Hvor meget spiser dyrene af de grønne blade?

Mange elever har det indtryk, at fødekæder især har at gøre med, at små og store dyr spiser af de grønne blade. At det er sådan i naturen får eleverne bekræftet i de fleste eksempler på fødekæder.

Det er imidlertid normalt kun ganske få procent af de grønne planters produktion på et år, som spises af dyrene som grønne dele.Langt det meste af planterne spises eller rettere nedbrydes somvisne plantedele gennem nedbryderfødekæderne.

Eleverne kan let få mulighed for at udvikle deres forståelse af disse forhold ved at lave en undersøgelse af visne eller grønnebøgeblade.

Dette kan gøres hele året, men der kan være grund til enten at gøredet om foråret i forbindelse med løvspringet, eller om efteråretknyttet til løvfaldet.

Der indsamles tilfældigt svarende til 1-2 blade per elev fra en skovbund under gamle bøgetræer. Størrelsen af bladene er underordnet, men det er vigtigt, at det er blade, der er faldet inden for detsidste år, og at de ligger tørt i overfladen. Hermed kan vi gå ud fra, at det af bladet, der er tilbage, repræsenterer det, der ikkeblev spist af det grønne blad på træet.

Herefter skal eleverne opgøre, hvor stor en del af det oprindeligeblad, der er blevet spist af dyrene.

Eleverne skal tegne omridset af det hele blad over på millimeterpapir eller ternet papir.
Herefter 'samles hullerne' eet sted i omridset ved at tegne hvert manglende stykke af bladet over i en samlet klump.

Dermed kan det samlede areal af det uspise blad opgøres og sammenlignes med den del af bladet, der er blevet spist som grønt.

Alle tallene kan samles på tavlen, hvorefter der udregnes en fællesprocent for, hvor meget dyrene har spis af de grønne blade.

Man kan naturligvis også lade hver elev udregne procenten, som måskeer en bedre pædagogisk aktivitet, men som til gengæld giver et knaptså dækkende resultat.

I en større klasse kan man gøre begge dele og sammenligne resultaternesamt diskutere de metodiske aspekter. (Hele undersøgelsen bygger jo påen tiltro til, at de undersøgte blade repræsenterer situationen foralle bladene i bøgeskoven.)

Som del af konklusionen på opgørelsen vil det være væsentligt at drejeelevernes opmærksomhed mod, hvad der så sker med alt det af bladene,der ikke blev spis af dyrene, mens bladene var grønne og hang påbøgetræerne.

Dette føres let ind i en række nye interessante forsøg og undersøgelserover nedbrydningsfænomenerne, og faktorer der påvirker disse.

Det vigtige er, at eleverne udvikler en forståelse for, at i 'nedbryder-fødekæderne spises der op af organismerne'. Dette er en central økologisk forståelse. (Se iøvrigt også Biotips02 om konservering af fødevarer, somjo har til hensigt at udsætte nedbrydningen af fødevarer, ind til vi harspist dem.)

Du kan læse mere om aktiviteten i artiklen:
'Hvor meget spiser dyrene af de grønne blade? – Et undervisningsoplæg' af Søren Breiting Side 1-7 i Kaskelot Pædagogiske Særnumre P.nr. 33. Juni 1978.

(Hæftet kan fås hos Biologforbundet, se http://www.biologforbundet.dk/salg/salg_af_publikationer.htm )