Lav et Billebræt - Biotips 1 til biologi og natur/teknik
Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved skolen.
Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både biller og mange andre smådyr.
Så er det nemt for dig selv eller din klasse at finde levende materiale til undervisningen. Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr stiller til deres levested.
I kan så i forlængelse af fangsterne under brættet undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed, lys/mørke og kontakt med omgivelserne.
Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder, hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af deforskellige skjulesteder.
I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.
Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.
Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan det fungere ekstra effektivt.
onsdag, november 01, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar