torsdag, december 04, 2008

Sådan kan en skotøjsæske give liv og fantasi til undervisningen i skolen

I denne artikel er der mange ideer til, hvordan man i de mindre klasser kan bruge simple midler til at stimulere elevernes faglige læring gennem at lade dem udvikle dioramaer, d.v.s. udstillingsvinduer ligesom på Zoologisk Museum eller andre lignende museer.

Den faglige kvalitet vil naturligvis afhænge af, hvordan elevernes begreber og egne tanker bliver udfordret og udviklet gennem det praktiske arbejde.

I sådan et arbejde er det derfor en god ide at arbejde i faser og med 'kladder' eller skitser til drøftelse med læreren og de andre elever, som kan give ideer og stille spørgsmål til den enkeltes projekt og ide.

Creative Shoebox Diorama Ideas For the School Season
af Will Kalif

Shoebox Dioramas are a part of every school year and in just about every grade they serve as a wonderful learning tool. They are used to learn the arts and crafts of making things and they are used to also learn about subjects. This article shows you some creative ideas from both the arts and crafts aspect and the learning aspect.

The Arts and Crafts of Shoebox Dioramas

There are a lot of common ways to make a shoebox diorama and they include tape, glue, construction paper and all the regular assortment of arts and crafts stuff but there are a few things you can do to make a diorama just a little bit special.

Here is a list of ideas:

If you are doing an underwater scene you can cover the front of the box with Saran Wrap or thin plastic. This gives the diorama an underwater feel

Use string to utilize the full three dimensions inside the box; suspend objects from strings or tie strings from side to side and top to bottom and attach objects to the strings. This works well for flying objects like bird, pterodactyls or even clouds and stars.

Cut slots in the back and top of the box and use this to insert objects that you can move across the diorama. Make a bird, boat, comet or some other type of moving object then attach a tab to the back of it. Insert this tab in the slot then you can grab the tab from the back and slide the object across the diorama. This adds a nice little interactive element. This works well with all kinds of things from a rising sun, flying bird, erupting volcano or just about anything else that would move.

Think outside the shoebox! There is no need to run out and buy a new pair of shoes if you don't have a shoebox. A more than adequate box can be made from scraps of cardboard or even a few cereal boxes cut and taped together. And there is no need to make a typical shoebox shape. Be creative in the shape you make. It adds a dimension of interest to the project. Half round, amphitheatre shapes are commonly used for dioramas and look great.

Achieving Depth - The most common trait of an average shoebox diorama is that it has a decorated background and objects placed on the bottom surface. You can add an attractive touch by decorating a strip of paper that is about two inches wide with a foliage pattern then attach this to the inside bottom of the diorama about an inch from the back wall - it reaches all the way from the left side to the right side. This adds a lot of depth and makes it look much more interesting.

Using alternate materials - You don't have to use cardboard or boxes. As an example, if you are doing a polar bear or penguin diorama you could use white packing Styrofoam. If you are doing a desert scene you can apply glue to the bottom of the diorama and sprinkle real sand on it.
Theme Ideas and Learning Tools The biggest point of a shoebox diorama is to show a natural habitat of something. In the process of drawing and cutting out the various objects a child is learning about the habitat. This is great but you can take it to new levels with a little thought and a little creativity.

Freezing a moment in time - A diorama is a moment in time and you can focus on this. Some good examples are you can have a meteor streaking across the sky of a dinosaur diorama; this explains a theory of extinction. Or you can show a large predator fish about to eat a smaller fish as it is eating something even smaller. This dramatic moment in time is a good display of the food chain.

Interactions in a habitat - The focus of a diorama is often to correctly identify and place the right objects for a natural habitat but you can take this to a new level by focusing on the interactions within the habitat. The upper layer of canopy in a rainforest blocks out sunlight from the lower layers and this is an important aspect of the rainforest. A coral reef provides shelter for many creatures in the sea and a diorama can display this.

Adding a Fact Sheet - This is a great tool that should be added to every diorama. You should make a fact sheet that can be glued to poster board and stood up near the diorama. The sheet explains the basic facts of what the diorama is about.

Diorama Ideas Here are some ideas you can use as a theme for your diorama:
The Natural Habitat of just about any creature like fish, polar bears, black bears, penguins, wolves, humans, dinosaurs, camels, lions, tigers, monkeys, elephants, dolphins, and well you get the idea!

A Desert theme complete with pyramids, mummies and camels is fun
A Rainforest is a good diorama for teaching about diversity and the interaction of species
An astronomy diorama complete with sun, planets, comets, and stars in the background
A medieval Castle scene complete with catapult or dragon
Underwater scenes are always popular

Arctic themed dioramas are fun because of the creative options for snow and icebergs
Whatever diorama you choose to make you should take a little time to make it different and unique and there are lots of creative ways to do that. Have fun with your project!

Visit the author's diorama site where you can find lots of videos, tutorials, and ideas for making dioramas.
[http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm]Diorama Man

mandag, oktober 06, 2008

Styrkelse af undervisningen i naturfag:
Sådan kan naturfagsundervisningen løftes!


Pressemeddelse fra Undervisningsministeriet den 22.8.2008

Regeringens nationale strategi for natur, teknik og sundhed til eksamen på stor konference

Danmark har brug for unge, som vil være naturfagslærere, ingeniører og sygeplejersker, kort sagt vælge en levevej inden for natur-, teknik- og sundhedsområdet, så Danmark kan bevare sin høje velfærd.

Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet inviterer i samarbejde med Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) 150 undervisere og naturfagsinteresserede til at diskutere forslaget til en national strategi for natur, teknik og sundhed på konferencen ”Et Fælles løft” onsdag den 27. august på Experimentarium.

Regeringen bad i foråret 2007 en uafhængig ekspertgruppe med dekan Nils O. Andersen som formand om at udarbejde forslag til en national strategi for natur, teknik og sundhed (NTS). Arbejdet mundede ud i rapporten "Et fælles løft" med ti konkrete anbefalinger, som de to ministerier og ATV nu ønsker en bred drøftelse af.

Rapporten konkluderer, at unge har brug for at opleve, at naturfagene, deres skolegang, uddannelsesvalg og livsdrømme hænger sammen. Der er behov for større sammenhæng på tværs mellem de enkelte fag, så lærere og studerende forstår, hvordan naturfagene, matematik, fysik, kemi og biologi hænger sammen og bygger oven på hinanden.

Der er behov for sammenhæng med omgivelserne, så hverdagens naturvidenskabelige fænomener og teknologiske og sundhedsfaglige udfordringer inddrages i undervisningen og gøres konkrete og relevante.

Der er behov for sammenhæng på langs, så undervisningen i grundskolen skaber forståelse, nysgerrighed og lyst til at vælge teknik-, natur- og sundhedsfag i det videre uddannelsesforløb.

Kom og hør inviterede oplægsholdere fra Danmark, Norge og Sverige komme med konkrete eksempler på, hvordan vi kan skabe større relevans og større sammenhæng og derigennem højne interessen for naturfagene i hele uddannelsessystemet.

Undervisningsministeren og videnskabsministeren vil give deres kommentarer til de nye ideer og forslag i rapporten.

Download rapporten ”Et fælles løft”

Download programmet

For yderligere information kontakt venligst:

Professor, dekan Nils O. Andersen, Københavns Universitet, formand for arbejdsudvalget for ”Et fælles løft”, tlf. 35 32 42 12

Pressechef, særlig rådgiver Line Aarsland, Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 44 / 24 40 74 71, e-mail: line.aarsland@uvm.dk

Anita Damsgaard Jensen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , tlf. 33 92 93 92, e-mail: ajd@ubst.dk

Projektleder Jens Christian Riise, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, tlf. 45 96 08 21/ 60 84 44 12 , e-mail: jcr@atv.dk

fredag, september 12, 2008

Lav et billebræt til natur/teknik og biologi lige ved skolen


LAV ET BILLEBRÆT

Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved
skolen.

Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver
lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i
fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både
biller og mange andre smådyr. Så er det nemt for dig selv eller
din klasse at finde levende materiale til undervisningen.

Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et
godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr
stiller til deres levested. I kan så i forlængelse af fangsterne
under brættet, undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed,
lys/mørke og kontakt med omgivelserne.

Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder,
hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af de
forskellige skjulesteder.

I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.

Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig
emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast
på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge
alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par
sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.

Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan
det fungerer ekstra effektivt.

Du kan finde flere gode ideer til, hvordan eleverne kan komme tæt på dyrene ved skolen ved at lave forskellige typer f 'fælder', som gør dem meget interesseret i arbejde og i naturen ved skolen i bogen:
Biologi omkring skolen
(Både elevbog og lærerens bog)
Af Søren Breiting.

Den findes sikkert på jeres bibliotek på skolen.

mandag, august 25, 2008

Fremtidens biologiundervisning National Konference på Als


DAG 1 på konferencen om biologiundervisning
Onsdag d. 3. september 2008


10.00 -11.00 Tjek ind og let morgenmad.

11.00 -11.15 Velkomst v. formand Anders V. Thomsen.

11.15 -12.00 Oplæg om PISA-undersøgelserne og biolgi undervisningen v. Annemarie Møller Andersen, Forsker på DPU.

12.00-12.30 Spørgsmål til Annemarie Møller Andersen.

12.30-13.30 Frokost.

13.30-15.15 Biologifaget på langs: Fra natur i børne- haven til biologilærer v. Mette Nørre- gaard Christensen (børnehave), v. Anne v. Anne Krarup (gymnasium), Lene B. Mikkelsen (læreruddannelse) og Klaus Melbye (Vadehavscentret).
Henrik Nørregård (fagkonsulent i biologi, UVM) lægger op og runder af.

15.15-15.45 Kaffe og kage.

15.45-16.30 Biologifagets situation ud fra undersøgel- ser v/ Niels Egelund, Professor, DPU.
16.30-17.00 Spørgsmål til Niels Egelund.

17.00-18.30 Tur i det fri med guide.

18.30-19.30 Middag.

20.00-21.00 Foredrag og ølsmagning: Per Kølster "Sådan laves god øl af naturens produk- ter".

21.00---??? Sådan smager mere af Per Kølsters gode øl!


DAG 2 på konferencen om biologiundervisning
Torsdag d. 4. september 2008

08.00 - 09.00 Morgenmad.

09.00 - 10.00 Oplæg om Fælles Mål II v/ Keld Nørgård, formand for biologifagets Fælles mål II.

10.00 - 11.00 Svein Sjøberg: "Piger og drenge i biologi. Festforelæsning i forbindelse med overrækkelse af Kaskelotprisen 2008, som går til Svein Sjøberg for hans store arbej de med ROSE-undersøgelserne.

11.00 - 11.30 Debat ud fra de mange oplæg. Hvad skal vi arbejde mod af skolepolitiske mål ved Anders V. Thomsen.

11.30 - 12.00 Dagens forsøg.

12.00 - 13.00 Frokost.

13.00 - 14.00 Introduktion til Danfoss Universe – mål og midler.

14.00 - 17.00 Danfoss Universe: Besøg og afprøvning af den roste udstilling.

17.00 - 17.15 Sandwich og pølser og derefter hjemad.


PRAKTISKE OPLYSNINGER om denne konference om biologiundervisning:
Pris: 2.700,- Incl. overnatning, forplejning og indgang til Danfoss Universe, hvor konferencen afholdes.
Mads Patentvej 1, 6430 Nordborg, Als
Tilmelding til konferencen ved at skrive til Biologforbundet: kaskelot@mail.dk tlf.: 86963635

Hent en pdf-fil med hele programmet her
KASKELOTPRISEN 2008 uddeles på Danfoss Universe
Torsdag d. 4. september 2008

Biologforbundets årlige pris til en forsker eller anden person, der har gjort en særlig indsats for at fremme interessen og fokus på biologiundervisningen i Danmark, Kaskelotprisen, bliver uddelt på Danfoss Universe den Torsdag d. 4. september 2008.

Prisen går til nordmanden Svein Sjøberg, professor i naturfagenes didaktik ved universitetet i Oslo. Han er uddannet som fysiker, senere også som pædagog (Master of Arts og dr.philos). Han har deltaget i arbejde med fagplaner, skoleforskning og skoledebat og i mange internationale forskningsprojekter.

Svein Sjøbergs forskningsinteresser knytter sig til naturfag som allmendannelse og naturvidenskab, kultur og samfund. Hans vigtigste bog, "Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik" er oversat og bearbejdet til dansk og svensk.

Svein Sjøberg holder festforelæsning på Danfoss Universe

10.00 - 11.00 Svein Sjøberg: "Piger og drenge i biologi. Festforelæsning i forbindelse med overrækkelse af Kaskelotprisen 2008, som går til Svein Sjøberg for hans store arbejde med ROSE-undersøgelserne.

Hent hele programmet for national konference om Fremtidens Biologiundervisning her

Se anden post om konferencen biologiundervisning iøvrigt.

PRAKTISKE OPLYSNINGER om biologiundervisningskonferencen:
Pris: 2.700,- Incl. overnatning, forplejning og indgang til Danfoss Universe, hvor konferencen afholdes.
Mads Patentvej 1, 6430 Nordborg, Als
Tilmelding til konferencen ved at skrive til Biologforbundet: kaskelot@mail.dk tlf.: 86963635

mandag, januar 07, 2008

Meningsfuld fysik/kemi undervisning om pletter og pletfjerning

En pige i 8. klasse får en plet på sin blå skjortebluse i spisefrikvarteret og er meget optaget af den, da klassen mødes til fysik/kemi lige efter.

Fantastisk mulighed, tænker læreren, og gør hurtigt Tinas problem til klassens problem:

’Tina har fået en plet på skjorten, som hun ikke ved, hvad er. Hvad skal hun gøre for at få pletten af uden at ødelægge skjorten?’

Der brainstormes i klassen.

Læreren fortsætter, inden man tager stilling til de mange ideer og synspunkter: ’Hvad er en plet egentlig? Og søger at få klassen til at tænke på, at der er noget væske i en plet, og der er noget, der giver farve.

Det, der giver farve, kan være noget farvet stof, der er opløst i væsken, eller det kan bare være noget farvet materiale, der er opslæmmet i væsken.

’Hvis det nu er noget opslæmmet materiale i væsken, hvordan får man det så af?’ Og klassen bliver hurtigt enig om, at det kan man nok bare skylle af.

Inden læreren slipper det aspekt, får læreren klassen til at overveje, om det er bedst at bruge koldt vand eller varmt vand. Med nogen vanskelighed når man frem til, at det kolde vand gør mindst skade, dels kan for varmt vand måske ødelægge stoffet, og dels kan meget varmt vand måske påvirke det opslæmmede materiale, så det ændrer sig – mange stoffer ændrer sig jo ved opvarmning.

’Godt! Hvad nu, hvis pletten er en farvet væske, der kan farve Tinas skjorte?’

Læreren bringer talen ind på, hvad stof egentlig er for noget materiale. Hvordan kan man forestille sig, at hver tøjfiber ser ud i stor forstørrelse?

Vil den tage imod farve, og vil farven trænge ind i fiberen, eller blot lægge sig uden på den. – ’Er der nogen af jer, der har prøvet at få farvet hår? – Kan farven vaskes af bagefter?’

Det er der en del, der har erfaringer med, og man når frem til, at nogle fibre, der som hår, uld og bomuld er porøse, let kan blive farvede, men at der sikkert også er andre forhold, der spiller ind.

Stadigvæk har Tina sin plet på sin blå skjortebluse, for alt er ind til nu kun blevet drøftet teoretisk igennem. Men nu skal der snart ske noget.

Læreren fortsætter: ’Ind til nu har vi kun talt om vand til at få en plet af med, hvad kunne man ellers bruge?’

Klassen trækker på sine erfaringer og nævner i flæng foruden sæbevand andre væsker som sprit, rensebenzin og decideret pletfjerner. En kommer i tanke om, at hun har en mormor, der nogen gange smører smør på en vanskelig plet.

Det var lige den slags oplysninger, som læreren håbede på, for så kan samtalen føres ind på, hvad det vil sige at fjerne en plet, nemlig at opløse den, så den kan fjernes fra stoffet.

’Hvad sker der, hvis vi har et glas vand, og vi så hælder nogle dråber spiseolie ned i det?’ Fortsætter læreren. ’Er der i øvrigt nogen, der har erfaringer med at lave olie-eddike dressing?’ Joo, det er der da, og de kan bestemt huske, at det er svært at få det blandet rigtigt sammen.

Hermed får læreren introduceret en skelnen mellem vandopløselige stoffer og fedtopløselige stoffer, der er rigtig nyttig, når talen er om fjernelse af ukendte pletter.
Læreren tager et hvid lommetørklæde frem og laver en fedtplet på det med lidt olie. Så skylles lommetørklædet i vand, og læreren spørger, inden det vises frem, om vandet kan vaske olien af.

Timen fortsætter med, at klassen får snakket om virkningen af sæbe. Og det når nye højder, da man kommer ind på virkningen af enzymer i vaskepulver. Et par piger bidrager oven i købet med, at de ved, at vaskepulver med enzymer ikke virker ved høje temperaturer, og at enzymer skal have lov til at virke i længere tid, for rigtigt at være nyttige.

Det bliver en rigtig god time, hvor stort set alle elever følger med i diskussionen og bidrager med deres forestillinger og erfaringer, samtidig med at læreren får introduceret en række centrale faglige begreber i en meningsfyldt sammenhæng.

I de sidste minutter når læreren også lige at få eleverne til at overveje, om hvilke miljømæssige fordele, der måtte kunne være af at bruge enzymer. Også at der måske er nogle negative effekter, man bør være opmærksomme på, så timen kommer også til at give et lille bidrag til forestillinger om en mere bæredygtig udvikling.

Og det var alt sammen, fordi Tina var så uheldig at få en plet på sin blå bluse.