Skoleklasser på besøg på økologiske gårde

En ekskursion til en økologisk gård kan været et stærkt indslag i undervisningen.

Klassen kan ikke blot lære om økologisk landbrug, men de kan udvikle deres faglige forståelse af en række kernefaglige områder, som økologi og naturens kredsløb og menneskets udnyttelse af naturresurserne og de problemer, der er dermed.

Samtidig vil et gårdbesøg virke positivt ind på det sociale klima i klassen, og eleverne får styrket deres engagement i nogle højaktuelle spørgsmål vedr. Danmark, fødevareproduktion og forbrugernes rolle.

Rapporten "Skolers besøg på økologiske gårde" er skrevet af Søren Breiting og Dorte Ruge, og den kan gratis hentes på hjemmesiden for Økologisk Landsforening ved at klikke her

http://www.okologi.dk/PDFs/skolebesog_web_2007.pdf

Inspirationer til Ekskursioner

Få grundlæggende pædagogisk hold på nogle aspekter af en vellykket ekskursion for en skoleklasse eller en anden gruppe, der skal lære noget af ekskursionen eller virksomhedsbesøget.

Som gennemgående tema anvendes klassers besøg til økologiske gårde, men det kan lige så godt være til naturskoler, til naturområder eller andre lokaliteter eller institutioner.

Rapporten kan med fordel anvendes i læreruddannelsen og i alle former for efteruddannelse, hvor der sættes fokus på deltagernes kvalifikationer til at fremme det faglige udbytte af en ekskursion.


Publikationen Inspirationer til ekskursioner er skrevet af Søren Breiting og Dorte Ruge - kan hentes gratis herhttp://www.okologiiskolen.dk/pictures_org/InspirationerEkskursioner.pdf på Økologisk Landsforening.

Ekskursioner og naturskolebesøg - ud-af-huset aktiviteter

Naturen kan være mere end tidsfordriv

Antallet af naturskoler og andre formidlingstilbud til skoler er steget i de sidste 20 år og tilbuddene er populære. Men udflugten skal bruges i undervisningen, ellers er det ikke sikkert, at børnene lærer noget af det.

Der er uendelige muligheder for skolelærere, der vil have deres elever med ud i naturen. Ved skov og strand, på besøgsgårde og museer er der oprettet naturskoler og andre formidlingsaktiviteter med særligt uddannede professionelle formidlere. Men børnene lærer ikke noget af at komme ud i naturen, hvis ikke lærerne bruger oplevelserne aktivt i undervisningen.

Det mener Trine Hyllested. Hun har selv arbejdet som lærer og naturvejleder, og har nu skrevet Ph.d-afhandlingen "Når læreren tager skolen ud af skolen".

I afhandlingen undersøger Trine Hyllested, hvad børnene får ud af at tage ud i naturen, og hvad lærernes formål med udflugterne er. Den 12. juni forsvarede hun afhandlingen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Trine Hyllesteds undersøgelse viser, at flere skoleklassers besøg på naturskoler er uden foregående forberedelse eller efterfølgende behandling. "Det er ærgerligt", mener Trine Hyllested, "for det i sig selv at komme ud i naturen lærer børnene ikke nødvendigvis noget af. Det kan selvfølgelig være sjovt med et afbræk fra hverdagen, men hvis man skal udnytte det fantastiske potentiale, som naturskolerne rummer, kræver det at lærerne og naturvejlederne ved, hvordan de vil bruge naturoplevelsen i undervisningen".

Læreren som brobygger
Trine Hyllested anbefaler lærerne at deltage aktivt i naturarrangementet før, under og efter udflugten. "Inden klassen tager af sted kan lærerne involvere børnene i forberedelsen af turen. De skal have et klart mål med besøget.

På naturskolen kan lærerne selv deltage i aktiviteterne og hjælpe med at samle materiale til at kigge nærmere på derhjemme. Når besøget er overstået og børnene er hjemme i klasseværelset igen, er det helt afgørende, at lærerne følger op på oplevelserne, diskuterer og bearbejder dem med børnene. Det kan for eksempel være ved at lave projekter og opgaver om det, de har set og oplevet".

Som eksempel nævner Trine Hyllested en første klasse som efter hjemkomsten fra et besøg på en naturskole behandler det, de har lært om træer ved at lave en stor planche af et træ. Et andet eksempel er en gruppe niende klasses børn, som efter hjemkomst fra Planetariet laver en model af planeternes placering i solsystemet.

Trine Hyllested understreger, at det er en svær opgave for nogle lærere at stå i, når der pludselig er en anden, der står for undervisningen og måske ved mere om emnet end dem selv. Det kan gøre dem usikre overfor naturvejledere og andre professionelle formidlere. Hyllested anbefaler, at lærerne opfatter sig selv som brobyggere mellem eleverne og formidleren og mellem eleverne og selve oplevelsen. Det kræver et aktivt samarbejde mellem naturvejledere og lærere.

Trine Hyllested forsvarede sin ph.d.-afhandling "Når læreren tager skolen ud af skolen" den 12. juni kl. 13-16 i lokale D174 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

For yderligere oplysninger, kontakt Trine Hyllested: Mail: th@holsem.dk / Tlf: 46322926.

Afhandlingen er nyttig og interessant læsning for alle naturvejledere og andre, der arbejder med at fremme elevernes udbytte af ud-af-skolen-aktiviteter.

Når elever besvimer ved at se blod

Besvim ikke!
Artikel af Cyril Malka

Endelig! Så er lægestudiet startet. Men mange elever mister gejsten, når de kommer igennem de første anatomitimer: Når skalpelen skærer ind i ligets skind, besvimer nogle af de studerende.

De, som står imod, griner ad dem og fortæller, at de er for meget tøsedrenge til at blive læger.

Men problemet befinder sig andetsteds: Nogle personer, som bestemt ikke er pivede, besvimer lige med det samme, når de ser blod eller sår.

En person ud af ti har oplevet det mindst én gang i sit liv.

I mange år har lægerne betragtet disse besvimelser som en form for hysteri: Personen forsøger at undslippe en ubehagelig situation med en besvimelsesrefleks.Kan disse besvimelser ved at se blod have psykiske årsager?

Ny forskning peger på, at det har de ikke. Noget tyder på, at denne besvimelse har en fysiologisk årsag.

De første indicier blev fundet, da man observerede reaktioner på folk, der fik taget blodprøver. Mange besvimer i dette tilfælde, hvilket gør, at man har kunnet studere fænomenet nemt:

Deres puls er knap mærkbar, eller i det mindste ret svag og langsom og deres blodtryk er ekstremt lavt. Ofte lavere end mærkbare værdier. Det er yderst sjældent, den er over 60/30 (en normal 20-årigs blodtryk er på omkring 120/80).

Anti-forblødningrefleksAlle tegn ser ud til at pege på en dysfonktion i blodomløbet.Lige så snart patienten kommer til bevidsthed igen, bliver både blodtryk og puls normalt igen, og vedkommende kan i øvrigt komme op at stå få minutter efter.

Denne slags besvimelse kaldes en synkope.

Årsagen til synkoper, når man ser blod, har i lang tid pirret videnskabens nysgerrighed. Men for nyligt har neurologerne forstået, at årsagen skulle findes i nervesystemet, især i det autonome nervesystem. Altså det, der bruges, uden at vi ved af det. Det er det, der regulerer vores lunger, hjerter m.m. Det gør det via to grupper nerver: de sympatiske og de parasympatiske nerver.

De parasympatiske nerver sløver hjerterytmen og de sympatiske nerver accelererer den ved at stimule hjerterytmen.

Derudover indsnævrer de sympatiske nerver de små arterier, hvilket er med til at øge blodtrykket yderligere.

I forskellige dyreforsøg har forskerne fundet ud af, at de parasympatiske nerver er overaktive, når dyret er besvimet, når det har mistet meget blod. Dette forklarer, hvorfor pulsen går langsommere (dette kan føre til hjertestop).

Denne synkope ligner meget den menneskelige synkope: Pulsen er knap mærkbar, og blodrykket er meget lavt.Både den sympatiske og parasympatiske nerve styres af hjernestammen.

I tilfælde af forblødning falder blodtrykket, og de store vener i nærheden af lunger og hjerte udvides. Jo større forblødning, desto lavere bliver blodtryk og puls.

Hvad bruges sådan et system til, kunne man undre sig over, for når systemet allerede mangler blod, er det vel ikke særlig smart, at det går endnu langsommere til.Doktor Ian Roberts (London) har givet noget af svaret i 2001.

Lægen tjekkede statistikerne for ulykkesofre med forblødning. Og han konstaterede at de ofre, som havde forblødninger, og som fik blodtransfusion på ulykkestedet, fik flere problemer end forbedringer.

Ifølge Roberts får transfusionen blodtrykket til at stige, hvilket for det første betyder, at mere blod siver ud af sårene, og for det andet forhindrer det blodet i at koagulere, hvilket ellers ville stoppe forblødningen.

Kort sagt modvirker dette organismens eget forsøg på at stoppe forblødningen.Systemet vil ende med, som et sidste forsøg, at kolapse hele systemet ved at sætte blodtrykket så langt ned, at man ikke bevæger sig, og at blodet står så stille, at det kan størkne på stedet.

Organismen gør sit til at overleve.Nu kan man godt se fordelen ved stort blodtab, men hvordan kan man forklare, at systemet går i gang blot ved at se lidt blod eller en anden persons blod?For nogle er det lige meget om det er ens eget blod eller en andens, eller om der er meget eller lidt.

Hjernen, som tager initiativet til at kollapse hele systemet, evaluerer åbenbart ikke alle situationens parametre.

Systemet er blevet for følsom hos nogen, hvilket starter det for tidligt, idet der er flere overlevelseschancer, når forblødningen stoppes hurtigt.Så der er tale om et lidt overfølsom system, ja.

Men folk, der har en tendens til at besvime, når de ser blod, skal vide, at det dette betyder faktisk også, at lige den mekanisme vil redde deres liv, hvis tingene går galt. Og det er jo altid godt at vide ... og at have!

En ud af ti personer besvimer, når de ser blod. Denne besvimelse skyldes en mekanisme, som ellers går i gang, når man bløder: Hjertet slår langsommere og blodtrykket falder, hvilket begrænser en blødning. Men af og til startes denne mekanisme, når man ser andres blod.

Cyril Malka
Psykoanalytiker - Kognitiv psykoterapeut - Hypnoterapeut malka.dk - Praktisk psykologi
Artiklen er hentet fra Artikelpuljen.dk

Hvad er økologisk dyrkning - undervisningsmateriale













Jeg har været med til at udvikle et undervisningsmateriale for Økologisk Landsforening, som gør det lettere for læreren at undervise i økologisk landbrug og brugen af udtrykket økologi.

Økologi er jo dels en betegnelse for en meget vigtig del af de biologiske videnskaber, og dels bruges den nærmest som slang for bevægelsen for økologisk dyrkning og forbrug.

Altså to meget forskellige betydninger, selv om der er en oprindelig sammenhæng imellem dem.

Det var jo netop den biologiske økologi, der medvirkede til, at der blev skabt forståelse for, at mange gængse 'konventionelle' landbrugsmetoder modarbejdede de naturlige økologiske systemer.

Økologisk landbrug og økologisk havebrug og gartneri opstod derfor som et forsøg på at forene en mindre økologisk forstyrrende driftsform med produktion af sunde, giftfrie fødevarer under videnskabelig forståelse af processerne.

Det gratis undervisningsmateriale kan hentes på Økolgisk Landsforenings websted. Det er i første omgang udformet til mellemtrinnet. Mere er undervejs.

Der er allerede nu udviklet ark, som er tilpasse et let læse niveau og et ikke så let niveau.

Vi ser meget frem til, at lærere gør sig erfaringer med denne opdeling, og at vi får respons på den. Gerne f.eks. her på siden under kommentarer.

Et opslagsværk om alle Jordens skabninger - den globale biodiversitet

Et kæmpe projekt er sat i gang: at lave et online leksikon over alle jordens plantearter og dyrearter, således at enhver kan få adgang til de nyeste oplysninger på engelsk.

Det skal gøre det muligt at kunne bestemme den enkelte art, og websiderne vil blive rigt illustrerede.

Det er på webstedet Encyclopedia of Life på adressen:
http://www.eol.org

På siden
http://www.eol.org/demonstration.html
kan man få en ide om, hvordan de spændende sider om de enkelte arter kan komme til at se ud.

Man håber at få lavet sider om alle de 1.8 millioner arter, der i dag kendes af videnskaben, men i fremtiden håber man på, at også de millioner af arter, som endnu ikke er beskrevet af videnskaben, vil kunne nå at blive registreret og reddet, inden de bliver udryddet af den kortsigtede udvikling, der finder sted mange steder på jorden.

Hvor meget spiser dyrene af de grønne blade?

Mange elever har det indtryk, at fødekæder især har at gøre med, at små og store dyr spiser af de grønne blade. At det er sådan i naturen får eleverne bekræftet i de fleste eksempler på fødekæder.

Det er imidlertid normalt kun ganske få procent af de grønne planters produktion på et år, som spises af dyrene som grønne dele.Langt det meste af planterne spises eller rettere nedbrydes somvisne plantedele gennem nedbryderfødekæderne.

Eleverne kan let få mulighed for at udvikle deres forståelse af disse forhold ved at lave en undersøgelse af visne eller grønnebøgeblade.

Dette kan gøres hele året, men der kan være grund til enten at gøredet om foråret i forbindelse med løvspringet, eller om efteråretknyttet til løvfaldet.

Der indsamles tilfældigt svarende til 1-2 blade per elev fra en skovbund under gamle bøgetræer. Størrelsen af bladene er underordnet, men det er vigtigt, at det er blade, der er faldet inden for detsidste år, og at de ligger tørt i overfladen. Hermed kan vi gå ud fra, at det af bladet, der er tilbage, repræsenterer det, der ikkeblev spist af det grønne blad på træet.

Herefter skal eleverne opgøre, hvor stor en del af det oprindeligeblad, der er blevet spist af dyrene.

Eleverne skal tegne omridset af det hele blad over på millimeterpapir eller ternet papir.
Herefter 'samles hullerne' eet sted i omridset ved at tegne hvert manglende stykke af bladet over i en samlet klump.

Dermed kan det samlede areal af det uspise blad opgøres og sammenlignes med den del af bladet, der er blevet spist som grønt.

Alle tallene kan samles på tavlen, hvorefter der udregnes en fællesprocent for, hvor meget dyrene har spis af de grønne blade.

Man kan naturligvis også lade hver elev udregne procenten, som måskeer en bedre pædagogisk aktivitet, men som til gengæld giver et knaptså dækkende resultat.

I en større klasse kan man gøre begge dele og sammenligne resultaternesamt diskutere de metodiske aspekter. (Hele undersøgelsen bygger jo påen tiltro til, at de undersøgte blade repræsenterer situationen foralle bladene i bøgeskoven.)

Som del af konklusionen på opgørelsen vil det være væsentligt at drejeelevernes opmærksomhed mod, hvad der så sker med alt det af bladene,der ikke blev spis af dyrene, mens bladene var grønne og hang påbøgetræerne.

Dette føres let ind i en række nye interessante forsøg og undersøgelserover nedbrydningsfænomenerne, og faktorer der påvirker disse.

Det vigtige er, at eleverne udvikler en forståelse for, at i 'nedbryder-fødekæderne spises der op af organismerne'. Dette er en central økologisk forståelse. (Se iøvrigt også Biotips02 om konservering af fødevarer, somjo har til hensigt at udsætte nedbrydningen af fødevarer, ind til vi harspist dem.)

Du kan læse mere om aktiviteten i artiklen:
'Hvor meget spiser dyrene af de grønne blade? – Et undervisningsoplæg' af Søren Breiting Side 1-7 i Kaskelot Pædagogiske Særnumre P.nr. 33. Juni 1978.

(Hæftet kan fås hos Biologforbundet, se http://www.biologforbundet.dk/salg/salg_af_publikationer.htm )

Find gratis artikler om undervisning, studier og uddannelse

Jeg har netop oprettet en portal til fordeling af gratis artikler om uddannelse, undervisning, studier og meget andet.

Du finder de gratis artikler på www.GratisArtikler.com hvor du både kan aflevere dine gode artikler om stort set alt, du har forstand på, og få gratis artikler, som du er velkommen til at lægge på din hjemmeside, eller tage med i dit nyhedsbrev. Det skulel meget gerne hurtigt blive en nyttig artikelcentral.

Du er meget velkommen til at efterlade en kommentar i forlængelse heraf, tak.

Gobalisering og en fordelerledning med i klassen

Hvis jeg var lærer i dagens skole, ville jeg tage en fordelerledning med en dag!

Jeg har nemlig lige købt fordelerledninger i IKEA. Jeg mener sådan nogen stykker ledning, hvorpå der er monteret et antal stikdåser, så de kan bruges til at kæde flere elektriske ledninger sammen.

I dette tilfælde er ledningen 1.5 meter lang, og der er plads til at sætte 6 stik i. Desuden er der en rød knap til at tænde/slukke for strømmen.

Hvad tror du, sådan en sag koster?

Tidligere mindes jeg at have våndet mig over at skulle købe ledninger med fordelerstikdåser for i nærheden af 200 kr, og så er jeg endda ikke sikker på, at der var tænd/sluk kontakt indbygget. Resultatet var ofte, at jeg selv købte en spole ledning og et antal løse stikdåser og monterede det hele selv.

Nå, men hvad tror du, at jeg gav for den i IKEA?

25 kr inklusiv moms. Og så var der endda TO sæt i posen for denne pris.

Dem ville jeg tage med i klassen en morgen, hvis jeg var lærer.

Så ville jeg spørge eleverne om, hvad de mon troede sådan en pose kostede?

Og
Hvad er der mon sket inden, at den er kommet til IKEA butikken?

På plastikemballagen kan man læse ’Made in China’.

Det er en god oplysning for klassen at få.

Hvad mon det betyder?

Det betyder vel mindst to ting:

1. Hele herligheden er blevet lavet i Kina - af kinesere, må man gå ud fra.

2. De er blevet sendt hertil fra Kina til Danmark. Givetvis i en container, måske fragtet af Danmarks største virksomhed A.P.Mølller: Mærsk rederiet, som det hedder i dag. Verdens største container-rederi.

IKEA sælger pakken med 2 sæt ledning med stikdåser til 25 kr. Af disse går de 5 kroner naturligvis til moms.
Så er der 20 kr tilbage, eller 10 kroner til hver, hvis vi helt ser bort fra, at de er blevet emballeret i plastik og forsynet med IKEA etikette, stregkode osv.

Pakken vejer 0,76 kg, står der på etiketten. Det har altså en ikke ubetydelig vægt.

Jeg har ingen indsigt i den slags produktioner, men endestikket er som støbt til ledningen, og hertil er selve ’stikdåsen’ samlet med 8 skruer. Hertil kommer, hvad der er indeni, - det har jeg ikke har tænkt mig at undersøge nærmere Men noget er der i hvert fald:

Plasten er støbt, ledningerne er produceret, kontakten inklusiv pære er produceret, og det hele er blevet monteret og formodentligt testet for fejl, inden IKEA kan tillade sig at sælge det. Det er ganske mange arbejdsprocesser, der ligger bag.

I IKEA er det blevet udstillet, ganske vist i en stor portion, men det skal også tastes ind i kassen ved udgangen. Og mon ikke IKEA tjener lidt småpenge på det hele også?

Hvordan kan det lade sig gøre – er det gode spørgsmål til elevernes eftertænksomhed.

GLOBALISERING kan vi voksne svare. Termen er næppe så vigtig, men mekanismerne er vigtige for eleverne at begynde at få indsigt og sammenhæng i.

Mange af disse mekanismer er rigtigt gode at tage fat på, hvis vi vil klæde eleverne på til at kunne overveje ’bæredygtig udvikling’ uden at blive for naive.

- Hvis jeg var lærer …

PS
Hvis du som mere eller mindre velbjærget dansker ikke kan klare at betale de 25 kr. for sættet, kan du få et andet sæt af tilsvarende kvalitet, men uden tænd-sluk-kontakten og med blot 3 stikdåser til hver ledning for blot 15 kr. for sættet med to ledninger!

Det kommer naturligvis også fra Kina.

Noget af det tankevækkende er, at arbejderne, der laver stikkene, formodentlig derved tjener lidt mere, end de ellers ville gøre, og at ejeren og manageren tjener mange, mange gange mere. Ja, ejeren kan muligvis gå hen og blive stenrig, også efter international standard.

Hvis jeg husker rigtigt, så forventes det, at vore købspriser på tøj og fodtøj vil falde omtrent 10 % hvert år de kommende år, fordi produktionerne flytter til Kina og andre lavtløns lande, og det hele bliver mere og mere effektivt.

- Hvilke krav skal vi stille til arbejdsmiljø, sociale rettigheder og løn for dem, der kommer til at tage slæbet i fremtiden i det fjerne?

Og hvordan påvirker det hele vores miljø og naturresurser, og fremtidsudsigterne for vore børnebørn?

På min anden blog har jeg skrevet om bæredygtig udvikling og iværksætteri (entrepreneurship) i anledning af UNESCOS 10-år for Uddannelse for bæredygtig udvikling.

JULENS BIOLOGI

Julens traditioner kan give undervisningen nogle alternative indgange til at stimulere elevernes biologiske forståelse og interesse.
Her gives nogle ideer.

Julens krydderier

Find sammen frem til, hvilke krydderier vi især har tradition for at bruge til jul i madlavning, bagning og konfekt. Hvor kommer de fra?

Hvorfor smager ting så forskelligt?
Svært spørgsmål, men vi kan i en snak komme ind på, at planter generelt har udviklet stoffer, som ikke umiddelbart har noget med deres liv og grundlæggende vækst at gøre.

Disse ekstra stoffer kan have funktioner som giftstoffer eller tiltrækningsstoffer, der har betydning for planternes overlevelse, selv om de kun findes i meget små mængder.
Andre stoffer har videnskaben endnu ikke været i stand til at udpege en funktion for. Men alligevel kan de være med til 'at sætte krydderi på tilværelsen' for os.

Denne mangfoldighed af stoffer er et udtryk for den biologiske mangfoldighed, eller biodiversitet, som i dag er meget i fokus.

Biodiversiteten er i fokus af flere grunde.

En vigtig grund er, at tusindvis af plante- og dyrearter i disse år udryddes, og mange af dem forsvinder, uden at de rigtigt er blevet kendt af videnskaben.

Samtidig er biodiversiteten kommet ekstra meget i fokus, fordi man i de moderne bioteknologier kan kombinere arvelige egenskaber hurtigt og præcist ved gensplejsning m.v..

Hermed har biotech-industrien fået en særlig interesse i at finde frem til organismer, som rummer særlige egenskaber, som f.eks. at producere meget specielle stoffer med ønskede virkninger.

Endelig er den biologiske mangfoldighed grundlaget for eftersøgningen af stoffer, som kan være aktive mod kræft og andre vanskelige sygdomme. Her bygges ofte på erfaringer fra naturmedicin f.eks. i tropernes regnskove, der har en særlig høj biodiversitet.

Den biologiske mangfoldighed og julen kan også gribes an ved at tage udgangspunkt i julens frugter og nødder. Igen kan der arbejdes med, hvorfra de kommer, og hvordan de er opbygget og deres biologiske funktioner. Paranødder kommer for eksempel fra regnskove i Sydamerika.

Julens planter

Julens planter er ikke blot juletræet, d.v.s. forskellige arter af gran og ædelgran. Der er også en række blomstrende planter, som vi har tradition for især at anvende op mod jul.

Og hvad er misteltenen egentlig for en størrelse?

Mange biologiske spørgsmål kan knyttes hertil.

Hvorfor blomstrer julens planter lige ved juletid?

Hvor kommer disse planter oprindeligt fra?

Og hvad med de forskellige slags planter vi samler ind til juledekorationer?
Dette kan give god anledning til at forstå forskelle mellem svampe, laver, mosser og andre planter og deres forskellige krav til voksestedet m.v.

Julens biologi har tidligre været trykt som BioTips03

Lav et Billebræt - Biotips 1 til biologi og natur/teknik

Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved skolen.

Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både biller og mange andre smådyr.

Så er det nemt for dig selv eller din klasse at finde levende materiale til undervisningen. Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr stiller til deres levested.

I kan så i forlængelse af fangsterne under brættet undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed, lys/mørke og kontakt med omgivelserne.

Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder, hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af deforskellige skjulesteder.

I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.

Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.

Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan det fungere ekstra effektivt.

Velkommen til Undervisning.

Denne blog erstatter min tidligere blok om undervisning og uddannelse, som jeg havde lagt snesevis af resurser ind på. Af en eller anden grund, jeg ikke kan gennemskue, fjernede Google / Blogger alle mine filer og hele mit arkiv for mine weblogs. Det er rigtigt ærgerligt, fordi jeg ved, at mange studerende inden for naturfag, miljøundervisning og sundhedsundervisning blev henvist hertil.
Nu må jeg se, hvad jeg kan gøre.

Bedste hilsener

Søren Breiting
DPU