PISA 2006: Fremgang til danske elever i naturvidenskab
(Nyt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU)
Den tredje OECD-undersøgelse af 15-16-årige unges kompetencer i læsning, matematik og naturfag i 57 lande, PISA 2006, foreligger nu. Der er udarbejdet to danske rapporter, dels en rapport over de samlede resultater, dels en mindre "Pixi-udgave". Begge kan hentes her på siden.
Om resultater i naturvidenskab
"Naturvidenskab er hoveddomæne i PISA 2006, og her undersøges i hvilken grad, eleverne har forståelse for grundlæggende viden om naturvidenskabelige begreber, såvel som den udstrækning, hvormed de er i stand til at ekstrapolere fra, hvad de har lært, til at anvende deres viden på dagligdags problemer...På den samlede score kommer Danmark ud med 496 point, der ikke er signifikant forskellig fra OECD gennemsnittet på 500. Der er dermed tale om en klar bedring i forhold til Danmarks placering i 2003..."
Fra Pisa 2006 - Danske unge i en international sammenligning
FAKTA
Hent rapporter
PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning
(OECD-rapport)
PISA 2006 undersøgelsen - en sammenfatning
(Pixi-udgave)
Det internationale framework for undersøgelsen
Læs mere om baggrund og resultater på www.dpu.dk/pisa
Yderligere information
Niels Egelund , professor og institutleder ved Institut for Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
-----
Fra Undervisningsministeriet lyder pressemeddelelsen om PISA undersøgelsen fra den 4. december 2007 som følger:
Pressemeddelelse den 4. december 2007
Danmark har forbedret sig markant i naturfag, og de danske elever placerer sig også en smule bedre i læsning og matematik. Danmark ligger dermed pænt over OECD-gennemsnittet i matematik, mens Danmark er på OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag.
Det fremgår af den tredje PISA-undersøgelse, der offentliggøres i dag. PISA 2006 har naturvidenskab som hovedtema. 57 lande, heraf samtlige 30 OECD-lande, har deltaget.
Sammenligner man alene de 30 OECD-lande, er Danmark rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i 2003.
Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over fremgangen, men understreger, at Danmark gerne skulle klare sig endnu bedre i læsning og naturfag.
”Det er glædeligt, at vi nu kan se, at satsningen på at øge fagligheden begynder at bære frugt, men der er rum for forbedringer. PISA måler jo 15-årige elever, derfor kan vi endnu ikke se resultaterne af de sidste års initiativer – bl.a. nye prøvefag, flere timer, test og elevplaner, der skal sikre, at alle elever bliver set og får støtte,” siger Bertel Haarder.
Der er satset massivt på naturfag. Der er afsat en halv milliard kroner til moderne naturfagslokaler fra 2006 til 2008, 80 millioner til nye og mere spændende lærebøger i 2005 og 2006. Endvidere har fysik/ kemi fået tilført flere timer, og biologi og geografi er gjort til prøvefag. Det skete, fordi eleverne nedprioriterede fag, de ikke skulle til afgangsprøve i.
Danmark har en stabil placering i læsning, hvor vi ligger på en 15. plads ud af 30 OECD-lande. Der er dog fortsat for mange elever med utilstrækkelige læsekompetencer (16 procent i 2006 mod 17 procent i 2003) og for få virkeligt gode læsere. En international læseundersøgelse blandt 4. klasser (PIRLS) offentliggjort i sidste uge viste, at danske elever i de små klasser læser, hvad der svarer til et helt klassetrin bedre, end de gjorde i 1991.
”Der er plads til forbedringer. Vi har været for dårlige til at hjælpe de udsatte elever og bryde den negative sociale arv. De internationale undersøgelser åbnede vores øjne for problemerne, og siden er der iværksat en lang række tiltag, som gerne skulle give endnu bedre resultater de kommende år,” siger Bertel Haarder.
PUBLIKATIONERNE / PISA RAPPORTERNE
Danmarks samlede resultater i PISA 2006 (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/resultatnotat.pdf
Regeringens initiativer for styrket faglighed mv. (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/initiativer.pdf
PISA 2006 undersøgelsen – en sammenfatning
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_hefte.pdf
(pdf) -
Livepaper
Se http://www.livepaper.dk/license/livepapers/uvm/pisa2006
Rapport: PISA 2006 - Danske unge i en international sammenligning (pdf)
Se http://www.uvm.dk/07/documents/pisa_rapport.pdf
- Livepaper
OECD's PISA-side
Se http://www.pisa.oecd.org/pages/0,2987,en_32252351_32235731_1_1_1_1_1,00.html
Billeder fra PISA 2006 pressemøde
Se http://www.uvm.dk/07/billeder_pisa.htm?menuid=6410
Yderligere oplysninger:
Formand for PISA-konsortiet, professor Niels Egelund, DPU, tlf. 4029 1669
Pressechef Line Aarsland, tlf. 3392 5044 / 2440 7471. E-mail: line.aarsland@uvm.dk
Pressesekretær Karen O. Søndergaard, tlf. 3392 5009 / 2565 9252. E-mail: kos@uvm.dk
tirsdag, december 04, 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)