Viser opslag med etiketten klima og miljø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klima og miljø. Vis alle opslag
torsdag, januar 20, 2011
Walton Ford billeder til tværfaglig undervisning
På kunstmuseet Lousiana i Humlebæk vises i denne tid store fascinerende billeder af den amerikanske billedkunstner Walton Ford.
De egner sig ualmindelig godt til arbejde med tværfaglige emner, hvor vores forhold til dyr og natur sammenholdes med vores forhold til hinanden.
Der vil være mange faglige pointer, der kan udvikles forståelse af ved at arbejde med udvalgte Walton Ford billeder i klassen.
Det er nok bedst med elever i de store klasser samt lige så oplagt i gymnasiet.
Skolefag som billedkunst, dansk, biologi, geografi, historie, natur/teknik vil være oplagte som mulige tværfaglige partnere.
Walton Ford udstillingen på Lousiana varer ind til den 6. marts 2011, så der er stadig tid til at nå et museumsbesøg med klassen til Lousiana.
Ovenstående Walton Ford billede pryder Lousiana magasinet. Det giver en smagsprøve på billedstilen hos Walton Ford: en detaljeringsgrad i gengivelsen af dyr og omgivelser i en sjælden set grad, holdt i en 'gammeldags' stil, med associationer til de første hvide opdagelsesrejsende i de eksotiske landområder rundt omkring i verden.
Men hver gang med budskaber til overvejelse for beskueren. Og da billederne er kæmpe store, så er de nærmest fysisk ikke til at komme udenom.
Det får man også en klar forestilling om ved at studere billedet nedenfor, der naturligvis på ingen måde giver indblik i billedets voldsomhed. Det illustrerer en enorm flok af vandreduen, - den amerikanske passenger pigion - som for få århundrede siden optrådte under overnatningen uden for yngletiden, så store træers grene brækkede af.
Og nu er den helt udryddet fra jordens overflade. Den slags konkrete fortællinger med den malende gengivelse vil ikke kunne undgå at optage elever. Da Walton Ford både fokuserer på mennesker og dyr (og natur generelt) vil hans billeder nemt kunne styrke elevernes engagement i overvejelser over bæredygtig udvikling, og kan dermed blive et værdifuldt bidrag til skolens uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU).
Læs mere om Walton Ford udstillingen på Lousiana her: http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger/Walton+Ford
tirsdag, december 01, 2009
Indvielsen af det Mobile Science Center Onsdag den 9. dec. kl. 10 –11
Det Mobile Science Center skal indvies på Rådhuspladsen i København
INVITATION til indvielsen
Kom og vær med til indvielsen af det Mobile Science Center Onsdag den 9. dec. kl. 10 –11 på Rådhuspladsen under COP15
Anders Lund Madsen er konferencier ved indvielsen af det Mobile Science Center
Anders Lund Madsen vil guide Undervisningsminister Bertel Haarder og børn fra den
danske delegation til UNICEFs børnetopmøde rundt i energibyen. Her vil de møde
direktør for Amagerforbrænding Ulla Röttger, Teknik– og Miljøborgmester Klaus
Bondam og Børne– og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.
Nyt unikt undervisningskoncept for naturfagsundervisning
Det Mobile Science Center er et helt nyt innovativt undervisningskoncept bestående
af en kæmpe samlesæt-by med 6 huse, to eldrevne affaldsbiler, en solfabrik, en vindfabrik
og en biomassefabrik.
I byen vil elever lave strøm og varme fra minikraftværk,
som bliver brugt til at oplyse og opvarme byen. Den resterende varme bliver brugt til
at bage dejlige bæredygtige pandekager til de fremmødte.
Det Mobile Science Center kan opleves fra 7.-18dec. 2010
Det Mobile Science Center indtager Rådhuspladsen alle dage under COP15. Herefter
indtager det Mobile Science Center skoler i Københavnsområdet.
En gamemaster fra Miljøtjenesten hjælper med at opbygge, styre og nedpakke byen, når science centret kommer ud på skolerne.
Målgruppe: 7. - 10. klasse
Fag: Fysik/ kemi, samfundsfag, teknologiværksted, naturfag og iværksætter
Periode: Skoler kan booke det Mobile Science Center fra foråret 2010. Hold øje med www.groen-skole.kk.dk for nærmere information.
Lokalitet: Det Mobile Science Center står i skolens egen gård i de tre dage, som forløbet kører over.
Tilmelding: www.groen-skole.kk.dk fra foråret 2010.
Abonner på:
Opslag (Atom)


