Skoleklasser på besøg på økologiske gårde

En ekskursion til en økologisk gård kan været et stærkt indslag i undervisningen.

Klassen kan ikke blot lære om økologisk landbrug, men de kan udvikle deres faglige forståelse af en række kernefaglige områder, som økologi og naturens kredsløb og menneskets udnyttelse af naturresurserne og de problemer, der er dermed.

Samtidig vil et gårdbesøg virke positivt ind på det sociale klima i klassen, og eleverne får styrket deres engagement i nogle højaktuelle spørgsmål vedr. Danmark, fødevareproduktion og forbrugernes rolle.

Rapporten "Skolers besøg på økologiske gårde" er skrevet af Søren Breiting og Dorte Ruge, og den kan gratis hentes på hjemmesiden for Økologisk Landsforening ved at klikke her

http://www.okologi.dk/PDFs/skolebesog_web_2007.pdf

Inspirationer til Ekskursioner

Få grundlæggende pædagogisk hold på nogle aspekter af en vellykket ekskursion for en skoleklasse eller en anden gruppe, der skal lære noget af ekskursionen eller virksomhedsbesøget.

Som gennemgående tema anvendes klassers besøg til økologiske gårde, men det kan lige så godt være til naturskoler, til naturområder eller andre lokaliteter eller institutioner.

Rapporten kan med fordel anvendes i læreruddannelsen og i alle former for efteruddannelse, hvor der sættes fokus på deltagernes kvalifikationer til at fremme det faglige udbytte af en ekskursion.


Publikationen Inspirationer til ekskursioner er skrevet af Søren Breiting og Dorte Ruge - kan hentes gratis herhttp://www.okologiiskolen.dk/pictures_org/InspirationerEkskursioner.pdf på Økologisk Landsforening.

Ekskursioner og naturskolebesøg - ud-af-huset aktiviteter

Naturen kan være mere end tidsfordriv

Antallet af naturskoler og andre formidlingstilbud til skoler er steget i de sidste 20 år og tilbuddene er populære. Men udflugten skal bruges i undervisningen, ellers er det ikke sikkert, at børnene lærer noget af det.

Der er uendelige muligheder for skolelærere, der vil have deres elever med ud i naturen. Ved skov og strand, på besøgsgårde og museer er der oprettet naturskoler og andre formidlingsaktiviteter med særligt uddannede professionelle formidlere. Men børnene lærer ikke noget af at komme ud i naturen, hvis ikke lærerne bruger oplevelserne aktivt i undervisningen.

Det mener Trine Hyllested. Hun har selv arbejdet som lærer og naturvejleder, og har nu skrevet Ph.d-afhandlingen "Når læreren tager skolen ud af skolen".

I afhandlingen undersøger Trine Hyllested, hvad børnene får ud af at tage ud i naturen, og hvad lærernes formål med udflugterne er. Den 12. juni forsvarede hun afhandlingen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Trine Hyllesteds undersøgelse viser, at flere skoleklassers besøg på naturskoler er uden foregående forberedelse eller efterfølgende behandling. "Det er ærgerligt", mener Trine Hyllested, "for det i sig selv at komme ud i naturen lærer børnene ikke nødvendigvis noget af. Det kan selvfølgelig være sjovt med et afbræk fra hverdagen, men hvis man skal udnytte det fantastiske potentiale, som naturskolerne rummer, kræver det at lærerne og naturvejlederne ved, hvordan de vil bruge naturoplevelsen i undervisningen".

Læreren som brobygger
Trine Hyllested anbefaler lærerne at deltage aktivt i naturarrangementet før, under og efter udflugten. "Inden klassen tager af sted kan lærerne involvere børnene i forberedelsen af turen. De skal have et klart mål med besøget.

På naturskolen kan lærerne selv deltage i aktiviteterne og hjælpe med at samle materiale til at kigge nærmere på derhjemme. Når besøget er overstået og børnene er hjemme i klasseværelset igen, er det helt afgørende, at lærerne følger op på oplevelserne, diskuterer og bearbejder dem med børnene. Det kan for eksempel være ved at lave projekter og opgaver om det, de har set og oplevet".

Som eksempel nævner Trine Hyllested en første klasse som efter hjemkomsten fra et besøg på en naturskole behandler det, de har lært om træer ved at lave en stor planche af et træ. Et andet eksempel er en gruppe niende klasses børn, som efter hjemkomst fra Planetariet laver en model af planeternes placering i solsystemet.

Trine Hyllested understreger, at det er en svær opgave for nogle lærere at stå i, når der pludselig er en anden, der står for undervisningen og måske ved mere om emnet end dem selv. Det kan gøre dem usikre overfor naturvejledere og andre professionelle formidlere. Hyllested anbefaler, at lærerne opfatter sig selv som brobyggere mellem eleverne og formidleren og mellem eleverne og selve oplevelsen. Det kræver et aktivt samarbejde mellem naturvejledere og lærere.

Trine Hyllested forsvarede sin ph.d.-afhandling "Når læreren tager skolen ud af skolen" den 12. juni kl. 13-16 i lokale D174 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

For yderligere oplysninger, kontakt Trine Hyllested: Mail: th@holsem.dk / Tlf: 46322926.

Afhandlingen er nyttig og interessant læsning for alle naturvejledere og andre, der arbejder med at fremme elevernes udbytte af ud-af-skolen-aktiviteter.

Når elever besvimer ved at se blod

Besvim ikke!
Artikel af Cyril Malka

Endelig! Så er lægestudiet startet. Men mange elever mister gejsten, når de kommer igennem de første anatomitimer: Når skalpelen skærer ind i ligets skind, besvimer nogle af de studerende.

De, som står imod, griner ad dem og fortæller, at de er for meget tøsedrenge til at blive læger.

Men problemet befinder sig andetsteds: Nogle personer, som bestemt ikke er pivede, besvimer lige med det samme, når de ser blod eller sår.

En person ud af ti har oplevet det mindst én gang i sit liv.

I mange år har lægerne betragtet disse besvimelser som en form for hysteri: Personen forsøger at undslippe en ubehagelig situation med en besvimelsesrefleks.Kan disse besvimelser ved at se blod have psykiske årsager?

Ny forskning peger på, at det har de ikke. Noget tyder på, at denne besvimelse har en fysiologisk årsag.

De første indicier blev fundet, da man observerede reaktioner på folk, der fik taget blodprøver. Mange besvimer i dette tilfælde, hvilket gør, at man har kunnet studere fænomenet nemt:

Deres puls er knap mærkbar, eller i det mindste ret svag og langsom og deres blodtryk er ekstremt lavt. Ofte lavere end mærkbare værdier. Det er yderst sjældent, den er over 60/30 (en normal 20-årigs blodtryk er på omkring 120/80).

Anti-forblødningrefleksAlle tegn ser ud til at pege på en dysfonktion i blodomløbet.Lige så snart patienten kommer til bevidsthed igen, bliver både blodtryk og puls normalt igen, og vedkommende kan i øvrigt komme op at stå få minutter efter.

Denne slags besvimelse kaldes en synkope.

Årsagen til synkoper, når man ser blod, har i lang tid pirret videnskabens nysgerrighed. Men for nyligt har neurologerne forstået, at årsagen skulle findes i nervesystemet, især i det autonome nervesystem. Altså det, der bruges, uden at vi ved af det. Det er det, der regulerer vores lunger, hjerter m.m. Det gør det via to grupper nerver: de sympatiske og de parasympatiske nerver.

De parasympatiske nerver sløver hjerterytmen og de sympatiske nerver accelererer den ved at stimule hjerterytmen.

Derudover indsnævrer de sympatiske nerver de små arterier, hvilket er med til at øge blodtrykket yderligere.

I forskellige dyreforsøg har forskerne fundet ud af, at de parasympatiske nerver er overaktive, når dyret er besvimet, når det har mistet meget blod. Dette forklarer, hvorfor pulsen går langsommere (dette kan føre til hjertestop).

Denne synkope ligner meget den menneskelige synkope: Pulsen er knap mærkbar, og blodrykket er meget lavt.Både den sympatiske og parasympatiske nerve styres af hjernestammen.

I tilfælde af forblødning falder blodtrykket, og de store vener i nærheden af lunger og hjerte udvides. Jo større forblødning, desto lavere bliver blodtryk og puls.

Hvad bruges sådan et system til, kunne man undre sig over, for når systemet allerede mangler blod, er det vel ikke særlig smart, at det går endnu langsommere til.Doktor Ian Roberts (London) har givet noget af svaret i 2001.

Lægen tjekkede statistikerne for ulykkesofre med forblødning. Og han konstaterede at de ofre, som havde forblødninger, og som fik blodtransfusion på ulykkestedet, fik flere problemer end forbedringer.

Ifølge Roberts får transfusionen blodtrykket til at stige, hvilket for det første betyder, at mere blod siver ud af sårene, og for det andet forhindrer det blodet i at koagulere, hvilket ellers ville stoppe forblødningen.

Kort sagt modvirker dette organismens eget forsøg på at stoppe forblødningen.Systemet vil ende med, som et sidste forsøg, at kolapse hele systemet ved at sætte blodtrykket så langt ned, at man ikke bevæger sig, og at blodet står så stille, at det kan størkne på stedet.

Organismen gør sit til at overleve.Nu kan man godt se fordelen ved stort blodtab, men hvordan kan man forklare, at systemet går i gang blot ved at se lidt blod eller en anden persons blod?For nogle er det lige meget om det er ens eget blod eller en andens, eller om der er meget eller lidt.

Hjernen, som tager initiativet til at kollapse hele systemet, evaluerer åbenbart ikke alle situationens parametre.

Systemet er blevet for følsom hos nogen, hvilket starter det for tidligt, idet der er flere overlevelseschancer, når forblødningen stoppes hurtigt.Så der er tale om et lidt overfølsom system, ja.

Men folk, der har en tendens til at besvime, når de ser blod, skal vide, at det dette betyder faktisk også, at lige den mekanisme vil redde deres liv, hvis tingene går galt. Og det er jo altid godt at vide ... og at have!

En ud af ti personer besvimer, når de ser blod. Denne besvimelse skyldes en mekanisme, som ellers går i gang, når man bløder: Hjertet slår langsommere og blodtrykket falder, hvilket begrænser en blødning. Men af og til startes denne mekanisme, når man ser andres blod.

Cyril Malka
Psykoanalytiker - Kognitiv psykoterapeut - Hypnoterapeut malka.dk - Praktisk psykologi
Artiklen er hentet fra Artikelpuljen.dk

Hvad er økologisk dyrkning - undervisningsmateriale













Jeg har været med til at udvikle et undervisningsmateriale for Økologisk Landsforening, som gør det lettere for læreren at undervise i økologisk landbrug og brugen af udtrykket økologi.

Økologi er jo dels en betegnelse for en meget vigtig del af de biologiske videnskaber, og dels bruges den nærmest som slang for bevægelsen for økologisk dyrkning og forbrug.

Altså to meget forskellige betydninger, selv om der er en oprindelig sammenhæng imellem dem.

Det var jo netop den biologiske økologi, der medvirkede til, at der blev skabt forståelse for, at mange gængse 'konventionelle' landbrugsmetoder modarbejdede de naturlige økologiske systemer.

Økologisk landbrug og økologisk havebrug og gartneri opstod derfor som et forsøg på at forene en mindre økologisk forstyrrende driftsform med produktion af sunde, giftfrie fødevarer under videnskabelig forståelse af processerne.

Det gratis undervisningsmateriale kan hentes på Økolgisk Landsforenings websted. Det er i første omgang udformet til mellemtrinnet. Mere er undervejs.

Der er allerede nu udviklet ark, som er tilpasse et let læse niveau og et ikke så let niveau.

Vi ser meget frem til, at lærere gør sig erfaringer med denne opdeling, og at vi får respons på den. Gerne f.eks. her på siden under kommentarer.