Hvor meget spiser dyrene af de grønne blade?
Mange elever har det indtryk, at fødekæder især har at gøre med, at små og store dyr spiser af de grønne blade. At det er sådan i naturen får eleverne bekræftet i de fleste eksempler på fødekæder.
Det er imidlertid normalt kun ganske få procent af de grønne planters produktion på et år, som spises af dyrene som grønne dele.Langt det meste af planterne spises eller rettere nedbrydes somvisne plantedele gennem nedbryderfødekæderne.
Eleverne kan let få mulighed for at udvikle deres forståelse af disse forhold ved at lave en undersøgelse af visne eller grønnebøgeblade.
Dette kan gøres hele året, men der kan være grund til enten at gøredet om foråret i forbindelse med løvspringet, eller om efteråretknyttet til løvfaldet.
Der indsamles tilfældigt svarende til 1-2 blade per elev fra en skovbund under gamle bøgetræer. Størrelsen af bladene er underordnet, men det er vigtigt, at det er blade, der er faldet inden for detsidste år, og at de ligger tørt i overfladen. Hermed kan vi gå ud fra, at det af bladet, der er tilbage, repræsenterer det, der ikkeblev spist af det grønne blad på træet.
Herefter skal eleverne opgøre, hvor stor en del af det oprindeligeblad, der er blevet spist af dyrene.
Eleverne skal tegne omridset af det hele blad over på millimeterpapir eller ternet papir.
Herefter 'samles hullerne' eet sted i omridset ved at tegne hvert manglende stykke af bladet over i en samlet klump.
Dermed kan det samlede areal af det uspise blad opgøres og sammenlignes med den del af bladet, der er blevet spist som grønt.
Alle tallene kan samles på tavlen, hvorefter der udregnes en fællesprocent for, hvor meget dyrene har spis af de grønne blade.
Man kan naturligvis også lade hver elev udregne procenten, som måskeer en bedre pædagogisk aktivitet, men som til gengæld giver et knaptså dækkende resultat.
I en større klasse kan man gøre begge dele og sammenligne resultaternesamt diskutere de metodiske aspekter. (Hele undersøgelsen bygger jo påen tiltro til, at de undersøgte blade repræsenterer situationen foralle bladene i bøgeskoven.)
Som del af konklusionen på opgørelsen vil det være væsentligt at drejeelevernes opmærksomhed mod, hvad der så sker med alt det af bladene,der ikke blev spis af dyrene, mens bladene var grønne og hang påbøgetræerne.
Dette føres let ind i en række nye interessante forsøg og undersøgelserover nedbrydningsfænomenerne, og faktorer der påvirker disse.
Det vigtige er, at eleverne udvikler en forståelse for, at i 'nedbryder-fødekæderne spises der op af organismerne'. Dette er en central økologisk forståelse. (Se iøvrigt også Biotips02 om konservering af fødevarer, somjo har til hensigt at udsætte nedbrydningen af fødevarer, ind til vi harspist dem.)
Du kan læse mere om aktiviteten i artiklen:
'Hvor meget spiser dyrene af de grønne blade? – Et undervisningsoplæg' af Søren Breiting Side 1-7 i Kaskelot Pædagogiske Særnumre P.nr. 33. Juni 1978.
(Hæftet kan fås hos Biologforbundet, se http://www.biologforbundet.dk/salg/salg_af_publikationer.htm )
mandag, april 30, 2007
mandag, februar 19, 2007
Find gratis artikler om undervisning, studier og uddannelse
Jeg har netop oprettet en portal til fordeling af gratis artikler om uddannelse, undervisning, studier og meget andet.
Du finder de gratis artikler på www.GratisArtikler.com hvor du både kan aflevere dine gode artikler om stort set alt, du har forstand på, og få gratis artikler, som du er velkommen til at lægge på din hjemmeside, eller tage med i dit nyhedsbrev. Det skulel meget gerne hurtigt blive en nyttig artikelcentral.
Du er meget velkommen til at efterlade en kommentar i forlængelse heraf, tak.
Jeg har netop oprettet en portal til fordeling af gratis artikler om uddannelse, undervisning, studier og meget andet.
Du finder de gratis artikler på www.GratisArtikler.com hvor du både kan aflevere dine gode artikler om stort set alt, du har forstand på, og få gratis artikler, som du er velkommen til at lægge på din hjemmeside, eller tage med i dit nyhedsbrev. Det skulel meget gerne hurtigt blive en nyttig artikelcentral.
Du er meget velkommen til at efterlade en kommentar i forlængelse heraf, tak.
lørdag, februar 03, 2007
Gobalisering og en fordelerledning med i klassen
Hvis jeg var lærer i dagens skole, ville jeg tage en fordelerledning med en dag!
Jeg har nemlig lige købt fordelerledninger i IKEA. Jeg mener sådan nogen stykker ledning, hvorpå der er monteret et antal stikdåser, så de kan bruges til at kæde flere elektriske ledninger sammen.
I dette tilfælde er ledningen 1.5 meter lang, og der er plads til at sætte 6 stik i. Desuden er der en rød knap til at tænde/slukke for strømmen.
Hvad tror du, sådan en sag koster?
Tidligere mindes jeg at have våndet mig over at skulle købe ledninger med fordelerstikdåser for i nærheden af 200 kr, og så er jeg endda ikke sikker på, at der var tænd/sluk kontakt indbygget. Resultatet var ofte, at jeg selv købte en spole ledning og et antal løse stikdåser og monterede det hele selv.
Nå, men hvad tror du, at jeg gav for den i IKEA?
25 kr inklusiv moms. Og så var der endda TO sæt i posen for denne pris.
Dem ville jeg tage med i klassen en morgen, hvis jeg var lærer.
Så ville jeg spørge eleverne om, hvad de mon troede sådan en pose kostede?
Og
Hvad er der mon sket inden, at den er kommet til IKEA butikken?
På plastikemballagen kan man læse ’Made in China’.
Det er en god oplysning for klassen at få.
Hvad mon det betyder?
Det betyder vel mindst to ting:
1. Hele herligheden er blevet lavet i Kina - af kinesere, må man gå ud fra.
2. De er blevet sendt hertil fra Kina til Danmark. Givetvis i en container, måske fragtet af Danmarks største virksomhed A.P.Mølller: Mærsk rederiet, som det hedder i dag. Verdens største container-rederi.
IKEA sælger pakken med 2 sæt ledning med stikdåser til 25 kr. Af disse går de 5 kroner naturligvis til moms.
Så er der 20 kr tilbage, eller 10 kroner til hver, hvis vi helt ser bort fra, at de er blevet emballeret i plastik og forsynet med IKEA etikette, stregkode osv.
Pakken vejer 0,76 kg, står der på etiketten. Det har altså en ikke ubetydelig vægt.
Jeg har ingen indsigt i den slags produktioner, men endestikket er som støbt til ledningen, og hertil er selve ’stikdåsen’ samlet med 8 skruer. Hertil kommer, hvad der er indeni, - det har jeg ikke har tænkt mig at undersøge nærmere Men noget er der i hvert fald:
Plasten er støbt, ledningerne er produceret, kontakten inklusiv pære er produceret, og det hele er blevet monteret og formodentligt testet for fejl, inden IKEA kan tillade sig at sælge det. Det er ganske mange arbejdsprocesser, der ligger bag.
I IKEA er det blevet udstillet, ganske vist i en stor portion, men det skal også tastes ind i kassen ved udgangen. Og mon ikke IKEA tjener lidt småpenge på det hele også?
Hvordan kan det lade sig gøre – er det gode spørgsmål til elevernes eftertænksomhed.
GLOBALISERING kan vi voksne svare. Termen er næppe så vigtig, men mekanismerne er vigtige for eleverne at begynde at få indsigt og sammenhæng i.
Mange af disse mekanismer er rigtigt gode at tage fat på, hvis vi vil klæde eleverne på til at kunne overveje ’bæredygtig udvikling’ uden at blive for naive.
- Hvis jeg var lærer …
PS
Hvis du som mere eller mindre velbjærget dansker ikke kan klare at betale de 25 kr. for sættet, kan du få et andet sæt af tilsvarende kvalitet, men uden tænd-sluk-kontakten og med blot 3 stikdåser til hver ledning for blot 15 kr. for sættet med to ledninger!
Det kommer naturligvis også fra Kina.
Noget af det tankevækkende er, at arbejderne, der laver stikkene, formodentlig derved tjener lidt mere, end de ellers ville gøre, og at ejeren og manageren tjener mange, mange gange mere. Ja, ejeren kan muligvis gå hen og blive stenrig, også efter international standard.
Hvis jeg husker rigtigt, så forventes det, at vore købspriser på tøj og fodtøj vil falde omtrent 10 % hvert år de kommende år, fordi produktionerne flytter til Kina og andre lavtløns lande, og det hele bliver mere og mere effektivt.
- Hvilke krav skal vi stille til arbejdsmiljø, sociale rettigheder og løn for dem, der kommer til at tage slæbet i fremtiden i det fjerne?
Og hvordan påvirker det hele vores miljø og naturresurser, og fremtidsudsigterne for vore børnebørn?
På min anden blog har jeg skrevet om bæredygtig udvikling og iværksætteri (entrepreneurship) i anledning af UNESCOS 10-år for Uddannelse for bæredygtig udvikling.
Hvis jeg var lærer i dagens skole, ville jeg tage en fordelerledning med en dag!
Jeg har nemlig lige købt fordelerledninger i IKEA. Jeg mener sådan nogen stykker ledning, hvorpå der er monteret et antal stikdåser, så de kan bruges til at kæde flere elektriske ledninger sammen.
I dette tilfælde er ledningen 1.5 meter lang, og der er plads til at sætte 6 stik i. Desuden er der en rød knap til at tænde/slukke for strømmen.
Hvad tror du, sådan en sag koster?
Tidligere mindes jeg at have våndet mig over at skulle købe ledninger med fordelerstikdåser for i nærheden af 200 kr, og så er jeg endda ikke sikker på, at der var tænd/sluk kontakt indbygget. Resultatet var ofte, at jeg selv købte en spole ledning og et antal løse stikdåser og monterede det hele selv.
Nå, men hvad tror du, at jeg gav for den i IKEA?
25 kr inklusiv moms. Og så var der endda TO sæt i posen for denne pris.
Dem ville jeg tage med i klassen en morgen, hvis jeg var lærer.
Så ville jeg spørge eleverne om, hvad de mon troede sådan en pose kostede?
Og
Hvad er der mon sket inden, at den er kommet til IKEA butikken?
På plastikemballagen kan man læse ’Made in China’.
Det er en god oplysning for klassen at få.
Hvad mon det betyder?
Det betyder vel mindst to ting:
1. Hele herligheden er blevet lavet i Kina - af kinesere, må man gå ud fra.
2. De er blevet sendt hertil fra Kina til Danmark. Givetvis i en container, måske fragtet af Danmarks største virksomhed A.P.Mølller: Mærsk rederiet, som det hedder i dag. Verdens største container-rederi.
IKEA sælger pakken med 2 sæt ledning med stikdåser til 25 kr. Af disse går de 5 kroner naturligvis til moms.
Så er der 20 kr tilbage, eller 10 kroner til hver, hvis vi helt ser bort fra, at de er blevet emballeret i plastik og forsynet med IKEA etikette, stregkode osv.
Pakken vejer 0,76 kg, står der på etiketten. Det har altså en ikke ubetydelig vægt.
Jeg har ingen indsigt i den slags produktioner, men endestikket er som støbt til ledningen, og hertil er selve ’stikdåsen’ samlet med 8 skruer. Hertil kommer, hvad der er indeni, - det har jeg ikke har tænkt mig at undersøge nærmere Men noget er der i hvert fald:
Plasten er støbt, ledningerne er produceret, kontakten inklusiv pære er produceret, og det hele er blevet monteret og formodentligt testet for fejl, inden IKEA kan tillade sig at sælge det. Det er ganske mange arbejdsprocesser, der ligger bag.
I IKEA er det blevet udstillet, ganske vist i en stor portion, men det skal også tastes ind i kassen ved udgangen. Og mon ikke IKEA tjener lidt småpenge på det hele også?
Hvordan kan det lade sig gøre – er det gode spørgsmål til elevernes eftertænksomhed.
GLOBALISERING kan vi voksne svare. Termen er næppe så vigtig, men mekanismerne er vigtige for eleverne at begynde at få indsigt og sammenhæng i.
Mange af disse mekanismer er rigtigt gode at tage fat på, hvis vi vil klæde eleverne på til at kunne overveje ’bæredygtig udvikling’ uden at blive for naive.
- Hvis jeg var lærer …
PS
Hvis du som mere eller mindre velbjærget dansker ikke kan klare at betale de 25 kr. for sættet, kan du få et andet sæt af tilsvarende kvalitet, men uden tænd-sluk-kontakten og med blot 3 stikdåser til hver ledning for blot 15 kr. for sættet med to ledninger!
Det kommer naturligvis også fra Kina.
Noget af det tankevækkende er, at arbejderne, der laver stikkene, formodentlig derved tjener lidt mere, end de ellers ville gøre, og at ejeren og manageren tjener mange, mange gange mere. Ja, ejeren kan muligvis gå hen og blive stenrig, også efter international standard.
Hvis jeg husker rigtigt, så forventes det, at vore købspriser på tøj og fodtøj vil falde omtrent 10 % hvert år de kommende år, fordi produktionerne flytter til Kina og andre lavtløns lande, og det hele bliver mere og mere effektivt.
- Hvilke krav skal vi stille til arbejdsmiljø, sociale rettigheder og løn for dem, der kommer til at tage slæbet i fremtiden i det fjerne?
Og hvordan påvirker det hele vores miljø og naturresurser, og fremtidsudsigterne for vore børnebørn?
På min anden blog har jeg skrevet om bæredygtig udvikling og iværksætteri (entrepreneurship) i anledning af UNESCOS 10-år for Uddannelse for bæredygtig udvikling.
onsdag, december 20, 2006
JULENS BIOLOGI
Julens traditioner kan give undervisningen nogle alternative indgange til at stimulere elevernes biologiske forståelse og interesse.
Her gives nogle ideer.
Julens krydderier
Find sammen frem til, hvilke krydderier vi især har tradition for at bruge til jul i madlavning, bagning og konfekt. Hvor kommer de fra?
Hvorfor smager ting så forskelligt?
Svært spørgsmål, men vi kan i en snak komme ind på, at planter generelt har udviklet stoffer, som ikke umiddelbart har noget med deres liv og grundlæggende vækst at gøre.
Disse ekstra stoffer kan have funktioner som giftstoffer eller tiltrækningsstoffer, der har betydning for planternes overlevelse, selv om de kun findes i meget små mængder.
Andre stoffer har videnskaben endnu ikke været i stand til at udpege en funktion for. Men alligevel kan de være med til 'at sætte krydderi på tilværelsen' for os.
Denne mangfoldighed af stoffer er et udtryk for den biologiske mangfoldighed, eller biodiversitet, som i dag er meget i fokus.
Biodiversiteten er i fokus af flere grunde.
En vigtig grund er, at tusindvis af plante- og dyrearter i disse år udryddes, og mange af dem forsvinder, uden at de rigtigt er blevet kendt af videnskaben.
Samtidig er biodiversiteten kommet ekstra meget i fokus, fordi man i de moderne bioteknologier kan kombinere arvelige egenskaber hurtigt og præcist ved gensplejsning m.v..
Hermed har biotech-industrien fået en særlig interesse i at finde frem til organismer, som rummer særlige egenskaber, som f.eks. at producere meget specielle stoffer med ønskede virkninger.
Endelig er den biologiske mangfoldighed grundlaget for eftersøgningen af stoffer, som kan være aktive mod kræft og andre vanskelige sygdomme. Her bygges ofte på erfaringer fra naturmedicin f.eks. i tropernes regnskove, der har en særlig høj biodiversitet.
Den biologiske mangfoldighed og julen kan også gribes an ved at tage udgangspunkt i julens frugter og nødder. Igen kan der arbejdes med, hvorfra de kommer, og hvordan de er opbygget og deres biologiske funktioner. Paranødder kommer for eksempel fra regnskove i Sydamerika.
Julens planter
Julens planter er ikke blot juletræet, d.v.s. forskellige arter af gran og ædelgran. Der er også en række blomstrende planter, som vi har tradition for især at anvende op mod jul.
Og hvad er misteltenen egentlig for en størrelse?
Mange biologiske spørgsmål kan knyttes hertil.
Hvorfor blomstrer julens planter lige ved juletid?
Hvor kommer disse planter oprindeligt fra?
Og hvad med de forskellige slags planter vi samler ind til juledekorationer?
Dette kan give god anledning til at forstå forskelle mellem svampe, laver, mosser og andre planter og deres forskellige krav til voksestedet m.v.
Julens biologi har tidligre været trykt som BioTips03
Julens traditioner kan give undervisningen nogle alternative indgange til at stimulere elevernes biologiske forståelse og interesse.
Her gives nogle ideer.
Julens krydderier
Find sammen frem til, hvilke krydderier vi især har tradition for at bruge til jul i madlavning, bagning og konfekt. Hvor kommer de fra?
Hvorfor smager ting så forskelligt?
Svært spørgsmål, men vi kan i en snak komme ind på, at planter generelt har udviklet stoffer, som ikke umiddelbart har noget med deres liv og grundlæggende vækst at gøre.
Disse ekstra stoffer kan have funktioner som giftstoffer eller tiltrækningsstoffer, der har betydning for planternes overlevelse, selv om de kun findes i meget små mængder.
Andre stoffer har videnskaben endnu ikke været i stand til at udpege en funktion for. Men alligevel kan de være med til 'at sætte krydderi på tilværelsen' for os.
Denne mangfoldighed af stoffer er et udtryk for den biologiske mangfoldighed, eller biodiversitet, som i dag er meget i fokus.
Biodiversiteten er i fokus af flere grunde.
En vigtig grund er, at tusindvis af plante- og dyrearter i disse år udryddes, og mange af dem forsvinder, uden at de rigtigt er blevet kendt af videnskaben.
Samtidig er biodiversiteten kommet ekstra meget i fokus, fordi man i de moderne bioteknologier kan kombinere arvelige egenskaber hurtigt og præcist ved gensplejsning m.v..
Hermed har biotech-industrien fået en særlig interesse i at finde frem til organismer, som rummer særlige egenskaber, som f.eks. at producere meget specielle stoffer med ønskede virkninger.
Endelig er den biologiske mangfoldighed grundlaget for eftersøgningen af stoffer, som kan være aktive mod kræft og andre vanskelige sygdomme. Her bygges ofte på erfaringer fra naturmedicin f.eks. i tropernes regnskove, der har en særlig høj biodiversitet.
Den biologiske mangfoldighed og julen kan også gribes an ved at tage udgangspunkt i julens frugter og nødder. Igen kan der arbejdes med, hvorfra de kommer, og hvordan de er opbygget og deres biologiske funktioner. Paranødder kommer for eksempel fra regnskove i Sydamerika.
Julens planter
Julens planter er ikke blot juletræet, d.v.s. forskellige arter af gran og ædelgran. Der er også en række blomstrende planter, som vi har tradition for især at anvende op mod jul.
Og hvad er misteltenen egentlig for en størrelse?
Mange biologiske spørgsmål kan knyttes hertil.
Hvorfor blomstrer julens planter lige ved juletid?
Hvor kommer disse planter oprindeligt fra?
Og hvad med de forskellige slags planter vi samler ind til juledekorationer?
Dette kan give god anledning til at forstå forskelle mellem svampe, laver, mosser og andre planter og deres forskellige krav til voksestedet m.v.
Julens biologi har tidligre været trykt som BioTips03
onsdag, november 01, 2006
Lav et Billebræt - Biotips 1 til biologi og natur/teknik
Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved skolen.
Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både biller og mange andre smådyr.
Så er det nemt for dig selv eller din klasse at finde levende materiale til undervisningen. Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr stiller til deres levested.
I kan så i forlængelse af fangsterne under brættet undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed, lys/mørke og kontakt med omgivelserne.
Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder, hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af deforskellige skjulesteder.
I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.
Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.
Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan det fungere ekstra effektivt.
Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved skolen.
Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både biller og mange andre smådyr.
Så er det nemt for dig selv eller din klasse at finde levende materiale til undervisningen. Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr stiller til deres levested.
I kan så i forlængelse af fangsterne under brættet undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed, lys/mørke og kontakt med omgivelserne.
Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder, hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af deforskellige skjulesteder.
I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.
Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.
Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan det fungere ekstra effektivt.
lørdag, marts 04, 2006
Velkommen til Undervisning.
Denne blog erstatter min tidligere blok om undervisning og uddannelse, som jeg havde lagt snesevis af resurser ind på. Af en eller anden grund, jeg ikke kan gennemskue, fjernede Google / Blogger alle mine filer og hele mit arkiv for mine weblogs. Det er rigtigt ærgerligt, fordi jeg ved, at mange studerende inden for naturfag, miljøundervisning og sundhedsundervisning blev henvist hertil.
Nu må jeg se, hvad jeg kan gøre.
Bedste hilsener
Søren Breiting
DPU
Denne blog erstatter min tidligere blok om undervisning og uddannelse, som jeg havde lagt snesevis af resurser ind på. Af en eller anden grund, jeg ikke kan gennemskue, fjernede Google / Blogger alle mine filer og hele mit arkiv for mine weblogs. Det er rigtigt ærgerligt, fordi jeg ved, at mange studerende inden for naturfag, miljøundervisning og sundhedsundervisning blev henvist hertil.
Nu må jeg se, hvad jeg kan gøre.
Bedste hilsener
Søren Breiting
DPU
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
