tirsdag, december 04, 2007

PISA 2006: Fremgang til danske elever i naturvidenskab
(Nyt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU)

Den tredje OECD-undersøgelse af 15-16-årige unges kompetencer i læsning, matematik og naturfag i 57 lande, PISA 2006, foreligger nu. Der er udarbejdet to danske rapporter, dels en rapport over de samlede resultater, dels en mindre "Pixi-udgave". Begge kan hentes her på siden.

Om resultater i naturvidenskab

"Naturvidenskab er hoveddomæne i PISA 2006, og her undersøges i hvilken grad, eleverne har forståelse for grundlæggende viden om naturvidenskabelige begreber, såvel som den udstrækning, hvormed de er i stand til at ekstrapolere fra, hvad de har lært, til at anvende deres viden på dagligdags problemer...På den samlede score kommer Danmark ud med 496 point, der ikke er signifikant forskellig fra OECD gennemsnittet på 500. Der er dermed tale om en klar bedring i forhold til Danmarks placering i 2003..."

Fra Pisa 2006 - Danske unge i en international sammenligning

FAKTA

Hent rapporter

PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning
(OECD-rapport)
PISA 2006 undersøgelsen - en sammenfatning
(Pixi-udgave)
Det internationale framework for undersøgelsen
Læs mere om baggrund og resultater på www.dpu.dk/pisa

Yderligere information

Niels Egelund , professor og institutleder ved Institut for Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
-----

Fra Undervisningsministeriet lyder pressemeddelelsen om PISA undersøgelsen fra den 4. december 2007 som følger:
Pressemeddelelse den 4. december 2007




Danmark har forbedret sig markant i naturfag, og de danske elever placerer sig også en smule bedre i læsning og matematik. Danmark ligger dermed pænt over OECD-gennemsnittet i matematik, mens Danmark er på OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag.

Det fremgår af den tredje PISA-undersøgelse, der offentliggøres i dag. PISA 2006 har naturvidenskab som hovedtema. 57 lande, heraf samtlige 30 OECD-lande, har deltaget.

Sammenligner man alene de 30 OECD-lande, er Danmark rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i 2003.

Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over fremgangen, men understreger, at Danmark gerne skulle klare sig endnu bedre i læsning og naturfag.

”Det er glædeligt, at vi nu kan se, at satsningen på at øge fagligheden begynder at bære frugt, men der er rum for forbedringer. PISA måler jo 15-årige elever, derfor kan vi endnu ikke se resultaterne af de sidste års initiativer – bl.a. nye prøvefag, flere timer, test og elevplaner, der skal sikre, at alle elever bliver set og får støtte,” siger Bertel Haarder.

Der er satset massivt på naturfag. Der er afsat en halv milliard kroner til moderne naturfagslokaler fra 2006 til 2008, 80 millioner til nye og mere spændende lærebøger i 2005 og 2006. Endvidere har fysik/ kemi fået tilført flere timer, og biologi og geografi er gjort til prøvefag. Det skete, fordi eleverne nedprioriterede fag, de ikke skulle til afgangsprøve i.

Danmark har en stabil placering i læsning, hvor vi ligger på en 15. plads ud af 30 OECD-lande. Der er dog fortsat for mange elever med utilstrækkelige læsekompetencer (16 procent i 2006 mod 17 procent i 2003) og for få virkeligt gode læsere. En international læseundersøgelse blandt 4. klasser (PIRLS) offentliggjort i sidste uge viste, at danske elever i de små klasser læser, hvad der svarer til et helt klassetrin bedre, end de gjorde i 1991.

”Der er plads til forbedringer. Vi har været for dårlige til at hjælpe de udsatte elever og bryde den negative sociale arv. De internationale undersøgelser åbnede vores øjne for problemerne, og siden er der iværksat en lang række tiltag, som gerne skulle give endnu bedre resultater de kommende år,” siger Bertel Haarder.

PUBLIKATIONERNE / PISA RAPPORTERNE

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/resultatnotat.pdf

Regeringens initiativer for styrket faglighed mv. (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/initiativer.pdf

PISA 2006 undersøgelsen – en sammenfatning
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_hefte.pdf
(pdf) -

Livepaper
Se http://www.livepaper.dk/license/livepapers/uvm/pisa2006


Rapport: PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_rapport.pdf
- Livepaper

OECD's PISA-side
Se http://www.pisa.oecd.org/pages/0,2987,en_32252351_32235731_1_1_1_1_1,00.html

Billeder fra PISA 2006 pressemøde
Se http://www.uvm.dk/07/billeder_pisa.htm?menuid=6410

Yderligere oplysninger:
Formand for PISA-konsortiet, professor Niels Egelund, DPU, tlf. 4029 1669
Pressechef Line Aarsland, tlf. 3392 5044 / 2440 7471. E-mail: line.aarsland@uvm.dk
Pressesekretær Karen O. Søndergaard, tlf. 3392 5009 / 2565 9252. E-mail: kos@uvm.dk

fredag, juni 22, 2007


Skoleklasser på besøg på økologiske gårde


En ekskursion til en økologisk gård kan været et stærkt indslag i undervisningen.


Klassen kan ikke blot lære om økologisk landbrug, men de kan udvikle deres faglige forståelse af en række kernefaglige områder, som økologi og naturens kredsløb og menneskets udnyttelse af naturresurserne og de problemer, der er dermed.
Samtidig vil et gårdbesøg virke positivt ind på det sociale klima i klassen, og eleverne får styrket deres engagement i nogle højaktuelle spørgsmål vedr. Danmark, fødevareproduktion og forbrugernes rolle.
Rapporten "Skolers besøg på økologiske gårde" er skrevet af Søren Breiting og Dorte Ruge, og den kan gratis hentes på hjemmesiden for Økologisk Landsforening ved at klikke her

torsdag, juni 21, 2007


Inspirationer til Ekskursioner

Få grundlæggende pædagogisk hold på nogle aspekter af en vellykket ekskursion for en skoleklasse eller en anden gruppe, der skal lære noget af ekskursionen eller virksomhedsbesøget.

Som gennemgående tema anvendes klassers besøg til økologiske gårde, men det kan lige så godt være til naturskoler, til naturområder eller andre lokaliteter eller institutioner.

Rapporten kan med fordel anvendes i læreruddannelsen og i alle former for efteruddannelse, hvor der sættes fokus på deltagernes kvalifikationer til at fremme det faglige udbytte af en ekskursion.


Publikationen Inspirationer til ekskursioner er skrevet af Søren Breiting og Dorte Ruge - kan hentes gratis herhttp://www.okologiiskolen.dk/pictures_org/InspirationerEkskursioner.pdf på Økologisk Landsforening.

fredag, juni 15, 2007

Ekskursioner og naturskolebesøg - ud-af-huset aktiviteter

Naturen kan være mere end tidsfordriv

Antallet af naturskoler og andre formidlingstilbud til skoler er steget i de sidste 20 år og tilbuddene er populære. Men udflugten skal bruges i undervisningen, ellers er det ikke sikkert, at børnene lærer noget af det.

Der er uendelige muligheder for skolelærere, der vil have deres elever med ud i naturen. Ved skov og strand, på besøgsgårde og museer er der oprettet naturskoler og andre formidlingsaktiviteter med særligt uddannede professionelle formidlere. Men børnene lærer ikke noget af at komme ud i naturen, hvis ikke lærerne bruger oplevelserne aktivt i undervisningen.

Det mener Trine Hyllested. Hun har selv arbejdet som lærer og naturvejleder, og har nu skrevet Ph.d-afhandlingen "Når læreren tager skolen ud af skolen".

I afhandlingen undersøger Trine Hyllested, hvad børnene får ud af at tage ud i naturen, og hvad lærernes formål med udflugterne er. Den 12. juni forsvarede hun afhandlingen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Trine Hyllesteds undersøgelse viser, at flere skoleklassers besøg på naturskoler er uden foregående forberedelse eller efterfølgende behandling. "Det er ærgerligt", mener Trine Hyllested, "for det i sig selv at komme ud i naturen lærer børnene ikke nødvendigvis noget af. Det kan selvfølgelig være sjovt med et afbræk fra hverdagen, men hvis man skal udnytte det fantastiske potentiale, som naturskolerne rummer, kræver det at lærerne og naturvejlederne ved, hvordan de vil bruge naturoplevelsen i undervisningen".

Læreren som brobygger
Trine Hyllested anbefaler lærerne at deltage aktivt i naturarrangementet før, under og efter udflugten. "Inden klassen tager af sted kan lærerne involvere børnene i forberedelsen af turen. De skal have et klart mål med besøget.

På naturskolen kan lærerne selv deltage i aktiviteterne og hjælpe med at samle materiale til at kigge nærmere på derhjemme. Når besøget er overstået og børnene er hjemme i klasseværelset igen, er det helt afgørende, at lærerne følger op på oplevelserne, diskuterer og bearbejder dem med børnene. Det kan for eksempel være ved at lave projekter og opgaver om det, de har set og oplevet".

Som eksempel nævner Trine Hyllested en første klasse som efter hjemkomsten fra et besøg på en naturskole behandler det, de har lært om træer ved at lave en stor planche af et træ. Et andet eksempel er en gruppe niende klasses børn, som efter hjemkomst fra Planetariet laver en model af planeternes placering i solsystemet.

Trine Hyllested understreger, at det er en svær opgave for nogle lærere at stå i, når der pludselig er en anden, der står for undervisningen og måske ved mere om emnet end dem selv. Det kan gøre dem usikre overfor naturvejledere og andre professionelle formidlere. Hyllested anbefaler, at lærerne opfatter sig selv som brobyggere mellem eleverne og formidleren og mellem eleverne og selve oplevelsen. Det kræver et aktivt samarbejde mellem naturvejledere og lærere.

Trine Hyllested forsvarede sin ph.d.-afhandling "Når læreren tager skolen ud af skolen" den 12. juni kl. 13-16 i lokale D174 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

For yderligere oplysninger, kontakt Trine Hyllested: Mail: th@holsem.dk / Tlf: 46322926.

Afhandlingen er nyttig og interessant læsning for alle naturvejledere og andre, der arbejder med at fremme elevernes udbytte af ud-af-skolen-aktiviteter.

torsdag, juni 14, 2007

Når elever besvimer ved at se blod

Besvim ikke!
Artikel af Cyril Malka

Endelig! Så er lægestudiet startet. Men mange elever mister gejsten, når de kommer igennem de første anatomitimer: Når skalpelen skærer ind i ligets skind, besvimer nogle af de studerende.

De, som står imod, griner ad dem og fortæller, at de er for meget tøsedrenge til at blive læger.

Men problemet befinder sig andetsteds: Nogle personer, som bestemt ikke er pivede, besvimer lige med det samme, når de ser blod eller sår.

En person ud af ti har oplevet det mindst én gang i sit liv.

I mange år har lægerne betragtet disse besvimelser som en form for hysteri: Personen forsøger at undslippe en ubehagelig situation med en besvimelsesrefleks.Kan disse besvimelser ved at se blod have psykiske årsager?

Ny forskning peger på, at det har de ikke. Noget tyder på, at denne besvimelse har en fysiologisk årsag.

De første indicier blev fundet, da man observerede reaktioner på folk, der fik taget blodprøver. Mange besvimer i dette tilfælde, hvilket gør, at man har kunnet studere fænomenet nemt:

Deres puls er knap mærkbar, eller i det mindste ret svag og langsom og deres blodtryk er ekstremt lavt. Ofte lavere end mærkbare værdier. Det er yderst sjældent, den er over 60/30 (en normal 20-årigs blodtryk er på omkring 120/80).

Anti-forblødningrefleksAlle tegn ser ud til at pege på en dysfonktion i blodomløbet.Lige så snart patienten kommer til bevidsthed igen, bliver både blodtryk og puls normalt igen, og vedkommende kan i øvrigt komme op at stå få minutter efter.

Denne slags besvimelse kaldes en synkope.

Årsagen til synkoper, når man ser blod, har i lang tid pirret videnskabens nysgerrighed. Men for nyligt har neurologerne forstået, at årsagen skulle findes i nervesystemet, især i det autonome nervesystem. Altså det, der bruges, uden at vi ved af det. Det er det, der regulerer vores lunger, hjerter m.m. Det gør det via to grupper nerver: de sympatiske og de parasympatiske nerver.

De parasympatiske nerver sløver hjerterytmen og de sympatiske nerver accelererer den ved at stimule hjerterytmen.

Derudover indsnævrer de sympatiske nerver de små arterier, hvilket er med til at øge blodtrykket yderligere.

I forskellige dyreforsøg har forskerne fundet ud af, at de parasympatiske nerver er overaktive, når dyret er besvimet, når det har mistet meget blod. Dette forklarer, hvorfor pulsen går langsommere (dette kan føre til hjertestop).

Denne synkope ligner meget den menneskelige synkope: Pulsen er knap mærkbar, og blodrykket er meget lavt.Både den sympatiske og parasympatiske nerve styres af hjernestammen.

I tilfælde af forblødning falder blodtrykket, og de store vener i nærheden af lunger og hjerte udvides. Jo større forblødning, desto lavere bliver blodtryk og puls.

Hvad bruges sådan et system til, kunne man undre sig over, for når systemet allerede mangler blod, er det vel ikke særlig smart, at det går endnu langsommere til.Doktor Ian Roberts (London) har givet noget af svaret i 2001.

Lægen tjekkede statistikerne for ulykkesofre med forblødning. Og han konstaterede at de ofre, som havde forblødninger, og som fik blodtransfusion på ulykkestedet, fik flere problemer end forbedringer.

Ifølge Roberts får transfusionen blodtrykket til at stige, hvilket for det første betyder, at mere blod siver ud af sårene, og for det andet forhindrer det blodet i at koagulere, hvilket ellers ville stoppe forblødningen.

Kort sagt modvirker dette organismens eget forsøg på at stoppe forblødningen.Systemet vil ende med, som et sidste forsøg, at kolapse hele systemet ved at sætte blodtrykket så langt ned, at man ikke bevæger sig, og at blodet står så stille, at det kan størkne på stedet.

Organismen gør sit til at overleve.Nu kan man godt se fordelen ved stort blodtab, men hvordan kan man forklare, at systemet går i gang blot ved at se lidt blod eller en anden persons blod?For nogle er det lige meget om det er ens eget blod eller en andens, eller om der er meget eller lidt.

Hjernen, som tager initiativet til at kollapse hele systemet, evaluerer åbenbart ikke alle situationens parametre.

Systemet er blevet for følsom hos nogen, hvilket starter det for tidligt, idet der er flere overlevelseschancer, når forblødningen stoppes hurtigt.Så der er tale om et lidt overfølsom system, ja.

Men folk, der har en tendens til at besvime, når de ser blod, skal vide, at det dette betyder faktisk også, at lige den mekanisme vil redde deres liv, hvis tingene går galt. Og det er jo altid godt at vide ... og at have!

En ud af ti personer besvimer, når de ser blod. Denne besvimelse skyldes en mekanisme, som ellers går i gang, når man bløder: Hjertet slår langsommere og blodtrykket falder, hvilket begrænser en blødning. Men af og til startes denne mekanisme, når man ser andres blod.

Cyril Malka
Psykoanalytiker - Kognitiv psykoterapeut - Hypnoterapeut malka.dk - Praktisk psykologi

Artiklen er hentet fra Artikelpuljen.dk

onsdag, juni 13, 2007

Hvad er økologisk dyrkning - undervisningsmateriale













Jeg har været med til at udvikle et undervisningsmateriale for Økologisk Landsforening, som gør det lettere for læreren at undervise i økologisk landbrug og brugen af udtrykket økologi.

Økologi er jo dels en betegnelse for en meget vigtig del af de biologiske videnskaber, og dels bruges den nærmest som slang for bevægelsen for økologisk dyrkning og forbrug.

Altså to meget forskellige betydninger, selv om der er en oprindelig sammenhæng imellem dem.

Det var jo netop den biologiske økologi, der medvirkede til, at der blev skabt forståelse for, at mange gængse 'konventionelle' landbrugsmetoder modarbejdede de naturlige økologiske systemer.

Økologisk landbrug og økologisk havebrug og gartneri opstod derfor som et forsøg på at forene en mindre økologisk forstyrrende driftsform med produktion af sunde, giftfrie fødevarer under videnskabelig forståelse af processerne.

Det gratis undervisningsmateriale kan hentes på Økolgisk Landsforenings websted. Det er i første omgang udformet til mellemtrinnet. Mere er undervejs.

Der er allerede nu udviklet ark, som er tilpasse et let læse niveau og et ikke så let niveau.

Vi ser meget frem til, at lærere gør sig erfaringer med denne opdeling, og at vi får respons på den. Gerne f.eks. her på siden under kommentarer.

torsdag, maj 31, 2007

Et opslagsværk om alle Jordens skabninger - den globale biodiversitet

Et kæmpe projekt er sat i gang: at lave et online leksikon over alle jordens plantearter og dyrearter, således at enhver kan få adgang til de nyeste oplysninger på engelsk.

Det skal gøre det muligt at kunne bestemme den enkelte art, og websiderne vil blive rigt illustrerede.

Det er på webstedet Encyclopedia of Life på adressen:
http://www.eol.org

På siden
http://www.eol.org/demonstration.html
kan man få en ide om, hvordan de spændende sider om de enkelte arter kan komme til at se ud.

Man håber at få lavet sider om alle de 1.8 millioner arter, der i dag kendes af videnskaben, men i fremtiden håber man på, at også de millioner af arter, som endnu ikke er beskrevet af videnskaben, vil kunne nå at blive registreret og reddet, inden de bliver udryddet af den kortsigtede udvikling, der finder sted mange steder på jorden.

mandag, april 30, 2007

Hvor meget spiser dyrene af de grønne blade?

Mange elever har det indtryk, at fødekæder især har at gøre med, at små og store dyr spiser af de grønne blade. At det er sådan i naturen får eleverne bekræftet i de fleste eksempler på fødekæder.

Det er imidlertid normalt kun ganske få procent af de grønne planters produktion på et år, som spises af dyrene som grønne dele.Langt det meste af planterne spises eller rettere nedbrydes somvisne plantedele gennem nedbryderfødekæderne.

Eleverne kan let få mulighed for at udvikle deres forståelse af disse forhold ved at lave en undersøgelse af visne eller grønnebøgeblade.

Dette kan gøres hele året, men der kan være grund til enten at gøredet om foråret i forbindelse med løvspringet, eller om efteråretknyttet til løvfaldet.

Der indsamles tilfældigt svarende til 1-2 blade per elev fra en skovbund under gamle bøgetræer. Størrelsen af bladene er underordnet, men det er vigtigt, at det er blade, der er faldet inden for detsidste år, og at de ligger tørt i overfladen. Hermed kan vi gå ud fra, at det af bladet, der er tilbage, repræsenterer det, der ikkeblev spist af det grønne blad på træet.

Herefter skal eleverne opgøre, hvor stor en del af det oprindeligeblad, der er blevet spist af dyrene.

Eleverne skal tegne omridset af det hele blad over på millimeterpapir eller ternet papir.
Herefter 'samles hullerne' eet sted i omridset ved at tegne hvert manglende stykke af bladet over i en samlet klump.

Dermed kan det samlede areal af det uspise blad opgøres og sammenlignes med den del af bladet, der er blevet spist som grønt.

Alle tallene kan samles på tavlen, hvorefter der udregnes en fællesprocent for, hvor meget dyrene har spis af de grønne blade.

Man kan naturligvis også lade hver elev udregne procenten, som måskeer en bedre pædagogisk aktivitet, men som til gengæld giver et knaptså dækkende resultat.

I en større klasse kan man gøre begge dele og sammenligne resultaternesamt diskutere de metodiske aspekter. (Hele undersøgelsen bygger jo påen tiltro til, at de undersøgte blade repræsenterer situationen foralle bladene i bøgeskoven.)

Som del af konklusionen på opgørelsen vil det være væsentligt at drejeelevernes opmærksomhed mod, hvad der så sker med alt det af bladene,der ikke blev spis af dyrene, mens bladene var grønne og hang påbøgetræerne.

Dette føres let ind i en række nye interessante forsøg og undersøgelserover nedbrydningsfænomenerne, og faktorer der påvirker disse.

Det vigtige er, at eleverne udvikler en forståelse for, at i 'nedbryder-fødekæderne spises der op af organismerne'. Dette er en central økologisk forståelse. (Se iøvrigt også Biotips02 om konservering af fødevarer, somjo har til hensigt at udsætte nedbrydningen af fødevarer, ind til vi harspist dem.)

Du kan læse mere om aktiviteten i artiklen:
'Hvor meget spiser dyrene af de grønne blade? – Et undervisningsoplæg' af Søren Breiting Side 1-7 i Kaskelot Pædagogiske Særnumre P.nr. 33. Juni 1978.

(Hæftet kan fås hos Biologforbundet, se http://www.biologforbundet.dk/salg/salg_af_publikationer.htm )

mandag, februar 19, 2007

Find gratis artikler om undervisning, studier og uddannelse

Jeg har netop oprettet en portal til fordeling af gratis artikler om uddannelse, undervisning, studier og meget andet.

Du finder de gratis artiklerwww.GratisArtikler.com hvor du både kan aflevere dine gode artikler om stort set alt, du har forstand på, og få gratis artikler, som du er velkommen til at lægge på din hjemmeside, eller tage med i dit nyhedsbrev. Det skulel meget gerne hurtigt blive en nyttig artikelcentral.

Du er meget velkommen til at efterlade en kommentar i forlængelse heraf, tak.

lørdag, februar 03, 2007

Gobalisering og en fordelerledning med i klassen

Hvis jeg var lærer i dagens skole, ville jeg tage en fordelerledning med en dag!

Jeg har nemlig lige købt fordelerledninger i IKEA. Jeg mener sådan nogen stykker ledning, hvorpå der er monteret et antal stikdåser, så de kan bruges til at kæde flere elektriske ledninger sammen.

I dette tilfælde er ledningen 1.5 meter lang, og der er plads til at sætte 6 stik i. Desuden er der en rød knap til at tænde/slukke for strømmen.

Hvad tror du, sådan en sag koster?

Tidligere mindes jeg at have våndet mig over at skulle købe ledninger med fordelerstikdåser for i nærheden af 200 kr, og så er jeg endda ikke sikker på, at der var tænd/sluk kontakt indbygget. Resultatet var ofte, at jeg selv købte en spole ledning og et antal løse stikdåser og monterede det hele selv.

Nå, men hvad tror du, at jeg gav for den i IKEA?

25 kr inklusiv moms. Og så var der endda TO sæt i posen for denne pris.

Dem ville jeg tage med i klassen en morgen, hvis jeg var lærer.

Så ville jeg spørge eleverne om, hvad de mon troede sådan en pose kostede?

Og
Hvad er der mon sket inden, at den er kommet til IKEA butikken?

På plastikemballagen kan man læse ’Made in China’.

Det er en god oplysning for klassen at få.

Hvad mon det betyder?

Det betyder vel mindst to ting:

1. Hele herligheden er blevet lavet i Kina - af kinesere, må man gå ud fra.

2. De er blevet sendt hertil fra Kina til Danmark. Givetvis i en container, måske fragtet af Danmarks største virksomhed A.P.Mølller: Mærsk rederiet, som det hedder i dag. Verdens største container-rederi.

IKEA sælger pakken med 2 sæt ledning med stikdåser til 25 kr. Af disse går de 5 kroner naturligvis til moms.
Så er der 20 kr tilbage, eller 10 kroner til hver, hvis vi helt ser bort fra, at de er blevet emballeret i plastik og forsynet med IKEA etikette, stregkode osv.

Pakken vejer 0,76 kg, står der på etiketten. Det har altså en ikke ubetydelig vægt.

Jeg har ingen indsigt i den slags produktioner, men endestikket er som støbt til ledningen, og hertil er selve ’stikdåsen’ samlet med 8 skruer. Hertil kommer, hvad der er indeni, - det har jeg ikke har tænkt mig at undersøge nærmere Men noget er der i hvert fald:

Plasten er støbt, ledningerne er produceret, kontakten inklusiv pære er produceret, og det hele er blevet monteret og formodentligt testet for fejl, inden IKEA kan tillade sig at sælge det. Det er ganske mange arbejdsprocesser, der ligger bag.

I IKEA er det blevet udstillet, ganske vist i en stor portion, men det skal også tastes ind i kassen ved udgangen. Og mon ikke IKEA tjener lidt småpenge på det hele også?

Hvordan kan det lade sig gøre – er det gode spørgsmål til elevernes eftertænksomhed.

GLOBALISERING kan vi voksne svare. Termen er næppe så vigtig, men mekanismerne er vigtige for eleverne at begynde at få indsigt og sammenhæng i.

Mange af disse mekanismer er rigtigt gode at tage fat på, hvis vi vil klæde eleverne på til at kunne overveje ’bæredygtig udvikling’ uden at blive for naive.

- Hvis jeg var lærer …

PS
Hvis du som mere eller mindre velbjærget dansker ikke kan klare at betale de 25 kr. for sættet, kan du få et andet sæt af tilsvarende kvalitet, men uden tænd-sluk-kontakten og med blot 3 stikdåser til hver ledning for blot 15 kr. for sættet med to ledninger!

Det kommer naturligvis også fra Kina.

Noget af det tankevækkende er, at arbejderne, der laver stikkene, formodentlig derved tjener lidt mere, end de ellers ville gøre, og at ejeren og manageren tjener mange, mange gange mere. Ja, ejeren kan muligvis gå hen og blive stenrig, også efter international standard.

Hvis jeg husker rigtigt, så forventes det, at vore købspriser på tøj og fodtøj vil falde omtrent 10 % hvert år de kommende år, fordi produktionerne flytter til Kina og andre lavtløns lande, og det hele bliver mere og mere effektivt.

- Hvilke krav skal vi stille til arbejdsmiljø, sociale rettigheder og løn for dem, der kommer til at tage slæbet i fremtiden i det fjerne?

Og hvordan påvirker det hele vores miljø og naturresurser, og fremtidsudsigterne for vore børnebørn?

På min anden blog har jeg skrevet om bæredygtig udvikling og iværksætteri (entrepreneurship) i anledning af UNESCOS 10-år for Uddannelse for bæredygtig udvikling.