Meningsfuld fysik/kemi undervisning om pletter og pletfjerning

En pige i 8. klasse får en plet på sin blå skjortebluse i spisefrikvarteret og er meget optaget af den, da klassen mødes til fysik/kemi lige efter.

Fantastisk mulighed, tænker læreren, og gør hurtigt Tinas problem til klassens problem:

’Tina har fået en plet på skjorten, som hun ikke ved, hvad er. Hvad skal hun gøre for at få pletten af uden at ødelægge skjorten?’

Der brainstormes i klassen.

Læreren fortsætter, inden man tager stilling til de mange ideer og synspunkter: ’Hvad er en plet egentlig? Og søger at få klassen til at tænke på, at der er noget væske i en plet, og der er noget, der giver farve.

Det, der giver farve, kan være noget farvet stof, der er opløst i væsken, eller det kan bare være noget farvet materiale, der er opslæmmet i væsken.

’Hvis det nu er noget opslæmmet materiale i væsken, hvordan får man det så af?’ Og klassen bliver hurtigt enig om, at det kan man nok bare skylle af.

Inden læreren slipper det aspekt, får læreren klassen til at overveje, om det er bedst at bruge koldt vand eller varmt vand. Med nogen vanskelighed når man frem til, at det kolde vand gør mindst skade, dels kan for varmt vand måske ødelægge stoffet, og dels kan meget varmt vand måske påvirke det opslæmmede materiale, så det ændrer sig – mange stoffer ændrer sig jo ved opvarmning.

’Godt! Hvad nu, hvis pletten er en farvet væske, der kan farve Tinas skjorte?’

Læreren bringer talen ind på, hvad stof egentlig er for noget materiale. Hvordan kan man forestille sig, at hver tøjfiber ser ud i stor forstørrelse?

Vil den tage imod farve, og vil farven trænge ind i fiberen, eller blot lægge sig uden på den. – ’Er der nogen af jer, der har prøvet at få farvet hår? – Kan farven vaskes af bagefter?’

Det er der en del, der har erfaringer med, og man når frem til, at nogle fibre, der som hår, uld og bomuld er porøse, let kan blive farvede, men at der sikkert også er andre forhold, der spiller ind.

Stadigvæk har Tina sin plet på sin blå skjortebluse, for alt er ind til nu kun blevet drøftet teoretisk igennem. Men nu skal der snart ske noget.

Læreren fortsætter: ’Ind til nu har vi kun talt om vand til at få en plet af med, hvad kunne man ellers bruge?’

Klassen trækker på sine erfaringer og nævner i flæng foruden sæbevand andre væsker som sprit, rensebenzin og decideret pletfjerner. En kommer i tanke om, at hun har en mormor, der nogen gange smører smør på en vanskelig plet.

Det var lige den slags oplysninger, som læreren håbede på, for så kan samtalen føres ind på, hvad det vil sige at fjerne en plet, nemlig at opløse den, så den kan fjernes fra stoffet.

’Hvad sker der, hvis vi har et glas vand, og vi så hælder nogle dråber spiseolie ned i det?’ Fortsætter læreren. ’Er der i øvrigt nogen, der har erfaringer med at lave olie-eddike dressing?’ Joo, det er der da, og de kan bestemt huske, at det er svært at få det blandet rigtigt sammen.

Hermed får læreren introduceret en skelnen mellem vandopløselige stoffer og fedtopløselige stoffer, der er rigtig nyttig, når talen er om fjernelse af ukendte pletter.
Læreren tager et hvid lommetørklæde frem og laver en fedtplet på det med lidt olie. Så skylles lommetørklædet i vand, og læreren spørger, inden det vises frem, om vandet kan vaske olien af.

Timen fortsætter med, at klassen får snakket om virkningen af sæbe. Og det når nye højder, da man kommer ind på virkningen af enzymer i vaskepulver. Et par piger bidrager oven i købet med, at de ved, at vaskepulver med enzymer ikke virker ved høje temperaturer, og at enzymer skal have lov til at virke i længere tid, for rigtigt at være nyttige.

Det bliver en rigtig god time, hvor stort set alle elever følger med i diskussionen og bidrager med deres forestillinger og erfaringer, samtidig med at læreren får introduceret en række centrale faglige begreber i en meningsfyldt sammenhæng.

I de sidste minutter når læreren også lige at få eleverne til at overveje, om hvilke miljømæssige fordele, der måtte kunne være af at bruge enzymer. Også at der måske er nogle negative effekter, man bør være opmærksomme på, så timen kommer også til at give et lille bidrag til forestillinger om en mere bæredygtig udvikling.

Og det var alt sammen, fordi Tina var så uheldig at få en plet på sin blå bluse.