Skolehaver | Naturoplevelser giver elever mod på sund mad | Haver til Maver

Ny forskningsrapport om at kombinere gode råvarer, sund mad, skolehaver og naturoplevelser, initiativet Haver til Maver på Krogerup højskole i Nordsjælland

Alle børn er med
Haver til Maver er for alle børn. Børnene er begejstrede for at være et sted, hvor de kan samarbejde om at lære på tværs af alder, etnicitet og køn.  Alle børn deltager på lige vilkår, understreger Karen Wistoft.

"Børnene differentieres ikke i fagligt stærke eller svage børn, eller i socialt kompetente eller inkompetente børn. Uderummet giver plads til alle, også til de børn, der råber lidt højere og har brug for mere albuerum end andre børn. Der bliver taget udgangspunkt i det, børnene kan – ikke i det, de ikke kan," siger Karen Wistoft.

De anerkendende og positive læringsoplevelser, der er forbundet med Haver til Maver projektet sætter på forskellig vis positive spor i børnenes øvrige skoleliv.

"Hvis børn skal udvikle sig til selvstædige individer, er der meget der tyder på, at den frihed, der er forbundet med læring i ikke-kontrollerende og ikke-bedømmende omgivelser giver et fantastisk resultat. Det taler også for, at børn skal lære i meningsfulde og autentiske rammer," siger Karen Wistoft.

Lærerne er begejstrede
Forskerholdet bag projektet har bedt de involverede lærere om feedback, og her er tilbagemeldingen, at Haver til Maver udelukkende har positive effekter i forhold til elevernes læring.

"Lærerne melder positivt tilbage med bemærkninger om, at børnene får styrket deres sociale og personlige kompetencer, men også at de udvikler deres faglige kompetencer især indenfor natur/teknik og matematik. Men lærerne udtrykker samtidig, at der er plads til forbedringer, og de ønsker hjælp til at integrere konceptet endnu bedre i undervisningen. Så der er stadig noget at arbejde med for os forskere," fortæller Karen Wistoft. 

Fakta om Haver til Maver
Haver til Maver foregår på Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk i Nordsjælland.  Sidste år deltog 46 skoleklasser og 1100 elever. Det samme antal elever forventes at deltage de kommende år.

Kontakt
Karen Wistoft, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), leder forskningsprojektet, som sker i samarbejde med Aarstiderne.
Download rapporten

'Haver til Maver' : Et studie af engagement, skolehaver og naturformidling  kan købes igennem

Haver til Maver / Aarstiderne
Krogerupvej 3c, 3050 Humlebæk
info@aarstiderne.com
70260066

Men også hentes her som download pdf fil:

'Haver til Maver' : Et studie af engagement, skolehaver og naturformidling  

2 MB, PDF-dokument

Forskning › Videnskabelig rapport

Forfattere til HAVER TIL MAVER rapport:

• Karen Wistoft
• Camilla Roed Otte
• Mikkel Stovgaard
• Søren Breiting

”Jordens bedste klasseværelse!”
Haver til Maver er et levende undervisningstilbud til børn, hvor de engageres i dyrkning af økologiske grøntsager i deres egne haver, laver mad i udekøkkener samt går på opdagelse i naturen – alt sammen undervisning, der foregår i et uhyre stimulerende læringsmiljø. 

Haver til Maver er Søren Ejlersens initiativ, og tusindvis af børn, og dermed forældre, er blevet berørt af den usædvanlige kombination af skolehaver efterfulgt af gastronomisk madlavning på friluftskomfurer garneret med spændende naturformidling på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk, Nordsjælland. En gruppe forskerne har fulgt et stort antal klasser i Haver til Maver, og både børn, stedets undervisere, skoleklassernes lærere og børnenes forældre er blevet interviewet om deres udbytte, erfaringer og oplevelser på Krogerup.

I rapporten gøres der nærmere rede for, hvorledes det lykkes Haver til Maver, og særligt underviserne på Krogerup, at skabe en stemning, så nærmest ingen har noget negativt at udsætte på tilbuddet. Derudover redegøres der for de pædagogiske og sundhedsfremmende kompetencer, der synes at blive styrket hos børnene. Samtidig peger forskergruppen på en række forhold, som bør tænkes med, når selve konceptet Haver til Maver ønskes udbredt til andre dele af landet, hvilket allerede er undervejs.

Originalsprog	Dansk
Udgivelsesdato	16-08-2011

Udgivelsessted	Institut for Pædagogik og Uddannelse, AU
Vol/bind	1
Udgave	1
Antal sider	130
ISBN (trykt)	978-87-7430-250-6
ISBN (elektronisk)	978-87-7430-249-

Forskergruppen kommer fra Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik ved (DPU), Aarhus Universitet i København.

Walton Ford billeder til tværfaglig undervisning

På kunstmuseet Lousiana i Humlebæk vises i denne tid store fascinerende billeder af den amerikanske billedkunstner Walton Ford.

De egner sig ualmindelig godt til arbejde med tværfaglige emner, hvor vores forhold til dyr og natur sammenholdes med vores forhold til hinanden.

Der vil være mange faglige pointer, der kan udvikles forståelse af ved at arbejde med udvalgte Walton Ford billeder i klassen.

Det er nok bedst med elever i de store klasser samt lige så oplagt i gymnasiet.

Skolefag som billedkunst, dansk, biologi, geografi, historie, natur/teknik vil være oplagte som mulige tværfaglige partnere.

Walton Ford udstillingen på Lousiana varer ind til den 6. marts 2011, så der er stadig tid til at nå et museumsbesøg med klassen til Lousiana.

Ovenstående Walton Ford billede pryder Lousiana magasinet. Det giver en smagsprøve på billedstilen hos Walton Ford: en detaljeringsgrad i gengivelsen af dyr og omgivelser i en sjælden set grad, holdt i en 'gammeldags' stil, med associationer til de første hvide opdagelsesrejsende i de eksotiske landområder rundt omkring i verden.

Men hver gang med budskaber til overvejelse for beskueren. Og da billederne er kæmpe store, så er de nærmest fysisk ikke til at komme udenom.

Det får man også en klar forestilling om ved at studere billedet nedenfor, der naturligvis på ingen måde giver indblik i billedets voldsomhed. Det illustrerer en enorm flok af vandreduen, - den amerikanske passenger pigion - som for få århundrede siden optrådte under overnatningen uden for yngletiden, så store træers grene brækkede af.

Og nu er den helt udryddet fra jordens overflade. Den slags konkrete fortællinger med den malende gengivelse vil ikke kunne undgå at optage elever. Da Walton Ford både fokuserer på mennesker og dyr (og natur generelt) vil hans billeder nemt kunne styrke elevernes engagement i overvejelser over bæredygtig udvikling, og kan dermed blive et værdifuldt bidrag til skolens uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU).

Læs mere om Walton Ford udstillingen på Lousiana her: http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger/Walton+Ford

Konference om natur/teknik og praktisk arbejde på Eksperimentarium

Konference den 18. november 2010 kl. 13-17 om natur/teknik på Eksperimentarium i København
Experimentarium har gennemført 21 2-dagskurser for natur/teknik lærere over hele landet, skrevet en antologi samt uddelt materialer med det ene formål for øje: at få de naturfaglige undersøgelsesmetoder ind i undervisningen.

Nu skal erfaringerne fra projektet deles og derfor afholder vi en konference den 18. november 2010 kl. 13-17 med det formål at dele og debattere den viden og de erfaringer, som Experimentarium har fået ved at udvikle MetodeLab-projektet. Her kigger vi nærmere på værdien af at sende lærere på efteruddannelse og af at sætte de naturfaglige metoder på skemaet i natur/teknik.

Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret "effekten". Evalueringen lægges frem og diskuteres på dagen.
For at sætte erfaringerne ind i en større sammenhæng har vi også inviteret den anerkendte professor Robin Millar fra York University, som især interesserer sig for forholdet mellem videnskab på den ene side og elevers praktiske arbejde i skolen på den anden side. Han vil til konferencen fortælle om: ’Developing students’ understanding of science: The role of practical work’.
Du er velkommen til at invitere en kollega med eller sende invitationen videre.
Læs mere og registrér dig nu til konferencen på www.metodelab.dk .
Morten Kisendal Fabricius
Science Project Manager

Tuborg Havnevej 7, DK-2900 Hellerup
Dir. tlf: + 45 39 25 72 21
Mobil: +45 26 70 63 88
Fax: +45 39 27 33 95
http://www.experimentarium.dk/
---------------------------------
EXPERIMENTARIUM - du bliver sjovt nok klogere

Klimaundervisning for de ældste klasser – et lærestykke


Mens mange af os krydser fingre for, at verdens mægtigste politikere også optræder som ansvarlige ledere i forhold til klimaet, undres jeg gang på gang over de såkaldte klimaskeptikeres opfattelse.

Sågar oplevede jeg forleden aften en ellers indsigtsfuld person hævde, at han mente, at CO2 forøgelsen var en virkning af jordens opvarmning og altså ikke det omvendte.

Og så var han i øvrigt ikke i tvivl om, at det hele var naturligt, og at vi mennesker ikke havde ansvaret for ændringerne.

Dens slags opfattelser går over min forstand, men det er vist min egen skyld.

Fra forskningen i science education har mange års fokus på begrebsudvikling og naturvidenskabelig forståelse dokumenteret, hvor let der sker det, at den ’rigtige videnskabelige’ forståelse fra naturfagsundervisningen til dagligt viger for personers private begreber og opfattelser.

Det kan vi vel leve med i mange sammenhænge, men når det drejer sig om så afgørende problemer som klimaet globalt og vore børnebørns fremtid, så kan man kun være betænkelig.

Et kyrofæ som Bjørn Lomborg har ikke blot haft medvind, fordi han er dygtig og stiller nogle umiddelbart fornuftige spørgsmål, men også og vist især, fordi han hælder benzin på klimaskeptikernes bål, og bliver en kærkommen gave til de interesser, der ikke ønsker reduktioner i brugen af fossile brændstoffer.

Per Meilstrup skriver under overskriften


’Tillykke til den sorte lobby 2: En effektiv kampagne’
blandt andet følgende:

”Kampagnen for at skabe uklarhed omkring den videnskabelige konsensus på området er velkendt og dokumenteret, bedst i James Hoggans fremragende “Climate Cover-up”, hvor han kortlægger mere end 10 års intens og succesrigt anti-klima lobbyarbejde, først og fremmest i USA.

Med finansiering fra bl.a. Exxon Mobil og andre olie- og kulselskaber er det lykkedes tænketanke med troværdigt klingende navne som f.eks. Information Council on the Environment (ICE) og Competitive Enterprise Institute (CEI) og en række dygtige kommunikatører som f.eks. Fred S. Singer og Timothy Ball at orkestrere en byge af koordinerede og medie-egnede budskaber, der modsiger den etablerede videnskab på området.

Budskaberne er i bedste fald stærkt selektive, i værste fald direkte løgnagtige, men ikke desto mindre bliver de viderebragt af førende politikere og medier. Så sent som i det seneste år har Exxon Mobil investeret hundredetusinder af pund i anti-lobbyen. Ikke mindst medierne er glade for de sensationelle “de-har-jo-ikke-noget-på-budskaber”. ”

Selve Meilstrups blog indlæg er fremragende stof til undervisning om klima på de store klassetrin i folkeskolen og til gymnasiet.


Men indlægget, der sobert fremstiller nogle sagsagter, bliver ekstra godt til undervisningen, når man inddrager de kommentarer, som følger efter Meilstrups udredning. Her afspejles tydeligt en række mere eller mindre heldige formuleringer af holdninger og beklikkelser af Meilstrups grundlag.

Med andre ord, der er masser af stof til eftertanke om, hvad der bygges op af sandheder og fordrejelser i tilknytning til et meget alvorligt problem som det globale klimas forandring.

Som supplement til klimadebatten er der også gode informationer og visualisering at hente på Googles Klima http://www.google.dk/intl/da/landing/cop15/

På Klimaundervisning .dk kan du også finde mange ideer mv. http://klimaundervisning.dk/

Er du lidt mere overordnet interesseret i, hvordan vi kommer videre med klimaundervisning og uddannelse for bæredygtig uddannelse i det hele taget bør du få fat i den gratis rapport her om uddannelse, klima og bæredygtig udvikling på http://uddannelse.blogspot.com/

Indvielsen af det Mobile Science Center

Onsdag den 9. dec. kl. 10 –11


Det Mobile Science Center skal indvies på Rådhuspladsen i København

INVITATION til indvielsen

Kom og vær med til indvielsen af det Mobile Science Center Onsdag den 9. dec. kl. 10 –11 på Rådhuspladsen under COP15

Anders Lund Madsen er konferencier ved indvielsen af det Mobile Science Center
Anders Lund Madsen vil guide Undervisningsminister Bertel Haarder og børn fra den
danske delegation til UNICEFs børnetopmøde rundt i energibyen. Her vil de møde
direktør for Amagerforbrænding Ulla Röttger, Teknik– og Miljøborgmester Klaus
Bondam og Børne– og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.

Nyt unikt undervisningskoncept for naturfagsundervisning
Det Mobile Science Center er et helt nyt innovativt undervisningskoncept bestående
af en kæmpe samlesæt-by med 6 huse, to eldrevne affaldsbiler, en solfabrik, en vindfabrik
og en biomassefabrik.

I byen vil elever lave strøm og varme fra minikraftværk,
som bliver brugt til at oplyse og opvarme byen. Den resterende varme bliver brugt til
at bage dejlige bæredygtige pandekager til de fremmødte.

Det Mobile Science Center kan opleves fra 7.-18dec. 2010
Det Mobile Science Center indtager Rådhuspladsen alle dage under COP15. Herefter
indtager det Mobile Science Center skoler i Københavnsområdet.

En gamemaster fra Miljøtjenesten hjælper med at opbygge, styre og nedpakke byen, når science centret kommer ud på skolerne.

Målgruppe: 7. - 10. klasse

Fag: Fysik/ kemi, samfundsfag, teknologiværksted, naturfag og iværksætter

Periode: Skoler kan booke det Mobile Science Center fra foråret 2010. Hold øje med www.groen-skole.kk.dk for nærmere information.

Lokalitet: Det Mobile Science Center står i skolens egen gård i de tre dage, som forløbet kører over.

Tilmelding: www.groen-skole.kk.dk fra foråret 2010.

Lær dine elever at huske bedre

Du kan hjælpe de af dine elever, som synes, de husker dårligt, til at blive meget bedre til at huske.

Der er nemlig en række teknikker til bedre hukommelse, som har været brugt siden oldtiden.

Disse husketeknikker er bare ikke kendt af ret mange mennesker. Du kan derfor virkeligt give nogle af dine elever en kraftigt hjælpende hånd ved at lære dem disse teknikker til bedre at kunne huske i skolen og i det hele taget.

Jeg har samlet nogle introducerende husketeknikker her.

Alle, der har problemer med hukommelsen, kan blive bedre til at huske.
Jeg har selv dagligt glæde af at vide, hvordan jeg kan huske bedre og dermed har en strategi for at klare mig, når jeg for alvor skal kunne huske noget, jeg ellers vil have svært ved at holde i hukommelsen.

I virkeligheden er det jo for dårligt, at vi har så lidt opmærksomhed på, hvordan vi kan hjælpe eleverne til at bruge deres hjerne noget bedre - i øvrigt ikke bare for at kunne huske bedre, men i det hele taget for at kunne bruge hjernen bedre.

Fagdidaktik får sit eget forskningsprogram på DPU

Fagdidaktik drejer sig om overvejelser over, hvad og hvordan der skal og kan undervises i i forhold til forskellige skolefag og andre undervisningsfag, samt hvordan den faglige undervisning foregår i praksis på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Fagdidaktik har altid været en del af DPUs opgave og ikke mindst af den tradition, som DPU blev dannet ud fra, nemlig oprindelig ved en sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Pædagoghøjskolen og Danmarks Pædagogiske Institut i år 2000. På Danmarks Lærerhøjskole var der etablerede fagdidaktiske miljøer inden for de fleste skolefag. Selv har jeg siden 1975 været en del af miljøet, der arbejdede med fagdidaktik i relation til en række områder, nemlig oprindelig biologisk fagdidaktik, siden bredere som fagdidaktik på tværs af folkeskolens naturfag.
Desuden har jeg været meget optaget af didaktiske spørgsmål vedr. miljøundervisning, og i senere år didaktik i forhold til uddannelse for bæredygtig udvikling. Denne forskning skete i begyndelsen i Center for Miljø- og Sundhedsundervisning og fra 2000 i Forskningsprogram for Miljø og Sundhedspædagogik.

Om de sidst nævnte didaktikker skal kaldes for 'fagdidaktik' er vist lidt af en smagssag, idet disse områder hverken eksisterer som selvstændige skolefag eller videnskabsfag. Men under alle omstændigheder er der fuldstændige parelleller mellem typerne af forskningsspørgsmål for fagdidaktik og for de andre tværgående områder, miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling.

Siden omdannelsen af Danmarks Lærerhøjskole (DLH) til Danmarks Pædagogiske Universitet har fagdidaktikken ved DPU haft stadigt vanskeligere vilkår både bemandingsmæssigt, og fordi vores traditionelle store opgave med videreuddannelse af folkeskolens lærere blev taget fra os og lagt ud til de dengang nydannede centre for videregående uddannelse (CVU'er). Denne var nemlig også ofte knyttet tæt til arbejde med udvikling på skolerne og forskellige former for følgeforskning eller aktionsforskning. Mange vil nok blandt andet huske MUVIN projektet som et godt eksempel for dette.

Nu er der imidlertid - langt om længe - for alvor ved at blive sat mere fokus på fagdidaktikken på DPU, idet der nu etableres et separat forskningsprogram for fagdidaktik, se nedenstående invitation til indvielsen af forskningsprogrammet.

• Åbning af Forskningsprogram for Fagdidaktik
  25. maj 2009 kl. 14.00-16.00
  
  Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
  Tuborgvej 164, 2400 København NV, Bygning D – lokale D169
  
  
  Program
  
  Velkomst Ved Dekan Lars Qvortrup, DPU
• 
  Velkomst og præsentation af Forskningsprogram for Fagdidaktik og af programleder Institutleder Martin Bayer, Institut for Didaktik, DPU
• 
  Udfordringer til et forskningsprogram i fagdidaktik i et nationalt og internationalt perspektiv Ved Programleder for Forskningsprogram i Fagdidaktik
• 
  Fagdidaktik i et lærerperspektiv – samarbejdet mellem professionshøjskolerne og Forskningsprogrammet for Fagdidaktik Prodekan Chresten Kruckov, Professionshøjskolen UCC
• 
  Fagdidaktik i et universitetsperspektiv – samarbejdet mellem Syddansk Universitet og Forskningsprogrammet for Fagdidaktik ved Professor Ellen Krogh, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet
  

Institut for Didaktik er efterfølgende vært ved en reception.

Alle er velkomne, men af hensyn til planlægningen beder vi om

tilmelding senest 20. maj på via www.dpu.dk/kalender