafhængig ekspertgruppe med dekan Nils O. Andersen som formand om at udarbejde forslag til en national strategi for natur, teknik og sundhed (NTS). Arbejdet mundede ud i rapporten "Et fælles løft" med ti konkrete anbefalinger, som de to ministerier og ATV nu ønsker en bred drøftelse af.
Rapporten konkluderer, at unge har brug for at opleve, at naturfagene, deres skolegang, uddannelsesvalg og livsdrømme hænger sammen. Der er behov for større sammenhæng på tværs mellem de enkelte fag, så lærere og studerende forstår, hvordan naturfagene, matematik, fysik, kemi og biologi hænger sammen og bygger oven på hinanden.
Der er behov for sammenhæng med omgivelserne, så hverdagens naturvidenskabelige fænomener og teknologiske og sundhedsfaglige udfordringer inddrages i undervisningen og gøres konkrete og relevante.
Der er behov for sammenhæng på langs, så undervisningen i grundskolen skaber forståelse, nysgerrighed og lyst til at vælge teknik-, natur- og sundhedsfag i det videre uddannelsesforløb.
Kom og hør inviterede oplægsholdere fra Danmark, Norge og Sverige komme med konkrete eksempler på, hvordan vi kan skabe større relevans og større sammenhæng og derigennem højne interessen for naturfagene i hele uddannelsessystemet.
Undervisningsministeren og videnskabsministeren vil give deres kommentarer til de nye ideer og forslag i rapporten.
Download rapporten ”Et fælles løft”
Download programmet
For yderligere information kontakt venligst:
Professor, dekan Nils O. Andersen, Københavns Universitet, formand for arbejdsudvalget for ”Et fælles løft”, tlf. 35 32 42 12
Pressechef, særlig rådgiver Line Aarsland, Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 44 / 24 40 74 71, e-mail: line.aarsland@uvm.dk
Anita Damsgaard Jensen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , tlf. 33 92 93 92, e-mail: ajd@ubst.dk
Projektleder Jens Christian Riise, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, tlf. 45 96 08 21/ 60 84 44 12 , e-mail: jcr@atv.dk
Sådan kan naturfagsundervisningen løftes!
Pressemeddelse fra Undervisningsministeriet den 22.8.2008
Regeringens nationale strategi for natur, teknik og sundhed til eksamen på stor konference
Danmark har brug for unge, som vil være naturfagslærere, ingeniører og sygeplejersker, kort sagt vælge en levevej inden for natur-, teknik- og sundhedsområdet, så Danmark kan bevare sin høje velfærd.
Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet inviterer i samarbejde med Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) 150 undervisere og naturfagsinteresserede til at diskutere forslaget til en national strategi for natur, teknik og sundhed på konferencen ”Et Fælles løft” onsdag den 27. august på Experimentarium.
Regeringen bad i foråret 2007 en uafhængig ekspertgruppe med dekan Nils O. Andersen som formand om at udarbejde forslag til en national strategi for natur, teknik og sundhed (NTS). Arbejdet mundede ud i rapporten "Et fælles løft" med ti konkrete anbefalinger, som de to ministerier og ATV nu ønsker en bred drøftelse af.
Rapporten konkluderer, at unge har brug for at opleve, at naturfagene, deres skolegang, uddannelsesvalg og livsdrømme hænger sammen. Der er behov for større sammenhæng på tværs mellem de enkelte fag, så lærere og studerende forstår, hvordan naturfagene, matematik, fysik, kemi og biologi hænger sammen og bygger oven på hinanden.
Der er behov for sammenhæng med omgivelserne, så hverdagens naturvidenskabelige fænomener og teknologiske og sundhedsfaglige udfordringer inddrages i undervisningen og gøres konkrete og relevante.
Der er behov for sammenhæng på langs, så undervisningen i grundskolen skaber forståelse, nysgerrighed og lyst til at vælge teknik-, natur- og sundhedsfag i det videre uddannelsesforløb.
Kom og hør inviterede oplægsholdere fra Danmark, Norge og Sverige komme med konkrete eksempler på, hvordan vi kan skabe større relevans og større sammenhæng og derigennem højne interessen for naturfagene i hele uddannelsessystemet.
Undervisningsministeren og videnskabsministeren vil give deres kommentarer til de nye ideer og forslag i rapporten.
Download rapporten ”Et fælles løft”
Download programmet
For yderligere information kontakt venligst:
Professor, dekan Nils O. Andersen, Københavns Universitet, formand for arbejdsudvalget for ”Et fælles løft”, tlf. 35 32 42 12
Pressechef, særlig rådgiver Line Aarsland, Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 44 / 24 40 74 71, e-mail: line.aarsland@uvm.dk
Anita Damsgaard Jensen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , tlf. 33 92 93 92, e-mail: ajd@ubst.dk
Projektleder Jens Christian Riise, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, tlf. 45 96 08 21/ 60 84 44 12 , e-mail: jcr@atv.dk
fredag, september 12, 2008
Lav et billebræt til natur/teknik og biologi lige ved skolen
LAV ET BILLEBRÆT
Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved
skolen.
Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver
lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i
fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både
biller og mange andre smådyr. Så er det nemt for dig selv eller
din klasse at finde levende materiale til undervisningen.
Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et
godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr
stiller til deres levested. I kan så i forlængelse af fangsterne
under brættet, undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed,
lys/mørke og kontakt med omgivelserne.
Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder,
hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af de
forskellige skjulesteder.
I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.
Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig
emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast
på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge
alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par
sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.
Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan
det fungerer ekstra effektivt.
Du kan finde flere gode ideer til, hvordan eleverne kan komme tæt på dyrene ved skolen ved at lave forskellige typer f 'fælder', som gør dem meget interesseret i arbejde og i naturen ved skolen i bogen:
Biologi omkring skolen
(Både elevbog og lærerens bog)
Af Søren Breiting.
Den findes sikkert på jeres bibliotek på skolen.
LAV ET BILLEBRÆT
Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved
skolen.
Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver
lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i
fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både
biller og mange andre smådyr. Så er det nemt for dig selv eller
din klasse at finde levende materiale til undervisningen.
Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et
godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr
stiller til deres levested. I kan så i forlængelse af fangsterne
under brættet, undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed,
lys/mørke og kontakt med omgivelserne.
Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder,
hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af de
forskellige skjulesteder.
I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.
Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig
emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast
på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge
alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par
sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.
Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan
det fungerer ekstra effektivt.
Du kan finde flere gode ideer til, hvordan eleverne kan komme tæt på dyrene ved skolen ved at lave forskellige typer f 'fælder', som gør dem meget interesseret i arbejde og i naturen ved skolen i bogen:
Biologi omkring skolen
(Både elevbog og lærerens bog)
Af Søren Breiting.
Den findes sikkert på jeres bibliotek på skolen.
mandag, august 25, 2008
Fremtidens biologiundervisning National Konference på Als
DAG 1 på konferencen om biologiundervisning
Onsdag d. 3. september 2008
10.00 -11.00 Tjek ind og let morgenmad.
11.00 -11.15 Velkomst v. formand Anders V. Thomsen.
11.15 -12.00 Oplæg om PISA-undersøgelserne og biolgi undervisningen v. Annemarie Møller Andersen, Forsker på DPU.
12.00-12.30 Spørgsmål til Annemarie Møller Andersen.
12.30-13.30 Frokost.
13.30-15.15 Biologifaget på langs: Fra natur i børne- haven til biologilærer v. Mette Nørre- gaard Christensen (børnehave), v. Anne v. Anne Krarup (gymnasium), Lene B. Mikkelsen (læreruddannelse) og Klaus Melbye (Vadehavscentret).
Henrik Nørregård (fagkonsulent i biologi, UVM) lægger op og runder af.
15.15-15.45 Kaffe og kage.
15.45-16.30 Biologifagets situation ud fra undersøgel- ser v/ Niels Egelund, Professor, DPU.
16.30-17.00 Spørgsmål til Niels Egelund.
17.00-18.30 Tur i det fri med guide.
18.30-19.30 Middag.
20.00-21.00 Foredrag og ølsmagning: Per Kølster "Sådan laves god øl af naturens produk- ter".
21.00---??? Sådan smager mere af Per Kølsters gode øl!
DAG 2 på konferencen om biologiundervisning
Torsdag d. 4. september 2008
08.00 - 09.00 Morgenmad.
09.00 - 10.00 Oplæg om Fælles Mål II v/ Keld Nørgård, formand for biologifagets Fælles mål II.
10.00 - 11.00 Svein Sjøberg: "Piger og drenge i biologi. Festforelæsning i forbindelse med overrækkelse af Kaskelotprisen 2008, som går til Svein Sjøberg for hans store arbej de med ROSE-undersøgelserne.
11.00 - 11.30 Debat ud fra de mange oplæg. Hvad skal vi arbejde mod af skolepolitiske mål ved Anders V. Thomsen.
11.30 - 12.00 Dagens forsøg.
12.00 - 13.00 Frokost.
13.00 - 14.00 Introduktion til Danfoss Universe – mål og midler.
14.00 - 17.00 Danfoss Universe: Besøg og afprøvning af den roste udstilling.
17.00 - 17.15 Sandwich og pølser og derefter hjemad.
PRAKTISKE OPLYSNINGER om denne konference om biologiundervisning:
Pris: 2.700,- Incl. overnatning, forplejning og indgang til Danfoss Universe, hvor konferencen afholdes.
Mads Patentvej 1, 6430 Nordborg, Als
Tilmelding til konferencen ved at skrive til Biologforbundet: kaskelot@mail.dk tlf.: 86963635
Hent en pdf-fil med hele programmet her
DAG 1 på konferencen om biologiundervisning
Onsdag d. 3. september 2008
10.00 -11.00 Tjek ind og let morgenmad.
11.00 -11.15 Velkomst v. formand Anders V. Thomsen.
11.15 -12.00 Oplæg om PISA-undersøgelserne og biolgi undervisningen v. Annemarie Møller Andersen, Forsker på DPU.
12.00-12.30 Spørgsmål til Annemarie Møller Andersen.
12.30-13.30 Frokost.
13.30-15.15 Biologifaget på langs: Fra natur i børne- haven til biologilærer v. Mette Nørre- gaard Christensen (børnehave), v. Anne v. Anne Krarup (gymnasium), Lene B. Mikkelsen (læreruddannelse) og Klaus Melbye (Vadehavscentret).
Henrik Nørregård (fagkonsulent i biologi, UVM) lægger op og runder af.
15.15-15.45 Kaffe og kage.
15.45-16.30 Biologifagets situation ud fra undersøgel- ser v/ Niels Egelund, Professor, DPU.
16.30-17.00 Spørgsmål til Niels Egelund.
17.00-18.30 Tur i det fri med guide.
18.30-19.30 Middag.
20.00-21.00 Foredrag og ølsmagning: Per Kølster "Sådan laves god øl af naturens produk- ter".
21.00---??? Sådan smager mere af Per Kølsters gode øl!
DAG 2 på konferencen om biologiundervisning
Torsdag d. 4. september 2008
08.00 - 09.00 Morgenmad.
09.00 - 10.00 Oplæg om Fælles Mål II v/ Keld Nørgård, formand for biologifagets Fælles mål II.
10.00 - 11.00 Svein Sjøberg: "Piger og drenge i biologi. Festforelæsning i forbindelse med overrækkelse af Kaskelotprisen 2008, som går til Svein Sjøberg for hans store arbej de med ROSE-undersøgelserne.
11.00 - 11.30 Debat ud fra de mange oplæg. Hvad skal vi arbejde mod af skolepolitiske mål ved Anders V. Thomsen.
11.30 - 12.00 Dagens forsøg.
12.00 - 13.00 Frokost.
13.00 - 14.00 Introduktion til Danfoss Universe – mål og midler.
14.00 - 17.00 Danfoss Universe: Besøg og afprøvning af den roste udstilling.
17.00 - 17.15 Sandwich og pølser og derefter hjemad.
PRAKTISKE OPLYSNINGER om denne konference om biologiundervisning:
Pris: 2.700,- Incl. overnatning, forplejning og indgang til Danfoss Universe, hvor konferencen afholdes.
Mads Patentvej 1, 6430 Nordborg, Als
Tilmelding til konferencen ved at skrive til Biologforbundet: kaskelot@mail.dk tlf.: 86963635
Hent en pdf-fil med hele programmet her
KASKELOTPRISEN 2008 uddeles på Danfoss Universe
Torsdag d. 4. september 2008
Biologforbundets årlige pris til en forsker eller anden person, der har gjort en særlig indsats for at fremme interessen og fokus på biologiundervisningen i Danmark, Kaskelotprisen, bliver uddelt på Danfoss Universe den Torsdag d. 4. september 2008.
Prisen går til nordmanden Svein Sjøberg, professor i naturfagenes didaktik ved universitetet i Oslo. Han er uddannet som fysiker, senere også som pædagog (Master of Arts og dr.philos). Han har deltaget i arbejde med fagplaner, skoleforskning og skoledebat og i mange internationale forskningsprojekter.
Svein Sjøbergs forskningsinteresser knytter sig til naturfag som allmendannelse og naturvidenskab, kultur og samfund. Hans vigtigste bog, "Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik" er oversat og bearbejdet til dansk og svensk.
Svein Sjøberg holder festforelæsning på Danfoss Universe
10.00 - 11.00 Svein Sjøberg: "Piger og drenge i biologi. Festforelæsning i forbindelse med overrækkelse af Kaskelotprisen 2008, som går til Svein Sjøberg for hans store arbejde med ROSE-undersøgelserne.
Hent hele programmet for national konference om Fremtidens Biologiundervisning her
Se anden post om konferencen biologiundervisning iøvrigt.
PRAKTISKE OPLYSNINGER om biologiundervisningskonferencen:
Pris: 2.700,- Incl. overnatning, forplejning og indgang til Danfoss Universe, hvor konferencen afholdes.
Mads Patentvej 1, 6430 Nordborg, Als
Tilmelding til konferencen ved at skrive til Biologforbundet: kaskelot@mail.dk tlf.: 86963635
Torsdag d. 4. september 2008
Biologforbundets årlige pris til en forsker eller anden person, der har gjort en særlig indsats for at fremme interessen og fokus på biologiundervisningen i Danmark, Kaskelotprisen, bliver uddelt på Danfoss Universe den Torsdag d. 4. september 2008.
Prisen går til nordmanden Svein Sjøberg, professor i naturfagenes didaktik ved universitetet i Oslo. Han er uddannet som fysiker, senere også som pædagog (Master of Arts og dr.philos). Han har deltaget i arbejde med fagplaner, skoleforskning og skoledebat og i mange internationale forskningsprojekter.
Svein Sjøbergs forskningsinteresser knytter sig til naturfag som allmendannelse og naturvidenskab, kultur og samfund. Hans vigtigste bog, "Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik" er oversat og bearbejdet til dansk og svensk.
Svein Sjøberg holder festforelæsning på Danfoss Universe
10.00 - 11.00 Svein Sjøberg: "Piger og drenge i biologi. Festforelæsning i forbindelse med overrækkelse af Kaskelotprisen 2008, som går til Svein Sjøberg for hans store arbejde med ROSE-undersøgelserne.
Hent hele programmet for national konference om Fremtidens Biologiundervisning her
Se anden post om konferencen biologiundervisning iøvrigt.
PRAKTISKE OPLYSNINGER om biologiundervisningskonferencen:
Pris: 2.700,- Incl. overnatning, forplejning og indgang til Danfoss Universe, hvor konferencen afholdes.
Mads Patentvej 1, 6430 Nordborg, Als
Tilmelding til konferencen ved at skrive til Biologforbundet: kaskelot@mail.dk tlf.: 86963635
mandag, januar 07, 2008
Meningsfuld fysik/kemi undervisning om pletter og pletfjerning
En pige i 8. klasse får en plet på sin blå skjortebluse i spisefrikvarteret og er meget optaget af den, da klassen mødes til fysik/kemi lige efter.
Fantastisk mulighed, tænker læreren, og gør hurtigt Tinas problem til klassens problem:
’Tina har fået en plet på skjorten, som hun ikke ved, hvad er. Hvad skal hun gøre for at få pletten af uden at ødelægge skjorten?’
Der brainstormes i klassen.
Læreren fortsætter, inden man tager stilling til de mange ideer og synspunkter: ’Hvad er en plet egentlig? Og søger at få klassen til at tænke på, at der er noget væske i en plet, og der er noget, der giver farve.
Det, der giver farve, kan være noget farvet stof, der er opløst i væsken, eller det kan bare være noget farvet materiale, der er opslæmmet i væsken.
’Hvis det nu er noget opslæmmet materiale i væsken, hvordan får man det så af?’ Og klassen bliver hurtigt enig om, at det kan man nok bare skylle af.
Inden læreren slipper det aspekt, får læreren klassen til at overveje, om det er bedst at bruge koldt vand eller varmt vand. Med nogen vanskelighed når man frem til, at det kolde vand gør mindst skade, dels kan for varmt vand måske ødelægge stoffet, og dels kan meget varmt vand måske påvirke det opslæmmede materiale, så det ændrer sig – mange stoffer ændrer sig jo ved opvarmning.
’Godt! Hvad nu, hvis pletten er en farvet væske, der kan farve Tinas skjorte?’
Læreren bringer talen ind på, hvad stof egentlig er for noget materiale. Hvordan kan man forestille sig, at hver tøjfiber ser ud i stor forstørrelse?
Vil den tage imod farve, og vil farven trænge ind i fiberen, eller blot lægge sig uden på den. – ’Er der nogen af jer, der har prøvet at få farvet hår? – Kan farven vaskes af bagefter?’
Det er der en del, der har erfaringer med, og man når frem til, at nogle fibre, der som hår, uld og bomuld er porøse, let kan blive farvede, men at der sikkert også er andre forhold, der spiller ind.
Stadigvæk har Tina sin plet på sin blå skjortebluse, for alt er ind til nu kun blevet drøftet teoretisk igennem. Men nu skal der snart ske noget.
Læreren fortsætter: ’Ind til nu har vi kun talt om vand til at få en plet af med, hvad kunne man ellers bruge?’
Klassen trækker på sine erfaringer og nævner i flæng foruden sæbevand andre væsker som sprit, rensebenzin og decideret pletfjerner. En kommer i tanke om, at hun har en mormor, der nogen gange smører smør på en vanskelig plet.
Det var lige den slags oplysninger, som læreren håbede på, for så kan samtalen føres ind på, hvad det vil sige at fjerne en plet, nemlig at opløse den, så den kan fjernes fra stoffet.
’Hvad sker der, hvis vi har et glas vand, og vi så hælder nogle dråber spiseolie ned i det?’ Fortsætter læreren. ’Er der i øvrigt nogen, der har erfaringer med at lave olie-eddike dressing?’ Joo, det er der da, og de kan bestemt huske, at det er svært at få det blandet rigtigt sammen.
Hermed får læreren introduceret en skelnen mellem vandopløselige stoffer og fedtopløselige stoffer, der er rigtig nyttig, når talen er om fjernelse af ukendte pletter.
Læreren tager et hvid lommetørklæde frem og laver en fedtplet på det med lidt olie. Så skylles lommetørklædet i vand, og læreren spørger, inden det vises frem, om vandet kan vaske olien af.
Timen fortsætter med, at klassen får snakket om virkningen af sæbe. Og det når nye højder, da man kommer ind på virkningen af enzymer i vaskepulver. Et par piger bidrager oven i købet med, at de ved, at vaskepulver med enzymer ikke virker ved høje temperaturer, og at enzymer skal have lov til at virke i længere tid, for rigtigt at være nyttige.
Det bliver en rigtig god time, hvor stort set alle elever følger med i diskussionen og bidrager med deres forestillinger og erfaringer, samtidig med at læreren får introduceret en række centrale faglige begreber i en meningsfyldt sammenhæng.
I de sidste minutter når læreren også lige at få eleverne til at overveje, om hvilke miljømæssige fordele, der måtte kunne være af at bruge enzymer. Også at der måske er nogle negative effekter, man bør være opmærksomme på, så timen kommer også til at give et lille bidrag til forestillinger om en mere bæredygtig udvikling.
Og det var alt sammen, fordi Tina var så uheldig at få en plet på sin blå bluse.
En pige i 8. klasse får en plet på sin blå skjortebluse i spisefrikvarteret og er meget optaget af den, da klassen mødes til fysik/kemi lige efter.
Fantastisk mulighed, tænker læreren, og gør hurtigt Tinas problem til klassens problem:
’Tina har fået en plet på skjorten, som hun ikke ved, hvad er. Hvad skal hun gøre for at få pletten af uden at ødelægge skjorten?’
Der brainstormes i klassen.
Læreren fortsætter, inden man tager stilling til de mange ideer og synspunkter: ’Hvad er en plet egentlig? Og søger at få klassen til at tænke på, at der er noget væske i en plet, og der er noget, der giver farve.
Det, der giver farve, kan være noget farvet stof, der er opløst i væsken, eller det kan bare være noget farvet materiale, der er opslæmmet i væsken.
’Hvis det nu er noget opslæmmet materiale i væsken, hvordan får man det så af?’ Og klassen bliver hurtigt enig om, at det kan man nok bare skylle af.
Inden læreren slipper det aspekt, får læreren klassen til at overveje, om det er bedst at bruge koldt vand eller varmt vand. Med nogen vanskelighed når man frem til, at det kolde vand gør mindst skade, dels kan for varmt vand måske ødelægge stoffet, og dels kan meget varmt vand måske påvirke det opslæmmede materiale, så det ændrer sig – mange stoffer ændrer sig jo ved opvarmning.
’Godt! Hvad nu, hvis pletten er en farvet væske, der kan farve Tinas skjorte?’
Læreren bringer talen ind på, hvad stof egentlig er for noget materiale. Hvordan kan man forestille sig, at hver tøjfiber ser ud i stor forstørrelse?
Vil den tage imod farve, og vil farven trænge ind i fiberen, eller blot lægge sig uden på den. – ’Er der nogen af jer, der har prøvet at få farvet hår? – Kan farven vaskes af bagefter?’
Det er der en del, der har erfaringer med, og man når frem til, at nogle fibre, der som hår, uld og bomuld er porøse, let kan blive farvede, men at der sikkert også er andre forhold, der spiller ind.
Stadigvæk har Tina sin plet på sin blå skjortebluse, for alt er ind til nu kun blevet drøftet teoretisk igennem. Men nu skal der snart ske noget.
Læreren fortsætter: ’Ind til nu har vi kun talt om vand til at få en plet af med, hvad kunne man ellers bruge?’
Klassen trækker på sine erfaringer og nævner i flæng foruden sæbevand andre væsker som sprit, rensebenzin og decideret pletfjerner. En kommer i tanke om, at hun har en mormor, der nogen gange smører smør på en vanskelig plet.
Det var lige den slags oplysninger, som læreren håbede på, for så kan samtalen føres ind på, hvad det vil sige at fjerne en plet, nemlig at opløse den, så den kan fjernes fra stoffet.
’Hvad sker der, hvis vi har et glas vand, og vi så hælder nogle dråber spiseolie ned i det?’ Fortsætter læreren. ’Er der i øvrigt nogen, der har erfaringer med at lave olie-eddike dressing?’ Joo, det er der da, og de kan bestemt huske, at det er svært at få det blandet rigtigt sammen.
Hermed får læreren introduceret en skelnen mellem vandopløselige stoffer og fedtopløselige stoffer, der er rigtig nyttig, når talen er om fjernelse af ukendte pletter.
Læreren tager et hvid lommetørklæde frem og laver en fedtplet på det med lidt olie. Så skylles lommetørklædet i vand, og læreren spørger, inden det vises frem, om vandet kan vaske olien af.
Timen fortsætter med, at klassen får snakket om virkningen af sæbe. Og det når nye højder, da man kommer ind på virkningen af enzymer i vaskepulver. Et par piger bidrager oven i købet med, at de ved, at vaskepulver med enzymer ikke virker ved høje temperaturer, og at enzymer skal have lov til at virke i længere tid, for rigtigt at være nyttige.
Det bliver en rigtig god time, hvor stort set alle elever følger med i diskussionen og bidrager med deres forestillinger og erfaringer, samtidig med at læreren får introduceret en række centrale faglige begreber i en meningsfyldt sammenhæng.
I de sidste minutter når læreren også lige at få eleverne til at overveje, om hvilke miljømæssige fordele, der måtte kunne være af at bruge enzymer. Også at der måske er nogle negative effekter, man bør være opmærksomme på, så timen kommer også til at give et lille bidrag til forestillinger om en mere bæredygtig udvikling.
Og det var alt sammen, fordi Tina var så uheldig at få en plet på sin blå bluse.
tirsdag, december 04, 2007
PISA 2006: Fremgang til danske elever i naturvidenskab
(Nyt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU)
Den tredje OECD-undersøgelse af 15-16-årige unges kompetencer i læsning, matematik og naturfag i 57 lande, PISA 2006, foreligger nu. Der er udarbejdet to danske rapporter, dels en rapport over de samlede resultater, dels en mindre "Pixi-udgave". Begge kan hentes her på siden.
Om resultater i naturvidenskab
"Naturvidenskab er hoveddomæne i PISA 2006, og her undersøges i hvilken grad, eleverne har forståelse for grundlæggende viden om naturvidenskabelige begreber, såvel som den udstrækning, hvormed de er i stand til at ekstrapolere fra, hvad de har lært, til at anvende deres viden på dagligdags problemer...På den samlede score kommer Danmark ud med 496 point, der ikke er signifikant forskellig fra OECD gennemsnittet på 500. Der er dermed tale om en klar bedring i forhold til Danmarks placering i 2003..."
Fra Pisa 2006 - Danske unge i en international sammenligning
FAKTA
Hent rapporter
PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning
(OECD-rapport)
PISA 2006 undersøgelsen - en sammenfatning
(Pixi-udgave)
Det internationale framework for undersøgelsen
Læs mere om baggrund og resultater på www.dpu.dk/pisa
Yderligere information
Niels Egelund , professor og institutleder ved Institut for Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
-----
Fra Undervisningsministeriet lyder pressemeddelelsen om PISA undersøgelsen fra den 4. december 2007 som følger:
Pressemeddelelse den 4. december 2007
Danmark har forbedret sig markant i naturfag, og de danske elever placerer sig også en smule bedre i læsning og matematik. Danmark ligger dermed pænt over OECD-gennemsnittet i matematik, mens Danmark er på OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag.
Det fremgår af den tredje PISA-undersøgelse, der offentliggøres i dag. PISA 2006 har naturvidenskab som hovedtema. 57 lande, heraf samtlige 30 OECD-lande, har deltaget.
Sammenligner man alene de 30 OECD-lande, er Danmark rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i 2003.
Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over fremgangen, men understreger, at Danmark gerne skulle klare sig endnu bedre i læsning og naturfag.
”Det er glædeligt, at vi nu kan se, at satsningen på at øge fagligheden begynder at bære frugt, men der er rum for forbedringer. PISA måler jo 15-årige elever, derfor kan vi endnu ikke se resultaterne af de sidste års initiativer – bl.a. nye prøvefag, flere timer, test og elevplaner, der skal sikre, at alle elever bliver set og får støtte,” siger Bertel Haarder.
Der er satset massivt på naturfag. Der er afsat en halv milliard kroner til moderne naturfagslokaler fra 2006 til 2008, 80 millioner til nye og mere spændende lærebøger i 2005 og 2006. Endvidere har fysik/ kemi fået tilført flere timer, og biologi og geografi er gjort til prøvefag. Det skete, fordi eleverne nedprioriterede fag, de ikke skulle til afgangsprøve i.
Danmark har en stabil placering i læsning, hvor vi ligger på en 15. plads ud af 30 OECD-lande. Der er dog fortsat for mange elever med utilstrækkelige læsekompetencer (16 procent i 2006 mod 17 procent i 2003) og for få virkeligt gode læsere. En international læseundersøgelse blandt 4. klasser (PIRLS) offentliggjort i sidste uge viste, at danske elever i de små klasser læser, hvad der svarer til et helt klassetrin bedre, end de gjorde i 1991.
”Der er plads til forbedringer. Vi har været for dårlige til at hjælpe de udsatte elever og bryde den negative sociale arv. De internationale undersøgelser åbnede vores øjne for problemerne, og siden er der iværksat en lang række tiltag, som gerne skulle give endnu bedre resultater de kommende år,” siger Bertel Haarder.
PUBLIKATIONERNE / PISA RAPPORTERNE
Danmarks samlede resultater i PISA 2006 (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/resultatnotat.pdf
Regeringens initiativer for styrket faglighed mv. (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/initiativer.pdf
PISA 2006 undersøgelsen – en sammenfatning
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_hefte.pdf
(pdf) -
Livepaper
Se http://www.livepaper.dk/license/livepapers/uvm/pisa2006
Rapport: PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_rapport.pdf
- Livepaper
OECD's PISA-side
Se http://www.pisa.oecd.org/pages/0,2987,en_32252351_32235731_1_1_1_1_1,00.html
Billeder fra PISA 2006 pressemøde
Se http://www.uvm.dk/07/billeder_pisa.htm?menuid=6410
Yderligere oplysninger:
Formand for PISA-konsortiet, professor Niels Egelund, DPU, tlf. 4029 1669
Pressechef Line Aarsland, tlf. 3392 5044 / 2440 7471. E-mail: line.aarsland@uvm.dk
Pressesekretær Karen O. Søndergaard, tlf. 3392 5009 / 2565 9252. E-mail: kos@uvm.dk
(Nyt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU)
Den tredje OECD-undersøgelse af 15-16-årige unges kompetencer i læsning, matematik og naturfag i 57 lande, PISA 2006, foreligger nu. Der er udarbejdet to danske rapporter, dels en rapport over de samlede resultater, dels en mindre "Pixi-udgave". Begge kan hentes her på siden.
Om resultater i naturvidenskab
"Naturvidenskab er hoveddomæne i PISA 2006, og her undersøges i hvilken grad, eleverne har forståelse for grundlæggende viden om naturvidenskabelige begreber, såvel som den udstrækning, hvormed de er i stand til at ekstrapolere fra, hvad de har lært, til at anvende deres viden på dagligdags problemer...På den samlede score kommer Danmark ud med 496 point, der ikke er signifikant forskellig fra OECD gennemsnittet på 500. Der er dermed tale om en klar bedring i forhold til Danmarks placering i 2003..."
Fra Pisa 2006 - Danske unge i en international sammenligning
FAKTA
Hent rapporter
PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning
(OECD-rapport)
PISA 2006 undersøgelsen - en sammenfatning
(Pixi-udgave)
Det internationale framework for undersøgelsen
Læs mere om baggrund og resultater på www.dpu.dk/pisa
Yderligere information
Niels Egelund , professor og institutleder ved Institut for Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
-----
Fra Undervisningsministeriet lyder pressemeddelelsen om PISA undersøgelsen fra den 4. december 2007 som følger:
Pressemeddelelse den 4. december 2007
Danmark har forbedret sig markant i naturfag, og de danske elever placerer sig også en smule bedre i læsning og matematik. Danmark ligger dermed pænt over OECD-gennemsnittet i matematik, mens Danmark er på OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag.
Det fremgår af den tredje PISA-undersøgelse, der offentliggøres i dag. PISA 2006 har naturvidenskab som hovedtema. 57 lande, heraf samtlige 30 OECD-lande, har deltaget.
Sammenligner man alene de 30 OECD-lande, er Danmark rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i 2003.
Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over fremgangen, men understreger, at Danmark gerne skulle klare sig endnu bedre i læsning og naturfag.
”Det er glædeligt, at vi nu kan se, at satsningen på at øge fagligheden begynder at bære frugt, men der er rum for forbedringer. PISA måler jo 15-årige elever, derfor kan vi endnu ikke se resultaterne af de sidste års initiativer – bl.a. nye prøvefag, flere timer, test og elevplaner, der skal sikre, at alle elever bliver set og får støtte,” siger Bertel Haarder.
Der er satset massivt på naturfag. Der er afsat en halv milliard kroner til moderne naturfagslokaler fra 2006 til 2008, 80 millioner til nye og mere spændende lærebøger i 2005 og 2006. Endvidere har fysik/ kemi fået tilført flere timer, og biologi og geografi er gjort til prøvefag. Det skete, fordi eleverne nedprioriterede fag, de ikke skulle til afgangsprøve i.
Danmark har en stabil placering i læsning, hvor vi ligger på en 15. plads ud af 30 OECD-lande. Der er dog fortsat for mange elever med utilstrækkelige læsekompetencer (16 procent i 2006 mod 17 procent i 2003) og for få virkeligt gode læsere. En international læseundersøgelse blandt 4. klasser (PIRLS) offentliggjort i sidste uge viste, at danske elever i de små klasser læser, hvad der svarer til et helt klassetrin bedre, end de gjorde i 1991.
”Der er plads til forbedringer. Vi har været for dårlige til at hjælpe de udsatte elever og bryde den negative sociale arv. De internationale undersøgelser åbnede vores øjne for problemerne, og siden er der iværksat en lang række tiltag, som gerne skulle give endnu bedre resultater de kommende år,” siger Bertel Haarder.
PUBLIKATIONERNE / PISA RAPPORTERNE
Danmarks samlede resultater i PISA 2006 (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/resultatnotat.pdf
Regeringens initiativer for styrket faglighed mv. (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/initiativer.pdf
PISA 2006 undersøgelsen – en sammenfatning
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_hefte.pdf
(pdf) -
Livepaper
Se http://www.livepaper.dk/license/livepapers/uvm/pisa2006
Rapport: PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_rapport.pdf
- Livepaper
OECD's PISA-side
Se http://www.pisa.oecd.org/pages/0,2987,en_32252351_32235731_1_1_1_1_1,00.html
Billeder fra PISA 2006 pressemøde
Se http://www.uvm.dk/07/billeder_pisa.htm?menuid=6410
Yderligere oplysninger:
Formand for PISA-konsortiet, professor Niels Egelund, DPU, tlf. 4029 1669
Pressechef Line Aarsland, tlf. 3392 5044 / 2440 7471. E-mail: line.aarsland@uvm.dk
Pressesekretær Karen O. Søndergaard, tlf. 3392 5009 / 2565 9252. E-mail: kos@uvm.dk
fredag, juni 22, 2007
Skoleklasser på besøg på økologiske gårde
En ekskursion til en økologisk gård kan været et stærkt indslag i undervisningen.
Klassen kan ikke blot lære om økologisk landbrug, men de kan udvikle deres faglige forståelse af en række kernefaglige områder, som økologi og naturens kredsløb og menneskets udnyttelse af naturresurserne og de problemer, der er dermed.
Samtidig vil et gårdbesøg virke positivt ind på det sociale klima i klassen, og eleverne får styrket deres engagement i nogle højaktuelle spørgsmål vedr. Danmark, fødevareproduktion og forbrugernes rolle.
Rapporten "Skolers besøg på økologiske gårde" er skrevet af Søren Breiting og Dorte Ruge, og den kan gratis hentes på hjemmesiden for Økologisk Landsforening ved at klikke her
torsdag, juni 21, 2007
Inspirationer til Ekskursioner
Få grundlæggende pædagogisk hold på nogle aspekter af en vellykket ekskursion for en skoleklasse eller en anden gruppe, der skal lære noget af ekskursionen eller virksomhedsbesøget.
Som gennemgående tema anvendes klassers besøg til økologiske gårde, men det kan lige så godt være til naturskoler, til naturområder eller andre lokaliteter eller institutioner.
Rapporten kan med fordel anvendes i læreruddannelsen og i alle former for efteruddannelse, hvor der sættes fokus på deltagernes kvalifikationer til at fremme det faglige udbytte af en ekskursion.
Publikationen Inspirationer til ekskursioner er skrevet af Søren Breiting og Dorte Ruge - kan hentes gratis herhttp://www.okologiiskolen.dk/pictures_org/InspirationerEkskursioner.pdf på Økologisk Landsforening.
fredag, juni 15, 2007
Ekskursioner og naturskolebesøg - ud-af-huset aktiviteter
Naturen kan være mere end tidsfordriv
Antallet af naturskoler og andre formidlingstilbud til skoler er steget i de sidste 20 år og tilbuddene er populære. Men udflugten skal bruges i undervisningen, ellers er det ikke sikkert, at børnene lærer noget af det.
Der er uendelige muligheder for skolelærere, der vil have deres elever med ud i naturen. Ved skov og strand, på besøgsgårde og museer er der oprettet naturskoler og andre formidlingsaktiviteter med særligt uddannede professionelle formidlere. Men børnene lærer ikke noget af at komme ud i naturen, hvis ikke lærerne bruger oplevelserne aktivt i undervisningen.
Det mener Trine Hyllested. Hun har selv arbejdet som lærer og naturvejleder, og har nu skrevet Ph.d-afhandlingen "Når læreren tager skolen ud af skolen".
I afhandlingen undersøger Trine Hyllested, hvad børnene får ud af at tage ud i naturen, og hvad lærernes formål med udflugterne er. Den 12. juni forsvarede hun afhandlingen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Trine Hyllesteds undersøgelse viser, at flere skoleklassers besøg på naturskoler er uden foregående forberedelse eller efterfølgende behandling. "Det er ærgerligt", mener Trine Hyllested, "for det i sig selv at komme ud i naturen lærer børnene ikke nødvendigvis noget af. Det kan selvfølgelig være sjovt med et afbræk fra hverdagen, men hvis man skal udnytte det fantastiske potentiale, som naturskolerne rummer, kræver det at lærerne og naturvejlederne ved, hvordan de vil bruge naturoplevelsen i undervisningen".
Læreren som brobygger
Trine Hyllested anbefaler lærerne at deltage aktivt i naturarrangementet før, under og efter udflugten. "Inden klassen tager af sted kan lærerne involvere børnene i forberedelsen af turen. De skal have et klart mål med besøget.
På naturskolen kan lærerne selv deltage i aktiviteterne og hjælpe med at samle materiale til at kigge nærmere på derhjemme. Når besøget er overstået og børnene er hjemme i klasseværelset igen, er det helt afgørende, at lærerne følger op på oplevelserne, diskuterer og bearbejder dem med børnene. Det kan for eksempel være ved at lave projekter og opgaver om det, de har set og oplevet".
Som eksempel nævner Trine Hyllested en første klasse som efter hjemkomsten fra et besøg på en naturskole behandler det, de har lært om træer ved at lave en stor planche af et træ. Et andet eksempel er en gruppe niende klasses børn, som efter hjemkomst fra Planetariet laver en model af planeternes placering i solsystemet.
Trine Hyllested understreger, at det er en svær opgave for nogle lærere at stå i, når der pludselig er en anden, der står for undervisningen og måske ved mere om emnet end dem selv. Det kan gøre dem usikre overfor naturvejledere og andre professionelle formidlere. Hyllested anbefaler, at lærerne opfatter sig selv som brobyggere mellem eleverne og formidleren og mellem eleverne og selve oplevelsen. Det kræver et aktivt samarbejde mellem naturvejledere og lærere.
Trine Hyllested forsvarede sin ph.d.-afhandling "Når læreren tager skolen ud af skolen" den 12. juni kl. 13-16 i lokale D174 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
For yderligere oplysninger, kontakt Trine Hyllested: Mail: th@holsem.dk / Tlf: 46322926.
Afhandlingen er nyttig og interessant læsning for alle naturvejledere og andre, der arbejder med at fremme elevernes udbytte af ud-af-skolen-aktiviteter.
Naturen kan være mere end tidsfordriv
Antallet af naturskoler og andre formidlingstilbud til skoler er steget i de sidste 20 år og tilbuddene er populære. Men udflugten skal bruges i undervisningen, ellers er det ikke sikkert, at børnene lærer noget af det.
Der er uendelige muligheder for skolelærere, der vil have deres elever med ud i naturen. Ved skov og strand, på besøgsgårde og museer er der oprettet naturskoler og andre formidlingsaktiviteter med særligt uddannede professionelle formidlere. Men børnene lærer ikke noget af at komme ud i naturen, hvis ikke lærerne bruger oplevelserne aktivt i undervisningen.
Det mener Trine Hyllested. Hun har selv arbejdet som lærer og naturvejleder, og har nu skrevet Ph.d-afhandlingen "Når læreren tager skolen ud af skolen".
I afhandlingen undersøger Trine Hyllested, hvad børnene får ud af at tage ud i naturen, og hvad lærernes formål med udflugterne er. Den 12. juni forsvarede hun afhandlingen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Trine Hyllesteds undersøgelse viser, at flere skoleklassers besøg på naturskoler er uden foregående forberedelse eller efterfølgende behandling. "Det er ærgerligt", mener Trine Hyllested, "for det i sig selv at komme ud i naturen lærer børnene ikke nødvendigvis noget af. Det kan selvfølgelig være sjovt med et afbræk fra hverdagen, men hvis man skal udnytte det fantastiske potentiale, som naturskolerne rummer, kræver det at lærerne og naturvejlederne ved, hvordan de vil bruge naturoplevelsen i undervisningen".
Læreren som brobygger
Trine Hyllested anbefaler lærerne at deltage aktivt i naturarrangementet før, under og efter udflugten. "Inden klassen tager af sted kan lærerne involvere børnene i forberedelsen af turen. De skal have et klart mål med besøget.
På naturskolen kan lærerne selv deltage i aktiviteterne og hjælpe med at samle materiale til at kigge nærmere på derhjemme. Når besøget er overstået og børnene er hjemme i klasseværelset igen, er det helt afgørende, at lærerne følger op på oplevelserne, diskuterer og bearbejder dem med børnene. Det kan for eksempel være ved at lave projekter og opgaver om det, de har set og oplevet".
Som eksempel nævner Trine Hyllested en første klasse som efter hjemkomsten fra et besøg på en naturskole behandler det, de har lært om træer ved at lave en stor planche af et træ. Et andet eksempel er en gruppe niende klasses børn, som efter hjemkomst fra Planetariet laver en model af planeternes placering i solsystemet.
Trine Hyllested understreger, at det er en svær opgave for nogle lærere at stå i, når der pludselig er en anden, der står for undervisningen og måske ved mere om emnet end dem selv. Det kan gøre dem usikre overfor naturvejledere og andre professionelle formidlere. Hyllested anbefaler, at lærerne opfatter sig selv som brobyggere mellem eleverne og formidleren og mellem eleverne og selve oplevelsen. Det kræver et aktivt samarbejde mellem naturvejledere og lærere.
Trine Hyllested forsvarede sin ph.d.-afhandling "Når læreren tager skolen ud af skolen" den 12. juni kl. 13-16 i lokale D174 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
For yderligere oplysninger, kontakt Trine Hyllested: Mail: th@holsem.dk / Tlf: 46322926.
Afhandlingen er nyttig og interessant læsning for alle naturvejledere og andre, der arbejder med at fremme elevernes udbytte af ud-af-skolen-aktiviteter.
torsdag, juni 14, 2007
Når elever besvimer ved at se blod
Besvim ikke!
Artikel af Cyril Malka
Endelig! Så er lægestudiet startet. Men mange elever mister gejsten, når de kommer igennem de første anatomitimer: Når skalpelen skærer ind i ligets skind, besvimer nogle af de studerende.
De, som står imod, griner ad dem og fortæller, at de er for meget tøsedrenge til at blive læger.
Men problemet befinder sig andetsteds: Nogle personer, som bestemt ikke er pivede, besvimer lige med det samme, når de ser blod eller sår.
En person ud af ti har oplevet det mindst én gang i sit liv.
I mange år har lægerne betragtet disse besvimelser som en form for hysteri: Personen forsøger at undslippe en ubehagelig situation med en besvimelsesrefleks.Kan disse besvimelser ved at se blod have psykiske årsager?
Ny forskning peger på, at det har de ikke. Noget tyder på, at denne besvimelse har en fysiologisk årsag.
De første indicier blev fundet, da man observerede reaktioner på folk, der fik taget blodprøver. Mange besvimer i dette tilfælde, hvilket gør, at man har kunnet studere fænomenet nemt:
Deres puls er knap mærkbar, eller i det mindste ret svag og langsom og deres blodtryk er ekstremt lavt. Ofte lavere end mærkbare værdier. Det er yderst sjældent, den er over 60/30 (en normal 20-årigs blodtryk er på omkring 120/80).
Anti-forblødningrefleksAlle tegn ser ud til at pege på en dysfonktion i blodomløbet.Lige så snart patienten kommer til bevidsthed igen, bliver både blodtryk og puls normalt igen, og vedkommende kan i øvrigt komme op at stå få minutter efter.
Denne slags besvimelse kaldes en synkope.
Årsagen til synkoper, når man ser blod, har i lang tid pirret videnskabens nysgerrighed. Men for nyligt har neurologerne forstået, at årsagen skulle findes i nervesystemet, især i det autonome nervesystem. Altså det, der bruges, uden at vi ved af det. Det er det, der regulerer vores lunger, hjerter m.m. Det gør det via to grupper nerver: de sympatiske og de parasympatiske nerver.
De parasympatiske nerver sløver hjerterytmen og de sympatiske nerver accelererer den ved at stimule hjerterytmen.
Derudover indsnævrer de sympatiske nerver de små arterier, hvilket er med til at øge blodtrykket yderligere.
I forskellige dyreforsøg har forskerne fundet ud af, at de parasympatiske nerver er overaktive, når dyret er besvimet, når det har mistet meget blod. Dette forklarer, hvorfor pulsen går langsommere (dette kan føre til hjertestop).
Denne synkope ligner meget den menneskelige synkope: Pulsen er knap mærkbar, og blodrykket er meget lavt.Både den sympatiske og parasympatiske nerve styres af hjernestammen.
I tilfælde af forblødning falder blodtrykket, og de store vener i nærheden af lunger og hjerte udvides. Jo større forblødning, desto lavere bliver blodtryk og puls.
Hvad bruges sådan et system til, kunne man undre sig over, for når systemet allerede mangler blod, er det vel ikke særlig smart, at det går endnu langsommere til.Doktor Ian Roberts (London) har givet noget af svaret i 2001.
Lægen tjekkede statistikerne for ulykkesofre med forblødning. Og han konstaterede at de ofre, som havde forblødninger, og som fik blodtransfusion på ulykkestedet, fik flere problemer end forbedringer.
Ifølge Roberts får transfusionen blodtrykket til at stige, hvilket for det første betyder, at mere blod siver ud af sårene, og for det andet forhindrer det blodet i at koagulere, hvilket ellers ville stoppe forblødningen.
Kort sagt modvirker dette organismens eget forsøg på at stoppe forblødningen.Systemet vil ende med, som et sidste forsøg, at kolapse hele systemet ved at sætte blodtrykket så langt ned, at man ikke bevæger sig, og at blodet står så stille, at det kan størkne på stedet.
Organismen gør sit til at overleve.Nu kan man godt se fordelen ved stort blodtab, men hvordan kan man forklare, at systemet går i gang blot ved at se lidt blod eller en anden persons blod?For nogle er det lige meget om det er ens eget blod eller en andens, eller om der er meget eller lidt.
Hjernen, som tager initiativet til at kollapse hele systemet, evaluerer åbenbart ikke alle situationens parametre.
Systemet er blevet for følsom hos nogen, hvilket starter det for tidligt, idet der er flere overlevelseschancer, når forblødningen stoppes hurtigt.Så der er tale om et lidt overfølsom system, ja.
Men folk, der har en tendens til at besvime, når de ser blod, skal vide, at det dette betyder faktisk også, at lige den mekanisme vil redde deres liv, hvis tingene går galt. Og det er jo altid godt at vide ... og at have!
En ud af ti personer besvimer, når de ser blod. Denne besvimelse skyldes en mekanisme, som ellers går i gang, når man bløder: Hjertet slår langsommere og blodtrykket falder, hvilket begrænser en blødning. Men af og til startes denne mekanisme, når man ser andres blod.
Cyril Malka
Psykoanalytiker - Kognitiv psykoterapeut - Hypnoterapeut malka.dk - Praktisk psykologi
Artiklen er hentet fra Artikelpuljen.dk
Besvim ikke!
Artikel af Cyril Malka
Endelig! Så er lægestudiet startet. Men mange elever mister gejsten, når de kommer igennem de første anatomitimer: Når skalpelen skærer ind i ligets skind, besvimer nogle af de studerende.
De, som står imod, griner ad dem og fortæller, at de er for meget tøsedrenge til at blive læger.
Men problemet befinder sig andetsteds: Nogle personer, som bestemt ikke er pivede, besvimer lige med det samme, når de ser blod eller sår.
En person ud af ti har oplevet det mindst én gang i sit liv.
I mange år har lægerne betragtet disse besvimelser som en form for hysteri: Personen forsøger at undslippe en ubehagelig situation med en besvimelsesrefleks.Kan disse besvimelser ved at se blod have psykiske årsager?
Ny forskning peger på, at det har de ikke. Noget tyder på, at denne besvimelse har en fysiologisk årsag.
De første indicier blev fundet, da man observerede reaktioner på folk, der fik taget blodprøver. Mange besvimer i dette tilfælde, hvilket gør, at man har kunnet studere fænomenet nemt:
Deres puls er knap mærkbar, eller i det mindste ret svag og langsom og deres blodtryk er ekstremt lavt. Ofte lavere end mærkbare værdier. Det er yderst sjældent, den er over 60/30 (en normal 20-årigs blodtryk er på omkring 120/80).
Anti-forblødningrefleksAlle tegn ser ud til at pege på en dysfonktion i blodomløbet.Lige så snart patienten kommer til bevidsthed igen, bliver både blodtryk og puls normalt igen, og vedkommende kan i øvrigt komme op at stå få minutter efter.
Denne slags besvimelse kaldes en synkope.
Årsagen til synkoper, når man ser blod, har i lang tid pirret videnskabens nysgerrighed. Men for nyligt har neurologerne forstået, at årsagen skulle findes i nervesystemet, især i det autonome nervesystem. Altså det, der bruges, uden at vi ved af det. Det er det, der regulerer vores lunger, hjerter m.m. Det gør det via to grupper nerver: de sympatiske og de parasympatiske nerver.
De parasympatiske nerver sløver hjerterytmen og de sympatiske nerver accelererer den ved at stimule hjerterytmen.
Derudover indsnævrer de sympatiske nerver de små arterier, hvilket er med til at øge blodtrykket yderligere.
I forskellige dyreforsøg har forskerne fundet ud af, at de parasympatiske nerver er overaktive, når dyret er besvimet, når det har mistet meget blod. Dette forklarer, hvorfor pulsen går langsommere (dette kan føre til hjertestop).
Denne synkope ligner meget den menneskelige synkope: Pulsen er knap mærkbar, og blodrykket er meget lavt.Både den sympatiske og parasympatiske nerve styres af hjernestammen.
I tilfælde af forblødning falder blodtrykket, og de store vener i nærheden af lunger og hjerte udvides. Jo større forblødning, desto lavere bliver blodtryk og puls.
Hvad bruges sådan et system til, kunne man undre sig over, for når systemet allerede mangler blod, er det vel ikke særlig smart, at det går endnu langsommere til.Doktor Ian Roberts (London) har givet noget af svaret i 2001.
Lægen tjekkede statistikerne for ulykkesofre med forblødning. Og han konstaterede at de ofre, som havde forblødninger, og som fik blodtransfusion på ulykkestedet, fik flere problemer end forbedringer.
Ifølge Roberts får transfusionen blodtrykket til at stige, hvilket for det første betyder, at mere blod siver ud af sårene, og for det andet forhindrer det blodet i at koagulere, hvilket ellers ville stoppe forblødningen.
Kort sagt modvirker dette organismens eget forsøg på at stoppe forblødningen.Systemet vil ende med, som et sidste forsøg, at kolapse hele systemet ved at sætte blodtrykket så langt ned, at man ikke bevæger sig, og at blodet står så stille, at det kan størkne på stedet.
Organismen gør sit til at overleve.Nu kan man godt se fordelen ved stort blodtab, men hvordan kan man forklare, at systemet går i gang blot ved at se lidt blod eller en anden persons blod?For nogle er det lige meget om det er ens eget blod eller en andens, eller om der er meget eller lidt.
Hjernen, som tager initiativet til at kollapse hele systemet, evaluerer åbenbart ikke alle situationens parametre.
Systemet er blevet for følsom hos nogen, hvilket starter det for tidligt, idet der er flere overlevelseschancer, når forblødningen stoppes hurtigt.Så der er tale om et lidt overfølsom system, ja.
Men folk, der har en tendens til at besvime, når de ser blod, skal vide, at det dette betyder faktisk også, at lige den mekanisme vil redde deres liv, hvis tingene går galt. Og det er jo altid godt at vide ... og at have!
En ud af ti personer besvimer, når de ser blod. Denne besvimelse skyldes en mekanisme, som ellers går i gang, når man bløder: Hjertet slår langsommere og blodtrykket falder, hvilket begrænser en blødning. Men af og til startes denne mekanisme, når man ser andres blod.
Cyril Malka
Psykoanalytiker - Kognitiv psykoterapeut - Hypnoterapeut malka.dk - Praktisk psykologi
Artiklen er hentet fra Artikelpuljen.dk
onsdag, juni 13, 2007
Hvad er økologisk dyrkning - undervisningsmateriale
Jeg har været med til at udvikle et undervisningsmateriale for Økologisk Landsforening, som gør det lettere for læreren at undervise i økologisk landbrug og brugen af udtrykket økologi.
Økologi er jo dels en betegnelse for en meget vigtig del af de biologiske videnskaber, og dels bruges den nærmest som slang for bevægelsen for økologisk dyrkning og forbrug.
Altså to meget forskellige betydninger, selv om der er en oprindelig sammenhæng imellem dem.
Det var jo netop den biologiske økologi, der medvirkede til, at der blev skabt forståelse for, at mange gængse 'konventionelle' landbrugsmetoder modarbejdede de naturlige økologiske systemer.
Økologisk landbrug og økologisk havebrug og gartneri opstod derfor som et forsøg på at forene en mindre økologisk forstyrrende driftsform med produktion af sunde, giftfrie fødevarer under videnskabelig forståelse af processerne.
Det gratis undervisningsmateriale kan hentes på Økolgisk Landsforenings websted. Det er i første omgang udformet til mellemtrinnet. Mere er undervejs.
Der er allerede nu udviklet ark, som er tilpasse et let læse niveau og et ikke så let niveau.
Vi ser meget frem til, at lærere gør sig erfaringer med denne opdeling, og at vi får respons på den. Gerne f.eks. her på siden under kommentarer.
Jeg har været med til at udvikle et undervisningsmateriale for Økologisk Landsforening, som gør det lettere for læreren at undervise i økologisk landbrug og brugen af udtrykket økologi.
Økologi er jo dels en betegnelse for en meget vigtig del af de biologiske videnskaber, og dels bruges den nærmest som slang for bevægelsen for økologisk dyrkning og forbrug.
Altså to meget forskellige betydninger, selv om der er en oprindelig sammenhæng imellem dem.
Det var jo netop den biologiske økologi, der medvirkede til, at der blev skabt forståelse for, at mange gængse 'konventionelle' landbrugsmetoder modarbejdede de naturlige økologiske systemer.
Økologisk landbrug og økologisk havebrug og gartneri opstod derfor som et forsøg på at forene en mindre økologisk forstyrrende driftsform med produktion af sunde, giftfrie fødevarer under videnskabelig forståelse af processerne.
Det gratis undervisningsmateriale kan hentes på Økolgisk Landsforenings websted. Det er i første omgang udformet til mellemtrinnet. Mere er undervejs.
Der er allerede nu udviklet ark, som er tilpasse et let læse niveau og et ikke så let niveau.
Vi ser meget frem til, at lærere gør sig erfaringer med denne opdeling, og at vi får respons på den. Gerne f.eks. her på siden under kommentarer.
torsdag, maj 31, 2007
Et opslagsværk om alle Jordens skabninger - den globale biodiversitet
Et kæmpe projekt er sat i gang: at lave et online leksikon over alle jordens plantearter og dyrearter, således at enhver kan få adgang til de nyeste oplysninger på engelsk.
Det skal gøre det muligt at kunne bestemme den enkelte art, og websiderne vil blive rigt illustrerede.
Det er på webstedet Encyclopedia of Life på adressen:
http://www.eol.org
På siden
http://www.eol.org/demonstration.html
kan man få en ide om, hvordan de spændende sider om de enkelte arter kan komme til at se ud.
Man håber at få lavet sider om alle de 1.8 millioner arter, der i dag kendes af videnskaben, men i fremtiden håber man på, at også de millioner af arter, som endnu ikke er beskrevet af videnskaben, vil kunne nå at blive registreret og reddet, inden de bliver udryddet af den kortsigtede udvikling, der finder sted mange steder på jorden.
Et kæmpe projekt er sat i gang: at lave et online leksikon over alle jordens plantearter og dyrearter, således at enhver kan få adgang til de nyeste oplysninger på engelsk.
Det skal gøre det muligt at kunne bestemme den enkelte art, og websiderne vil blive rigt illustrerede.
Det er på webstedet Encyclopedia of Life på adressen:
http://www.eol.org
På siden
http://www.eol.org/demonstration.html
kan man få en ide om, hvordan de spændende sider om de enkelte arter kan komme til at se ud.
Man håber at få lavet sider om alle de 1.8 millioner arter, der i dag kendes af videnskaben, men i fremtiden håber man på, at også de millioner af arter, som endnu ikke er beskrevet af videnskaben, vil kunne nå at blive registreret og reddet, inden de bliver udryddet af den kortsigtede udvikling, der finder sted mange steder på jorden.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
