Skolehaver | Naturoplevelser giver elever mod på sund mad | Haver til Maver

Ny forskningsrapport om at kombinere gode råvarer, sund mad, skolehaver og naturoplevelser, initiativet Haver til Maver på Krogerup højskole i Nordsjælland

Alle børn er med
Haver til Maver er for alle børn. Børnene er begejstrede for at være et sted, hvor de kan samarbejde om at lære på tværs af alder, etnicitet og køn.  Alle børn deltager på lige vilkår, understreger Karen Wistoft.

"Børnene differentieres ikke i fagligt stærke eller svage børn, eller i socialt kompetente eller inkompetente børn. Uderummet giver plads til alle, også til de børn, der råber lidt højere og har brug for mere albuerum end andre børn. Der bliver taget udgangspunkt i det, børnene kan – ikke i det, de ikke kan," siger Karen Wistoft.

De anerkendende og positive læringsoplevelser, der er forbundet med Haver til Maver projektet sætter på forskellig vis positive spor i børnenes øvrige skoleliv.

"Hvis børn skal udvikle sig til selvstædige individer, er der meget der tyder på, at den frihed, der er forbundet med læring i ikke-kontrollerende og ikke-bedømmende omgivelser giver et fantastisk resultat. Det taler også for, at børn skal lære i meningsfulde og autentiske rammer," siger Karen Wistoft.

Lærerne er begejstrede
Forskerholdet bag projektet har bedt de involverede lærere om feedback, og her er tilbagemeldingen, at Haver til Maver udelukkende har positive effekter i forhold til elevernes læring.

"Lærerne melder positivt tilbage med bemærkninger om, at børnene får styrket deres sociale og personlige kompetencer, men også at de udvikler deres faglige kompetencer især indenfor natur/teknik og matematik. Men lærerne udtrykker samtidig, at der er plads til forbedringer, og de ønsker hjælp til at integrere konceptet endnu bedre i undervisningen. Så der er stadig noget at arbejde med for os forskere," fortæller Karen Wistoft. 

Fakta om Haver til Maver
Haver til Maver foregår på Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk i Nordsjælland.  Sidste år deltog 46 skoleklasser og 1100 elever. Det samme antal elever forventes at deltage de kommende år.

Kontakt
Karen Wistoft, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), leder forskningsprojektet, som sker i samarbejde med Aarstiderne.
Download rapporten

'Haver til Maver' : Et studie af engagement, skolehaver og naturformidling  kan købes igennem

Haver til Maver / Aarstiderne
Krogerupvej 3c, 3050 Humlebæk
info@aarstiderne.com
70260066

Men også hentes her som download pdf fil:

'Haver til Maver' : Et studie af engagement, skolehaver og naturformidling  

2 MB, PDF-dokument

Forskning › Videnskabelig rapport

Forfattere til HAVER TIL MAVER rapport:

• Karen Wistoft
• Camilla Roed Otte
• Mikkel Stovgaard
• Søren Breiting

”Jordens bedste klasseværelse!”
Haver til Maver er et levende undervisningstilbud til børn, hvor de engageres i dyrkning af økologiske grøntsager i deres egne haver, laver mad i udekøkkener samt går på opdagelse i naturen – alt sammen undervisning, der foregår i et uhyre stimulerende læringsmiljø. 

Haver til Maver er Søren Ejlersens initiativ, og tusindvis af børn, og dermed forældre, er blevet berørt af den usædvanlige kombination af skolehaver efterfulgt af gastronomisk madlavning på friluftskomfurer garneret med spændende naturformidling på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk, Nordsjælland. En gruppe forskerne har fulgt et stort antal klasser i Haver til Maver, og både børn, stedets undervisere, skoleklassernes lærere og børnenes forældre er blevet interviewet om deres udbytte, erfaringer og oplevelser på Krogerup.

I rapporten gøres der nærmere rede for, hvorledes det lykkes Haver til Maver, og særligt underviserne på Krogerup, at skabe en stemning, så nærmest ingen har noget negativt at udsætte på tilbuddet. Derudover redegøres der for de pædagogiske og sundhedsfremmende kompetencer, der synes at blive styrket hos børnene. Samtidig peger forskergruppen på en række forhold, som bør tænkes med, når selve konceptet Haver til Maver ønskes udbredt til andre dele af landet, hvilket allerede er undervejs.

Originalsprog	Dansk
Udgivelsesdato	16-08-2011

Udgivelsessted	Institut for Pædagogik og Uddannelse, AU
Vol/bind	1
Udgave	1
Antal sider	130
ISBN (trykt)	978-87-7430-250-6
ISBN (elektronisk)	978-87-7430-249-

Forskergruppen kommer fra Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik ved (DPU), Aarhus Universitet i København.

Sådan kan en skotøjsæske give liv og fantasi til undervisningen i skolen

I denne artikel er der mange ideer til, hvordan man i de mindre klasser kan bruge simple midler til at stimulere elevernes faglige læring gennem at lade dem udvikle dioramaer, d.v.s. udstillingsvinduer ligesom på Zoologisk Museum eller andre lignende museer.

Den faglige kvalitet vil naturligvis afhænge af, hvordan elevernes begreber og egne tanker bliver udfordret og udviklet gennem det praktiske arbejde.

I sådan et arbejde er det derfor en god ide at arbejde i faser og med 'kladder' eller skitser til drøftelse med læreren og de andre elever, som kan give ideer og stille spørgsmål til den enkeltes projekt og ide.

Creative Shoebox Diorama Ideas For the School Season
af Will Kalif

Shoebox Dioramas are a part of every school year and in just about every grade they serve as a wonderful learning tool. They are used to learn the arts and crafts of making things and they are used to also learn about subjects. This article shows you some creative ideas from both the arts and crafts aspect and the learning aspect.

The Arts and Crafts of Shoebox Dioramas

There are a lot of common ways to make a shoebox diorama and they include tape, glue, construction paper and all the regular assortment of arts and crafts stuff but there are a few things you can do to make a diorama just a little bit special.

Here is a list of ideas:

If you are doing an underwater scene you can cover the front of the box with Saran Wrap or thin plastic. This gives the diorama an underwater feel

Use string to utilize the full three dimensions inside the box; suspend objects from strings or tie strings from side to side and top to bottom and attach objects to the strings. This works well for flying objects like bird, pterodactyls or even clouds and stars.

Cut slots in the back and top of the box and use this to insert objects that you can move across the diorama. Make a bird, boat, comet or some other type of moving object then attach a tab to the back of it. Insert this tab in the slot then you can grab the tab from the back and slide the object across the diorama. This adds a nice little interactive element. This works well with all kinds of things from a rising sun, flying bird, erupting volcano or just about anything else that would move.

Think outside the shoebox! There is no need to run out and buy a new pair of shoes if you don't have a shoebox. A more than adequate box can be made from scraps of cardboard or even a few cereal boxes cut and taped together. And there is no need to make a typical shoebox shape. Be creative in the shape you make. It adds a dimension of interest to the project. Half round, amphitheatre shapes are commonly used for dioramas and look great.

Achieving Depth - The most common trait of an average shoebox diorama is that it has a decorated background and objects placed on the bottom surface. You can add an attractive touch by decorating a strip of paper that is about two inches wide with a foliage pattern then attach this to the inside bottom of the diorama about an inch from the back wall - it reaches all the way from the left side to the right side. This adds a lot of depth and makes it look much more interesting.

Using alternate materials - You don't have to use cardboard or boxes. As an example, if you are doing a polar bear or penguin diorama you could use white packing Styrofoam. If you are doing a desert scene you can apply glue to the bottom of the diorama and sprinkle real sand on it.
Theme Ideas and Learning Tools The biggest point of a shoebox diorama is to show a natural habitat of something. In the process of drawing and cutting out the various objects a child is learning about the habitat. This is great but you can take it to new levels with a little thought and a little creativity.

Freezing a moment in time - A diorama is a moment in time and you can focus on this. Some good examples are you can have a meteor streaking across the sky of a dinosaur diorama; this explains a theory of extinction. Or you can show a large predator fish about to eat a smaller fish as it is eating something even smaller. This dramatic moment in time is a good display of the food chain.

Interactions in a habitat - The focus of a diorama is often to correctly identify and place the right objects for a natural habitat but you can take this to a new level by focusing on the interactions within the habitat. The upper layer of canopy in a rainforest blocks out sunlight from the lower layers and this is an important aspect of the rainforest. A coral reef provides shelter for many creatures in the sea and a diorama can display this.

Adding a Fact Sheet - This is a great tool that should be added to every diorama. You should make a fact sheet that can be glued to poster board and stood up near the diorama. The sheet explains the basic facts of what the diorama is about.

Diorama Ideas Here are some ideas you can use as a theme for your diorama:
The Natural Habitat of just about any creature like fish, polar bears, black bears, penguins, wolves, humans, dinosaurs, camels, lions, tigers, monkeys, elephants, dolphins, and well you get the idea!

A Desert theme complete with pyramids, mummies and camels is fun
A Rainforest is a good diorama for teaching about diversity and the interaction of species
An astronomy diorama complete with sun, planets, comets, and stars in the background
A medieval Castle scene complete with catapult or dragon
Underwater scenes are always popular

Arctic themed dioramas are fun because of the creative options for snow and icebergs
Whatever diorama you choose to make you should take a little time to make it different and unique and there are lots of creative ways to do that. Have fun with your project!

Visit the author's diorama site where you can find lots of videos, tutorials, and ideas for making dioramas.
[http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm]Diorama Man

Meningsfuld fysik/kemi undervisning om pletter og pletfjerning

En pige i 8. klasse får en plet på sin blå skjortebluse i spisefrikvarteret og er meget optaget af den, da klassen mødes til fysik/kemi lige efter.

Fantastisk mulighed, tænker læreren, og gør hurtigt Tinas problem til klassens problem:

’Tina har fået en plet på skjorten, som hun ikke ved, hvad er. Hvad skal hun gøre for at få pletten af uden at ødelægge skjorten?’

Der brainstormes i klassen.

Læreren fortsætter, inden man tager stilling til de mange ideer og synspunkter: ’Hvad er en plet egentlig? Og søger at få klassen til at tænke på, at der er noget væske i en plet, og der er noget, der giver farve.

Det, der giver farve, kan være noget farvet stof, der er opløst i væsken, eller det kan bare være noget farvet materiale, der er opslæmmet i væsken.

’Hvis det nu er noget opslæmmet materiale i væsken, hvordan får man det så af?’ Og klassen bliver hurtigt enig om, at det kan man nok bare skylle af.

Inden læreren slipper det aspekt, får læreren klassen til at overveje, om det er bedst at bruge koldt vand eller varmt vand. Med nogen vanskelighed når man frem til, at det kolde vand gør mindst skade, dels kan for varmt vand måske ødelægge stoffet, og dels kan meget varmt vand måske påvirke det opslæmmede materiale, så det ændrer sig – mange stoffer ændrer sig jo ved opvarmning.

’Godt! Hvad nu, hvis pletten er en farvet væske, der kan farve Tinas skjorte?’

Læreren bringer talen ind på, hvad stof egentlig er for noget materiale. Hvordan kan man forestille sig, at hver tøjfiber ser ud i stor forstørrelse?

Vil den tage imod farve, og vil farven trænge ind i fiberen, eller blot lægge sig uden på den. – ’Er der nogen af jer, der har prøvet at få farvet hår? – Kan farven vaskes af bagefter?’

Det er der en del, der har erfaringer med, og man når frem til, at nogle fibre, der som hår, uld og bomuld er porøse, let kan blive farvede, men at der sikkert også er andre forhold, der spiller ind.

Stadigvæk har Tina sin plet på sin blå skjortebluse, for alt er ind til nu kun blevet drøftet teoretisk igennem. Men nu skal der snart ske noget.

Læreren fortsætter: ’Ind til nu har vi kun talt om vand til at få en plet af med, hvad kunne man ellers bruge?’

Klassen trækker på sine erfaringer og nævner i flæng foruden sæbevand andre væsker som sprit, rensebenzin og decideret pletfjerner. En kommer i tanke om, at hun har en mormor, der nogen gange smører smør på en vanskelig plet.

Det var lige den slags oplysninger, som læreren håbede på, for så kan samtalen føres ind på, hvad det vil sige at fjerne en plet, nemlig at opløse den, så den kan fjernes fra stoffet.

’Hvad sker der, hvis vi har et glas vand, og vi så hælder nogle dråber spiseolie ned i det?’ Fortsætter læreren. ’Er der i øvrigt nogen, der har erfaringer med at lave olie-eddike dressing?’ Joo, det er der da, og de kan bestemt huske, at det er svært at få det blandet rigtigt sammen.

Hermed får læreren introduceret en skelnen mellem vandopløselige stoffer og fedtopløselige stoffer, der er rigtig nyttig, når talen er om fjernelse af ukendte pletter.
Læreren tager et hvid lommetørklæde frem og laver en fedtplet på det med lidt olie. Så skylles lommetørklædet i vand, og læreren spørger, inden det vises frem, om vandet kan vaske olien af.

Timen fortsætter med, at klassen får snakket om virkningen af sæbe. Og det når nye højder, da man kommer ind på virkningen af enzymer i vaskepulver. Et par piger bidrager oven i købet med, at de ved, at vaskepulver med enzymer ikke virker ved høje temperaturer, og at enzymer skal have lov til at virke i længere tid, for rigtigt at være nyttige.

Det bliver en rigtig god time, hvor stort set alle elever følger med i diskussionen og bidrager med deres forestillinger og erfaringer, samtidig med at læreren får introduceret en række centrale faglige begreber i en meningsfyldt sammenhæng.

I de sidste minutter når læreren også lige at få eleverne til at overveje, om hvilke miljømæssige fordele, der måtte kunne være af at bruge enzymer. Også at der måske er nogle negative effekter, man bør være opmærksomme på, så timen kommer også til at give et lille bidrag til forestillinger om en mere bæredygtig udvikling.

Og det var alt sammen, fordi Tina var så uheldig at få en plet på sin blå bluse.

PISA 2006: Fremgang til danske elever i naturvidenskab
(Nyt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU)

Den tredje OECD-undersøgelse af 15-16-årige unges kompetencer i læsning, matematik og naturfag i 57 lande, PISA 2006, foreligger nu. Der er udarbejdet to danske rapporter, dels en rapport over de samlede resultater, dels en mindre "Pixi-udgave". Begge kan hentes her på siden.

Om resultater i naturvidenskab

"Naturvidenskab er hoveddomæne i PISA 2006, og her undersøges i hvilken grad, eleverne har forståelse for grundlæggende viden om naturvidenskabelige begreber, såvel som den udstrækning, hvormed de er i stand til at ekstrapolere fra, hvad de har lært, til at anvende deres viden på dagligdags problemer...På den samlede score kommer Danmark ud med 496 point, der ikke er signifikant forskellig fra OECD gennemsnittet på 500. Der er dermed tale om en klar bedring i forhold til Danmarks placering i 2003..."

Fra Pisa 2006 - Danske unge i en international sammenligning

FAKTA

Hent rapporter

PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning
(OECD-rapport)
PISA 2006 undersøgelsen - en sammenfatning
(Pixi-udgave)
Det internationale framework for undersøgelsen
Læs mere om baggrund og resultater på www.dpu.dk/pisa

Yderligere information

Niels Egelund , professor og institutleder ved Institut for Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
-----

Fra Undervisningsministeriet lyder pressemeddelelsen om PISA undersøgelsen fra den 4. december 2007 som følger:
Pressemeddelelse den 4. december 2007




Danmark har forbedret sig markant i naturfag, og de danske elever placerer sig også en smule bedre i læsning og matematik. Danmark ligger dermed pænt over OECD-gennemsnittet i matematik, mens Danmark er på OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag.

Det fremgår af den tredje PISA-undersøgelse, der offentliggøres i dag. PISA 2006 har naturvidenskab som hovedtema. 57 lande, heraf samtlige 30 OECD-lande, har deltaget.

Sammenligner man alene de 30 OECD-lande, er Danmark rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i 2003.

Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over fremgangen, men understreger, at Danmark gerne skulle klare sig endnu bedre i læsning og naturfag.

”Det er glædeligt, at vi nu kan se, at satsningen på at øge fagligheden begynder at bære frugt, men der er rum for forbedringer. PISA måler jo 15-årige elever, derfor kan vi endnu ikke se resultaterne af de sidste års initiativer – bl.a. nye prøvefag, flere timer, test og elevplaner, der skal sikre, at alle elever bliver set og får støtte,” siger Bertel Haarder.

Der er satset massivt på naturfag. Der er afsat en halv milliard kroner til moderne naturfagslokaler fra 2006 til 2008, 80 millioner til nye og mere spændende lærebøger i 2005 og 2006. Endvidere har fysik/ kemi fået tilført flere timer, og biologi og geografi er gjort til prøvefag. Det skete, fordi eleverne nedprioriterede fag, de ikke skulle til afgangsprøve i.

Danmark har en stabil placering i læsning, hvor vi ligger på en 15. plads ud af 30 OECD-lande. Der er dog fortsat for mange elever med utilstrækkelige læsekompetencer (16 procent i 2006 mod 17 procent i 2003) og for få virkeligt gode læsere. En international læseundersøgelse blandt 4. klasser (PIRLS) offentliggjort i sidste uge viste, at danske elever i de små klasser læser, hvad der svarer til et helt klassetrin bedre, end de gjorde i 1991.

”Der er plads til forbedringer. Vi har været for dårlige til at hjælpe de udsatte elever og bryde den negative sociale arv. De internationale undersøgelser åbnede vores øjne for problemerne, og siden er der iværksat en lang række tiltag, som gerne skulle give endnu bedre resultater de kommende år,” siger Bertel Haarder.

PUBLIKATIONERNE / PISA RAPPORTERNE

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/resultatnotat.pdf

Regeringens initiativer for styrket faglighed mv. (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/initiativer.pdf

PISA 2006 undersøgelsen – en sammenfatning
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_hefte.pdf
(pdf) -

Livepaper
Se http://www.livepaper.dk/license/livepapers/uvm/pisa2006


Rapport: PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_rapport.pdf
- Livepaper

OECD's PISA-side
Se http://www.pisa.oecd.org/pages/0,2987,en_32252351_32235731_1_1_1_1_1,00.html

Billeder fra PISA 2006 pressemøde
Se http://www.uvm.dk/07/billeder_pisa.htm?menuid=6410

Yderligere oplysninger:
Formand for PISA-konsortiet, professor Niels Egelund, DPU, tlf. 4029 1669
Pressechef Line Aarsland, tlf. 3392 5044 / 2440 7471. E-mail: line.aarsland@uvm.dk
Pressesekretær Karen O. Søndergaard, tlf. 3392 5009 / 2565 9252. E-mail: kos@uvm.dk