Lær dine elever at huske bedre
Du kan hjælpe de af dine elever, som synes, de husker dårligt, til at blive meget bedre til at huske.
Der er nemlig en række teknikker til bedre hukommelse, som har været brugt siden oldtiden.
Disse husketeknikker er bare ikke kendt af ret mange mennesker. Du kan derfor virkeligt give nogle af dine elever en kraftigt hjælpende hånd ved at lære dem disse teknikker til bedre at kunne huske i skolen og i det hele taget.
Jeg har samlet nogle introducerende husketeknikker her.
Alle, der har problemer med hukommelsen, kan blive bedre til at huske.
Jeg har selv dagligt glæde af at vide, hvordan jeg kan huske bedre og dermed har en strategi for at klare mig, når jeg for alvor skal kunne huske noget, jeg ellers vil have svært ved at holde i hukommelsen.
I virkeligheden er det jo for dårligt, at vi har så lidt opmærksomhed på, hvordan vi kan hjælpe eleverne til at bruge deres hjerne noget bedre - i øvrigt ikke bare for at kunne huske bedre, men i det hele taget for at kunne bruge hjernen bedre.
Sunday, June 14, 2009
Thursday, May 07, 2009
Fagdidaktik får sit eget forskningsprogram på DPU
Fagdidaktik drejer sig om overvejelser over, hvad og hvordan der skal og kan undervises i i forhold til forskellige skolefag og andre undervisningsfag, samt hvordan den faglige undervisning foregår i praksis på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Fagdidaktik har altid været en del af DPUs opgave og ikke mindst af den tradition, som DPU blev dannet ud fra, nemlig oprindelig ved en sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Pædagoghøjskolen og Danmarks Pædagogiske Institut i år 2000. På Danmarks Lærerhøjskole var der etablerede fagdidaktiske miljøer inden for de fleste skolefag. Selv har jeg siden 1975 været en del af miljøet, der arbejdede med fagdidaktik i relation til en række områder, nemlig oprindelig biologisk fagdidaktik, siden bredere som fagdidaktik på tværs af folkeskolens naturfag.
Desuden har jeg været meget optaget af didaktiske spørgsmål vedr. miljøundervisning, og i senere år didaktik i forhold til uddannelse for bæredygtig udvikling. Denne forskning skete i begyndelsen i Center for Miljø- og Sundhedsundervisning og fra 2000 i Forskningsprogram for Miljø og Sundhedspædagogik.
Om de sidst nævnte didaktikker skal kaldes for 'fagdidaktik' er vist lidt af en smagssag, idet disse områder hverken eksisterer som selvstændige skolefag eller videnskabsfag. Men under alle omstændigheder er der fuldstændige parelleller mellem typerne af forskningsspørgsmål for fagdidaktik og for de andre tværgående områder, miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling.
Siden omdannelsen af Danmarks Lærerhøjskole (DLH) til Danmarks Pædagogiske Universitet har fagdidaktikken ved DPU haft stadigt vanskeligere vilkår både bemandingsmæssigt, og fordi vores traditionelle store opgave med videreuddannelse af folkeskolens lærere blev taget fra os og lagt ud til de dengang nydannede centre for videregående uddannelse (CVU'er). Denne var nemlig også ofte knyttet tæt til arbejde med udvikling på skolerne og forskellige former for følgeforskning eller aktionsforskning. Mange vil nok blandt andet huske MUVIN projektet som et godt eksempel for dette.
Nu er der imidlertid - langt om længe - for alvor ved at blive sat mere fokus på fagdidaktikken på DPU, idet der nu etableres et separat forskningsprogram for fagdidaktik, se nedenstående invitation til indvielsen af forskningsprogrammet.
Fagdidaktik drejer sig om overvejelser over, hvad og hvordan der skal og kan undervises i i forhold til forskellige skolefag og andre undervisningsfag, samt hvordan den faglige undervisning foregår i praksis på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Fagdidaktik har altid været en del af DPUs opgave og ikke mindst af den tradition, som DPU blev dannet ud fra, nemlig oprindelig ved en sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Pædagoghøjskolen og Danmarks Pædagogiske Institut i år 2000. På Danmarks Lærerhøjskole var der etablerede fagdidaktiske miljøer inden for de fleste skolefag. Selv har jeg siden 1975 været en del af miljøet, der arbejdede med fagdidaktik i relation til en række områder, nemlig oprindelig biologisk fagdidaktik, siden bredere som fagdidaktik på tværs af folkeskolens naturfag.
Desuden har jeg været meget optaget af didaktiske spørgsmål vedr. miljøundervisning, og i senere år didaktik i forhold til uddannelse for bæredygtig udvikling. Denne forskning skete i begyndelsen i Center for Miljø- og Sundhedsundervisning og fra 2000 i Forskningsprogram for Miljø og Sundhedspædagogik.
Om de sidst nævnte didaktikker skal kaldes for 'fagdidaktik' er vist lidt af en smagssag, idet disse områder hverken eksisterer som selvstændige skolefag eller videnskabsfag. Men under alle omstændigheder er der fuldstændige parelleller mellem typerne af forskningsspørgsmål for fagdidaktik og for de andre tværgående områder, miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling.
Siden omdannelsen af Danmarks Lærerhøjskole (DLH) til Danmarks Pædagogiske Universitet har fagdidaktikken ved DPU haft stadigt vanskeligere vilkår både bemandingsmæssigt, og fordi vores traditionelle store opgave med videreuddannelse af folkeskolens lærere blev taget fra os og lagt ud til de dengang nydannede centre for videregående uddannelse (CVU'er). Denne var nemlig også ofte knyttet tæt til arbejde med udvikling på skolerne og forskellige former for følgeforskning eller aktionsforskning. Mange vil nok blandt andet huske MUVIN projektet som et godt eksempel for dette.
Nu er der imidlertid - langt om længe - for alvor ved at blive sat mere fokus på fagdidaktikken på DPU, idet der nu etableres et separat forskningsprogram for fagdidaktik, se nedenstående invitation til indvielsen af forskningsprogrammet.
- Åbning af Forskningsprogram for Fagdidaktik
25. maj 2009 kl. 14.00-16.00
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Tuborgvej 164, 2400 København NV, Bygning D – lokale D169
Program
Velkomst Ved Dekan Lars Qvortrup, DPU
Velkomst og præsentation af Forskningsprogram for Fagdidaktik og af programleder Institutleder Martin Bayer, Institut for Didaktik, DPU
Udfordringer til et forskningsprogram i fagdidaktik i et nationalt og internationalt perspektiv Ved Programleder for Forskningsprogram i Fagdidaktik
Fagdidaktik i et lærerperspektiv – samarbejdet mellem professionshøjskolerne og Forskningsprogrammet for Fagdidaktik Prodekan Chresten Kruckov, Professionshøjskolen UCC
Fagdidaktik i et universitetsperspektiv – samarbejdet mellem Syddansk Universitet og Forskningsprogrammet for Fagdidaktik ved Professor Ellen Krogh, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet
Institut for Didaktik er efterfølgende vært ved en reception.
Alle er velkomne, men af hensyn til planlægningen beder vi om
tilmelding senest 20. maj på via www.dpu.dk/kalender
Monday, May 04, 2009
Pædagogisk brug af nationale testresultater skal gå hånd i hånd med fejltypeanalyser - Nyt fra DPU
Ny omfattende analyse af 28 års international forskning viser, at nøglen til pædagogisk brug af nationale test er respons og fejltypeanalyser.
Nationale test er gode til benchmarking og kvalitetssikring, og en ny undersøgelse fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU, Aarhus Universitet, peger på, at man kan styrke anvendelsen af lærerens pædagogiske brug ved at tilbyde respons- og/eller fejltypeanalyser af elevernes besvarelser.
"Læreruddannelsen bør derfor inddrage lærerkompetencer til både at udvikle lokale test og til at fortolke faglige analyser af testdata fra centralt producerede instanser," siger professor Sven Erik Nordenbo fra Clearinghouse.
Tolkningen af "pædagogisk brug af test" i betydningen "pædagogisk brug af testdata" er svagt belyst forskningsmæssigt.
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har undersøgt de sidste 28 års forskning og har kun fundet 61 undersøgelser på verdensplan, der beskæftiger sig med den pædagogiske anvendelse af test.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test ikke kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Elevernes testresultater stiger ved indførelse af test, men først efter nogle år. Annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner som nervøsitet og angst. Eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og memorere sætninger.
Der er en stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer, kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever. Også lav tiltro til egen dygtighed indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd.
"Test anvendt som pædagogisk/didaktisk redskab i tilknytning til formativ evaluering, af de test, der er forankret i klassens daglige liv og lærernes pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, har større chance for at blive anvendt pædagogisk end test, der er centralt administrerede," siger professor Sven Erik Nordenbo.
Baggrundsfaktorer som lærerens køn, alder, socioøkonomiske baggrund og etnicitet, spiller i det store og hele ingen rolle i de kortlagte undersøgelser.
Download
Teknisk rapport "Pædagogisk brug af nationale test - et systematisk review" (pdf)
Udtræk af hovedresultater fra rapporten (word) LÆS VIDERE I POSTEN
Professor Sven Erik Nordenbos præsentation af resultater (powerpoint)
Yderligere oplysninger om Pædagogisk brug af nationale testresultater:
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet E: sen@dpu.dk T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (arbejde) 4025 6791; mobil (privat) 2679 2354
Pædagogisk brug af test - hovedresultater
Dette systematiske review er gennemført på et grundlag, der er beskrevet i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsknings konceptnotat (http://dpu.dk/Clearinghouse).
Analysen behandler ikke de nationale test i Danmark, Norge og Sverige, men er en meta-undersøgelse af internationale primærstudier, der behandler nedenstående reviewspørgsmål:
Hvordan kan grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af data fra test forbedre læreres fagdidaktiske tiltag i klasser med almindelige elever?
Hvilke virkninger forbundet med testning er der på lærere og elever i grundskolen?
Definitioner
Ved ‘test’ skal forstås egentlige test, ikke mere eller mindre uformelle tilgange til at få data om elever. Alene testtyper, som indgår i de nationale test i de nordiske landes grundskoler, kan indgå. Dette betyder, at der alene sigtes mod skolastiske test. Skolastiske test findes dog i mange former.
‘Fagdidaktiske’ skal i dette review forstås som omhandlende følgende fag: læsning/sprog, matematik og naturvidenskaber.
De ‘aktører’ der er fokus på, er elever og lærere. Skoleledere, forældre, offentligheden, politikere etc er ikke aktører i dette systematiske review.
Test og testdata kan “bruges” pædagogisk på to måder. I det første tilfælde sker brugen, efter at testen er gennemført og testdata foreligger. I det andet tilfælde sker brugen, før testen er gennemført og testdata endnu ikke foreligger. I sidste tilfælde knytter brugen sig til annonceringen af, at ‘der skal gennemføres test’.
Baggrund og metode
Alle tre skandinaviske lande har indført nationale test. Det land, der har størst erfaring med gennemførelse af nationale test er Sverige, der allerede indførte de nationale test i 1994. Først i 2004 og 2005 gennemførte Norge test på nationalt niveau og Danmark kom til i 2006/2007.
Søgninger er foretaget af Clearinghouse og omfatter perioden 1980-2008. Reviewgruppen har haft lejlighed til at kommentere alle søgninger. Desuden har de haft mulighed for at supplere søgninger med referencer. Gruppen har udnyttet denne mulighed.
Der er søgt på en måde, der muliggør fund af studier gennemført i overordentlig mange lande og publiceret på overordentlig mange sprog.
5716 fund er blevet screenet i en proces med to faser: referencescreening og fuldtekstscreening.
61 undersøgelser er genbeskrevet og vurderet. Dette arbejde er sket i et samarbejde mellem Reviewgruppen og medarbejdere fra Clearinghouse.
Genbeskrivelserne af den enkelte undersøgelse er gennemført i et samarbejde mellem en medarbejder fra Clearinghouse og et medlem af reviewgruppen. I processen har der således altid været mindst to, der har arbejdet med genbeskrivelsen. Processen er ligeledes gennemført med transparens for alle i Clearinghouse og Reviewgruppe. På denne vis er genbeskrivelser og vurderinger kvalitetssikret.
Reviewgruppen
I forbindelse med løsningen af denne opgave har der været nedsat en reviewgruppe med følgende medlemmer:
Professor Peter Allerup Institut for Læring, Aarhus Universitet
Professor Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling, Aarhus
Universitet
Institutleder Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns
Universitet
Lektor, fil.dr. Helena Korp Högskolan Väst
Postdoc, dr.polit. Rolf Vegar Olsen Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling,
Universitetet i Oslo
Reviewgruppen har deltaget ved datauddragning/genbeskrivelse af de kortlagte undersøgelser og i samarbejde med Clearinghouse udarbejdet den tekniske rapport. Der har ikke været interessekonflikter for reviewgruppemedlemmer i tilknytning til denne rapport.
Studiernes kortlægning
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er ca. halvdelen af studierne gennemført i USA. De resterende fordeler sig på mange forskellige lande. Antallet af lande er større end 61, fordi enkelte af studierne er komparative undersøgelser, hvori indgår flere lande.
Undersøgelsesland/
Antal studier
USA
32
Kina/Hong Kong/Taiwan
6
U.K.
5
Israel
4
Australien
3
Canada
2
Sverige
2
Danmark
1
Svejts
1
Trinidad Tobago
1
Sri Lanka
1
Japan
1
Uspecificerede eller mange lande
4
---
Medens der er en vis spredning i studierne på undersøgelsesland, så er dette ikke tilfældet for studiernes publiceringssprog. Som det ses af nedenstående tabel, er næsten alle studier publiceret på engelsk.
Publiceringssprog /
Antal studier /
Engelsk
58
Tysk
1
Dansk
1
Svensk
1
---
Studierne fordeler sig på besvarelse af de to spørgsmål på denne vis:
Svar på reviewspørgsmål
Antal studier
Svar på spørgsmål 1
28
Svar på spørgsmål 2
44
------
Undersøgelsens resultater
Grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af testdata i klasser med almindelige elever forbedres, når de didaktiske og/eller fagdidaktiske tiltag bygger på test, som lærerne oplever et
medejerskab til.
Introduktion af test fra instanser over klasseniveau med det formål at indvirke på undervisning og elevers læringsadfærd kan anvendes, idet der kan registreres virkninger på curriculum, undervisning og tidsforbrug, på elevernes følelsesreaktioner, motivation, læringsadfærd og selvværd. Positive virkninger af centralt administrerede test modsvares af negative virkninger, især for de svagt præsterende elevers vedkommende.
En elev, der udsættes for test, påvirkes på en kompliceret måde både med hensyn til læringspraksis og læringsresultat.
Lærere foretrækker så uddybede oplysninger om testdata som muligt, eventuelt ledsaget af respons-/fejltype-analyser, og lærere foretrækker test på klasseniveau, der er tilpasset den aktuelle undervisning, frem for formelle test.
Lærere anvender test til at planlægge og tilrettelægge undervisningen på klasseniveau. Dette er især tilfældet, hvis læreren ikke kender eleverne godt. Lærere anvender også test individuelt i forbindelse med karaktergivning, elev og forældresamtaler, til belysning af faglige problemområder, og pædagogiske tiltag knyttet hertil.
Det pædagogiske tiltag, der alene handler om at rette og korrigere fejl i test medfører ikke i sig selv
øget elevlæring. Der er også svag evidens for, at pædagogiske tiltag, hvor læreren ud fra testdata underviser i strategier, der letter indlæringsopgaven, giver en øget elevlæring.
En afgørende kontekstuel faktor er de reelle eller forestillede følger, som testdata har eller kan have for de involverede parter, i denne sammenhæng lærerne og eleverne.Man skelner mellem to polære muligheder, nemlig high stakes og low stakes test.
Opfattelsen af, at nationale test er high stake test, lav socioøkonomisk status og lav tiltro til egen dygtighed alle indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd.
Baggrundsfaktorer som lærerens køn, alder, socioøkonomiske baggrund og etnicitet, spiller i det store og hele ingen rolle i de kortlagte undersøgelser.
Annoncering af, at der skal testes, indvirker på undervisningen, og eleven er bedre belyst i den eksisterende forskning i sammenligning med forrige problemstilling.
Relationen mellem testning og undervisning er kompleks og i høj grad afhængig af kontekstuelle faktorer.
Der er påvist en række forhold (med svag evidens): Nemlig positive wash-back effekter – fra svagere til stærkere – med hensyn til testenes indflydelse på lærerens undervisning i intenderet retning, og betydeligere negative wash-back effekter af introduktion af formelle test. Disse negative effekter fordeler sig på tre områder: (a) indsnævret eller fordrejet curriculum, idet faglige tankegange forsimples, faktaviden og mekaniske færdigheder betones på bekostning af kreative og æstetiske perspektiver (b) undervisningstid allokeres til det/de fag, der skal testes i, på bekostning af de fag, der ikke testes i, og (c) undervisningen kan forfalde til træning til test og udenadslæren.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Elevernes testresultater stiger ved indførelse af test, men først efter nogle år. Annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner som nervøsitet og angst. Eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og memorere sætninger. For bedre præsterende elever stiger motivationen, mens svagere præsterende taber modet.
Der er stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer, kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever.
Undersøgelsen siger ikke noget om test anvendt som redskab til summativ evaluering, kvalitetskontrol eller benchmarking.
Test anvendt som pædagogisk/didaktisk redskab i tilknytning til formativ evaluering, at de test, der er forankret i klassens daglige liv og lærernes pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, har større chance for at blive anvendt pædagogisk end test, der er centralt administrerede.
Den information, som kan fås fra test, kan bedres ved, at der sammen med testdata tilbydes respons- og/eller fejltypeanalyser af elevernes besvarelser. Læreruddannelsen bør inddrage lærerkompetencer til både at udvikle lokale test og til at fortolke faglige analyser af testdata fra centralt producerede instanser.
Tolkningen af “pædagogisk brug af test” i betydningen “pædagogisk brug af testdata” er svagt belyst forskningsmæssigt.
Implikationer
Undervisere skal være opmærksomme på, at nationale test genererer testdata, hvis information skal fortolkes.
De nationale test kan have både positive og negative virkninger. Især bør opmærksomheden
rettes mod de negative virkninger på især de svagt præsterende elever i form af reduceret læringsadfærd, manglende motivation og selvværd. Foranstaltninger, der kan modvirke
disse effekter, bør inddrages i den pædagogiske tilrettelæggelse og dagligdag.
For beslutningstagere og tilrettelæggere af uddannelsespolitik, politikere og embedsmænd, kan resultaterne hjælpe med til at udpege de styrker og svagheder, som anvendelsen af nationale test kan medføre som pædagogisk/didaktisk redskab.
Der bør gennemføres forskning, som anvender metoder, der sikrer en bedre indsigt i virkningen på undervisning og elever af gennemførelse af nationale test.
Den aktuelt bedste viden
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning så dagens lys i 2006, fordi man gerne vil styrke anvendeligheden af pædagogisk forskning. Det gør man ved at udnytte allerede eksisterende forskning.
Clearinghouse skal bidrage til, at politikere og praktikere har adgang til sikker og kvalificeret viden om opdragelse, undervisning og uddannelse, der kan bruges i pædagogisk praksis og i den politiske beslutningsproces.
Læs mere om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på www.dpu.dk/clearinghouse
Ny omfattende analyse af 28 års international forskning viser, at nøglen til pædagogisk brug af nationale test er respons og fejltypeanalyser.
Nationale test er gode til benchmarking og kvalitetssikring, og en ny undersøgelse fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU, Aarhus Universitet, peger på, at man kan styrke anvendelsen af lærerens pædagogiske brug ved at tilbyde respons- og/eller fejltypeanalyser af elevernes besvarelser.
"Læreruddannelsen bør derfor inddrage lærerkompetencer til både at udvikle lokale test og til at fortolke faglige analyser af testdata fra centralt producerede instanser," siger professor Sven Erik Nordenbo fra Clearinghouse.
Tolkningen af "pædagogisk brug af test" i betydningen "pædagogisk brug af testdata" er svagt belyst forskningsmæssigt.
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har undersøgt de sidste 28 års forskning og har kun fundet 61 undersøgelser på verdensplan, der beskæftiger sig med den pædagogiske anvendelse af test.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test ikke kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Elevernes testresultater stiger ved indførelse af test, men først efter nogle år. Annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner som nervøsitet og angst. Eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og memorere sætninger.
Der er en stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer, kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever. Også lav tiltro til egen dygtighed indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd.
"Test anvendt som pædagogisk/didaktisk redskab i tilknytning til formativ evaluering, af de test, der er forankret i klassens daglige liv og lærernes pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, har større chance for at blive anvendt pædagogisk end test, der er centralt administrerede," siger professor Sven Erik Nordenbo.
Baggrundsfaktorer som lærerens køn, alder, socioøkonomiske baggrund og etnicitet, spiller i det store og hele ingen rolle i de kortlagte undersøgelser.
Download
Teknisk rapport "Pædagogisk brug af nationale test - et systematisk review" (pdf)
Udtræk af hovedresultater fra rapporten (word) LÆS VIDERE I POSTEN
Professor Sven Erik Nordenbos præsentation af resultater (powerpoint)
Yderligere oplysninger om Pædagogisk brug af nationale testresultater:
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet E: sen@dpu.dk T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (arbejde) 4025 6791; mobil (privat) 2679 2354
Pædagogisk brug af test - hovedresultater
Dette systematiske review er gennemført på et grundlag, der er beskrevet i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsknings konceptnotat (http://dpu.dk/Clearinghouse).
Analysen behandler ikke de nationale test i Danmark, Norge og Sverige, men er en meta-undersøgelse af internationale primærstudier, der behandler nedenstående reviewspørgsmål:
Hvordan kan grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af data fra test forbedre læreres fagdidaktiske tiltag i klasser med almindelige elever?
Hvilke virkninger forbundet med testning er der på lærere og elever i grundskolen?
Definitioner
Ved ‘test’ skal forstås egentlige test, ikke mere eller mindre uformelle tilgange til at få data om elever. Alene testtyper, som indgår i de nationale test i de nordiske landes grundskoler, kan indgå. Dette betyder, at der alene sigtes mod skolastiske test. Skolastiske test findes dog i mange former.
‘Fagdidaktiske’ skal i dette review forstås som omhandlende følgende fag: læsning/sprog, matematik og naturvidenskaber.
De ‘aktører’ der er fokus på, er elever og lærere. Skoleledere, forældre, offentligheden, politikere etc er ikke aktører i dette systematiske review.
Test og testdata kan “bruges” pædagogisk på to måder. I det første tilfælde sker brugen, efter at testen er gennemført og testdata foreligger. I det andet tilfælde sker brugen, før testen er gennemført og testdata endnu ikke foreligger. I sidste tilfælde knytter brugen sig til annonceringen af, at ‘der skal gennemføres test’.
Baggrund og metode
Alle tre skandinaviske lande har indført nationale test. Det land, der har størst erfaring med gennemførelse af nationale test er Sverige, der allerede indførte de nationale test i 1994. Først i 2004 og 2005 gennemførte Norge test på nationalt niveau og Danmark kom til i 2006/2007.
Søgninger er foretaget af Clearinghouse og omfatter perioden 1980-2008. Reviewgruppen har haft lejlighed til at kommentere alle søgninger. Desuden har de haft mulighed for at supplere søgninger med referencer. Gruppen har udnyttet denne mulighed.
Der er søgt på en måde, der muliggør fund af studier gennemført i overordentlig mange lande og publiceret på overordentlig mange sprog.
5716 fund er blevet screenet i en proces med to faser: referencescreening og fuldtekstscreening.
61 undersøgelser er genbeskrevet og vurderet. Dette arbejde er sket i et samarbejde mellem Reviewgruppen og medarbejdere fra Clearinghouse.
Genbeskrivelserne af den enkelte undersøgelse er gennemført i et samarbejde mellem en medarbejder fra Clearinghouse og et medlem af reviewgruppen. I processen har der således altid været mindst to, der har arbejdet med genbeskrivelsen. Processen er ligeledes gennemført med transparens for alle i Clearinghouse og Reviewgruppe. På denne vis er genbeskrivelser og vurderinger kvalitetssikret.
Reviewgruppen
I forbindelse med løsningen af denne opgave har der været nedsat en reviewgruppe med følgende medlemmer:
Professor Peter Allerup Institut for Læring, Aarhus Universitet
Professor Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling, Aarhus
Universitet
Institutleder Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns
Universitet
Lektor, fil.dr. Helena Korp Högskolan Väst
Postdoc, dr.polit. Rolf Vegar Olsen Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling,
Universitetet i Oslo
Reviewgruppen har deltaget ved datauddragning/genbeskrivelse af de kortlagte undersøgelser og i samarbejde med Clearinghouse udarbejdet den tekniske rapport. Der har ikke været interessekonflikter for reviewgruppemedlemmer i tilknytning til denne rapport.
Studiernes kortlægning
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er ca. halvdelen af studierne gennemført i USA. De resterende fordeler sig på mange forskellige lande. Antallet af lande er større end 61, fordi enkelte af studierne er komparative undersøgelser, hvori indgår flere lande.
Undersøgelsesland/
Antal studier
USA
32
Kina/Hong Kong/Taiwan
6
U.K.
5
Israel
4
Australien
3
Canada
2
Sverige
2
Danmark
1
Svejts
1
Trinidad Tobago
1
Sri Lanka
1
Japan
1
Uspecificerede eller mange lande
4
---
Medens der er en vis spredning i studierne på undersøgelsesland, så er dette ikke tilfældet for studiernes publiceringssprog. Som det ses af nedenstående tabel, er næsten alle studier publiceret på engelsk.
Publiceringssprog /
Antal studier /
Engelsk
58
Tysk
1
Dansk
1
Svensk
1
---
Studierne fordeler sig på besvarelse af de to spørgsmål på denne vis:
Svar på reviewspørgsmål
Antal studier
Svar på spørgsmål 1
28
Svar på spørgsmål 2
44
------
Undersøgelsens resultater
Grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af testdata i klasser med almindelige elever forbedres, når de didaktiske og/eller fagdidaktiske tiltag bygger på test, som lærerne oplever et
medejerskab til.
Introduktion af test fra instanser over klasseniveau med det formål at indvirke på undervisning og elevers læringsadfærd kan anvendes, idet der kan registreres virkninger på curriculum, undervisning og tidsforbrug, på elevernes følelsesreaktioner, motivation, læringsadfærd og selvværd. Positive virkninger af centralt administrerede test modsvares af negative virkninger, især for de svagt præsterende elevers vedkommende.
En elev, der udsættes for test, påvirkes på en kompliceret måde både med hensyn til læringspraksis og læringsresultat.
Lærere foretrækker så uddybede oplysninger om testdata som muligt, eventuelt ledsaget af respons-/fejltype-analyser, og lærere foretrækker test på klasseniveau, der er tilpasset den aktuelle undervisning, frem for formelle test.
Lærere anvender test til at planlægge og tilrettelægge undervisningen på klasseniveau. Dette er især tilfældet, hvis læreren ikke kender eleverne godt. Lærere anvender også test individuelt i forbindelse med karaktergivning, elev og forældresamtaler, til belysning af faglige problemområder, og pædagogiske tiltag knyttet hertil.
Det pædagogiske tiltag, der alene handler om at rette og korrigere fejl i test medfører ikke i sig selv
øget elevlæring. Der er også svag evidens for, at pædagogiske tiltag, hvor læreren ud fra testdata underviser i strategier, der letter indlæringsopgaven, giver en øget elevlæring.
En afgørende kontekstuel faktor er de reelle eller forestillede følger, som testdata har eller kan have for de involverede parter, i denne sammenhæng lærerne og eleverne.Man skelner mellem to polære muligheder, nemlig high stakes og low stakes test.
Opfattelsen af, at nationale test er high stake test, lav socioøkonomisk status og lav tiltro til egen dygtighed alle indvirker negativt på elevens testpræstation, motivation og selvværd.
Baggrundsfaktorer som lærerens køn, alder, socioøkonomiske baggrund og etnicitet, spiller i det store og hele ingen rolle i de kortlagte undersøgelser.
Annoncering af, at der skal testes, indvirker på undervisningen, og eleven er bedre belyst i den eksisterende forskning i sammenligning med forrige problemstilling.
Relationen mellem testning og undervisning er kompleks og i høj grad afhængig af kontekstuelle faktorer.
Der er påvist en række forhold (med svag evidens): Nemlig positive wash-back effekter – fra svagere til stærkere – med hensyn til testenes indflydelse på lærerens undervisning i intenderet retning, og betydeligere negative wash-back effekter af introduktion af formelle test. Disse negative effekter fordeler sig på tre områder: (a) indsnævret eller fordrejet curriculum, idet faglige tankegange forsimples, faktaviden og mekaniske færdigheder betones på bekostning af kreative og æstetiske perspektiver (b) undervisningstid allokeres til det/de fag, der skal testes i, på bekostning af de fag, der ikke testes i, og (c) undervisningen kan forfalde til træning til test og udenadslæren.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test kan opvejes af de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Elevernes testresultater stiger ved indførelse af test, men først efter nogle år. Annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner som nervøsitet og angst. Eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og memorere sætninger. For bedre præsterende elever stiger motivationen, mens svagere præsterende taber modet.
Der er stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer, kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præsterende elever.
Undersøgelsen siger ikke noget om test anvendt som redskab til summativ evaluering, kvalitetskontrol eller benchmarking.
Test anvendt som pædagogisk/didaktisk redskab i tilknytning til formativ evaluering, at de test, der er forankret i klassens daglige liv og lærernes pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, har større chance for at blive anvendt pædagogisk end test, der er centralt administrerede.
Den information, som kan fås fra test, kan bedres ved, at der sammen med testdata tilbydes respons- og/eller fejltypeanalyser af elevernes besvarelser. Læreruddannelsen bør inddrage lærerkompetencer til både at udvikle lokale test og til at fortolke faglige analyser af testdata fra centralt producerede instanser.
Tolkningen af “pædagogisk brug af test” i betydningen “pædagogisk brug af testdata” er svagt belyst forskningsmæssigt.
Implikationer
Undervisere skal være opmærksomme på, at nationale test genererer testdata, hvis information skal fortolkes.
De nationale test kan have både positive og negative virkninger. Især bør opmærksomheden
rettes mod de negative virkninger på især de svagt præsterende elever i form af reduceret læringsadfærd, manglende motivation og selvværd. Foranstaltninger, der kan modvirke
disse effekter, bør inddrages i den pædagogiske tilrettelæggelse og dagligdag.
For beslutningstagere og tilrettelæggere af uddannelsespolitik, politikere og embedsmænd, kan resultaterne hjælpe med til at udpege de styrker og svagheder, som anvendelsen af nationale test kan medføre som pædagogisk/didaktisk redskab.
Der bør gennemføres forskning, som anvender metoder, der sikrer en bedre indsigt i virkningen på undervisning og elever af gennemførelse af nationale test.
Den aktuelt bedste viden
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning så dagens lys i 2006, fordi man gerne vil styrke anvendeligheden af pædagogisk forskning. Det gør man ved at udnytte allerede eksisterende forskning.
Clearinghouse skal bidrage til, at politikere og praktikere har adgang til sikker og kvalificeret viden om opdragelse, undervisning og uddannelse, der kan bruges i pædagogisk praksis og i den politiske beslutningsproces.
Læs mere om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på www.dpu.dk/clearinghouse
Thursday, April 30, 2009
Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Kan nationale test fungere som pædagogisk værktøj for lærere? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU har gennemført en omfattende analyse af den internationale forskning om pædagogisk brug af nationale test.
Dansk Clearinghouse inviterer til pressemøde om analysen.
Analysen er inspireret af introduktionen af nationale test i Danmark. Men den har et bredere sigte, idet den er baseret på den bedst tilgængelige evidens, der kan fremskaffes i den pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forskning i perioden 1980-2008.
Undersøgelsen forsøger at finde evidens for, om testdata, der stammer fra test af samme type som de nationale test i Skandinavien, kan fungere som et pædagogisk værktøj for lærere. Men undersøgelsen ser også på, hvad der sker med undervisningen, lærerne og eleverne, når de får at vide, at de skal testes.
Skandinaviske forskere er til stede på pressemødet
De internationale undersøgelser, der behandler spørgsmålet om læreres pædagogiske brug af test, er blevet analyseret af førende skandinaviske forskere sammen med Dansk Clearinghouse ved DPU, Aarhus Universitet og disse forskere vil indgå i panelet på pressemødet.
Det drejer sig om:
Professor Peter Allerup, Aarhus Universitet,
Professor Hanne Leth Andersen, Aarhus Universitet
Institutleder Jens Dolin, Københavns Universitet
Lektor, fil.dr. Helena Korp, Högskolan Väst
Postdoc, dr.polit. Rolf Vegar Olsen, Universitetet i Oslo
Program for pressemødet om Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Velkomst v. dekan Lars Qvortrup
Faglig fremstilling af undersøgelsen og dens resultater v. professor på DPU Sven Erik Nordenbo
Kort pause
Spørgsmål fra pressen til et panel bestående af de forskere, der har medvirket i analyse
Praktiske oplysninger
Tid:
Mandag 4. maj 12.00 - 14.00
Sted:
Lokale A 403, 3. sal i hovedbygningen (følg skiltene fra hovedindgangen), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Find vej til DPU
Yderligere oplysninger om Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Undersøgelsens resultater:
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet E: sen@dpu.dk T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (arbejde) 4025 6791; mobil (privat) 2679 2354
Tilmelding til pressemøde og praktiske oplysninger:
Kommunikationskonsulent Mette ThornvalE: meth@dpu.dk T: (mobil) 2066 3093
Kan nationale test fungere som pædagogisk værktøj for lærere? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved DPU har gennemført en omfattende analyse af den internationale forskning om pædagogisk brug af nationale test.
Dansk Clearinghouse inviterer til pressemøde om analysen.
Analysen er inspireret af introduktionen af nationale test i Danmark. Men den har et bredere sigte, idet den er baseret på den bedst tilgængelige evidens, der kan fremskaffes i den pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forskning i perioden 1980-2008.
Undersøgelsen forsøger at finde evidens for, om testdata, der stammer fra test af samme type som de nationale test i Skandinavien, kan fungere som et pædagogisk værktøj for lærere. Men undersøgelsen ser også på, hvad der sker med undervisningen, lærerne og eleverne, når de får at vide, at de skal testes.
Skandinaviske forskere er til stede på pressemødet
De internationale undersøgelser, der behandler spørgsmålet om læreres pædagogiske brug af test, er blevet analyseret af førende skandinaviske forskere sammen med Dansk Clearinghouse ved DPU, Aarhus Universitet og disse forskere vil indgå i panelet på pressemødet.
Det drejer sig om:
Professor Peter Allerup, Aarhus Universitet,
Professor Hanne Leth Andersen, Aarhus Universitet
Institutleder Jens Dolin, Københavns Universitet
Lektor, fil.dr. Helena Korp, Högskolan Väst
Postdoc, dr.polit. Rolf Vegar Olsen, Universitetet i Oslo
Program for pressemødet om Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Velkomst v. dekan Lars Qvortrup
Faglig fremstilling af undersøgelsen og dens resultater v. professor på DPU Sven Erik Nordenbo
Kort pause
Spørgsmål fra pressen til et panel bestående af de forskere, der har medvirket i analyse
Praktiske oplysninger
Tid:
Mandag 4. maj 12.00 - 14.00
Sted:
Lokale A 403, 3. sal i hovedbygningen (følg skiltene fra hovedindgangen), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Find vej til DPU
Yderligere oplysninger om Virker nationale test som pædagogisk værktøj?
Undersøgelsens resultater:
Sven Erik Nordenbo, professor, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet E: sen@dpu.dk T: direkte: 8888 9980; privat: 3259 3347; mobil (arbejde) 4025 6791; mobil (privat) 2679 2354
Tilmelding til pressemøde og praktiske oplysninger:
Kommunikationskonsulent Mette ThornvalE: meth@dpu.dk T: (mobil) 2066 3093
Thursday, December 04, 2008
Sådan kan en skotøjsæske give liv og fantasi til undervisningen i skolen
I denne artikel er der mange ideer til, hvordan man i de mindre klasser kan bruge simple midler til at stimulere elevernes faglige læring gennem at lade dem udvikle dioramaer, d.v.s. udstillingsvinduer ligesom på Zoologisk Museum eller andre lignende museer.
Den faglige kvalitet vil naturligvis afhænge af, hvordan elevernes begreber og egne tanker bliver udfordret og udviklet gennem det praktiske arbejde.
I sådan et arbejde er det derfor en god ide at arbejde i faser og med 'kladder' eller skitser til drøftelse med læreren og de andre elever, som kan give ideer og stille spørgsmål til den enkeltes projekt og ide.
Creative Shoebox Diorama Ideas For the School Season
af Will Kalif
Shoebox Dioramas are a part of every school year and in just about every grade they serve as a wonderful learning tool. They are used to learn the arts and crafts of making things and they are used to also learn about subjects. This article shows you some creative ideas from both the arts and crafts aspect and the learning aspect.
The Arts and Crafts of Shoebox Dioramas
There are a lot of common ways to make a shoebox diorama and they include tape, glue, construction paper and all the regular assortment of arts and crafts stuff but there are a few things you can do to make a diorama just a little bit special.
Here is a list of ideas:
If you are doing an underwater scene you can cover the front of the box with Saran Wrap or thin plastic. This gives the diorama an underwater feel
Use string to utilize the full three dimensions inside the box; suspend objects from strings or tie strings from side to side and top to bottom and attach objects to the strings. This works well for flying objects like bird, pterodactyls or even clouds and stars.
Cut slots in the back and top of the box and use this to insert objects that you can move across the diorama. Make a bird, boat, comet or some other type of moving object then attach a tab to the back of it. Insert this tab in the slot then you can grab the tab from the back and slide the object across the diorama. This adds a nice little interactive element. This works well with all kinds of things from a rising sun, flying bird, erupting volcano or just about anything else that would move.
Think outside the shoebox! There is no need to run out and buy a new pair of shoes if you don't have a shoebox. A more than adequate box can be made from scraps of cardboard or even a few cereal boxes cut and taped together. And there is no need to make a typical shoebox shape. Be creative in the shape you make. It adds a dimension of interest to the project. Half round, amphitheatre shapes are commonly used for dioramas and look great.
Achieving Depth - The most common trait of an average shoebox diorama is that it has a decorated background and objects placed on the bottom surface. You can add an attractive touch by decorating a strip of paper that is about two inches wide with a foliage pattern then attach this to the inside bottom of the diorama about an inch from the back wall - it reaches all the way from the left side to the right side. This adds a lot of depth and makes it look much more interesting.
Using alternate materials - You don't have to use cardboard or boxes. As an example, if you are doing a polar bear or penguin diorama you could use white packing Styrofoam. If you are doing a desert scene you can apply glue to the bottom of the diorama and sprinkle real sand on it.
Theme Ideas and Learning Tools The biggest point of a shoebox diorama is to show a natural habitat of something. In the process of drawing and cutting out the various objects a child is learning about the habitat. This is great but you can take it to new levels with a little thought and a little creativity.
Freezing a moment in time - A diorama is a moment in time and you can focus on this. Some good examples are you can have a meteor streaking across the sky of a dinosaur diorama; this explains a theory of extinction. Or you can show a large predator fish about to eat a smaller fish as it is eating something even smaller. This dramatic moment in time is a good display of the food chain.
Interactions in a habitat - The focus of a diorama is often to correctly identify and place the right objects for a natural habitat but you can take this to a new level by focusing on the interactions within the habitat. The upper layer of canopy in a rainforest blocks out sunlight from the lower layers and this is an important aspect of the rainforest. A coral reef provides shelter for many creatures in the sea and a diorama can display this.
Adding a Fact Sheet - This is a great tool that should be added to every diorama. You should make a fact sheet that can be glued to poster board and stood up near the diorama. The sheet explains the basic facts of what the diorama is about.
Diorama Ideas Here are some ideas you can use as a theme for your diorama:
The Natural Habitat of just about any creature like fish, polar bears, black bears, penguins, wolves, humans, dinosaurs, camels, lions, tigers, monkeys, elephants, dolphins, and well you get the idea!
A Desert theme complete with pyramids, mummies and camels is fun
A Rainforest is a good diorama for teaching about diversity and the interaction of species
An astronomy diorama complete with sun, planets, comets, and stars in the background
A medieval Castle scene complete with catapult or dragon
Underwater scenes are always popular
Arctic themed dioramas are fun because of the creative options for snow and icebergs
Whatever diorama you choose to make you should take a little time to make it different and unique and there are lots of creative ways to do that. Have fun with your project!
Visit the author's diorama site where you can find lots of videos, tutorials, and ideas for making dioramas.
[http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm]Diorama Man
I denne artikel er der mange ideer til, hvordan man i de mindre klasser kan bruge simple midler til at stimulere elevernes faglige læring gennem at lade dem udvikle dioramaer, d.v.s. udstillingsvinduer ligesom på Zoologisk Museum eller andre lignende museer.
Den faglige kvalitet vil naturligvis afhænge af, hvordan elevernes begreber og egne tanker bliver udfordret og udviklet gennem det praktiske arbejde.
I sådan et arbejde er det derfor en god ide at arbejde i faser og med 'kladder' eller skitser til drøftelse med læreren og de andre elever, som kan give ideer og stille spørgsmål til den enkeltes projekt og ide.
Creative Shoebox Diorama Ideas For the School Season
af Will Kalif
Shoebox Dioramas are a part of every school year and in just about every grade they serve as a wonderful learning tool. They are used to learn the arts and crafts of making things and they are used to also learn about subjects. This article shows you some creative ideas from both the arts and crafts aspect and the learning aspect.
The Arts and Crafts of Shoebox Dioramas
There are a lot of common ways to make a shoebox diorama and they include tape, glue, construction paper and all the regular assortment of arts and crafts stuff but there are a few things you can do to make a diorama just a little bit special.
Here is a list of ideas:
If you are doing an underwater scene you can cover the front of the box with Saran Wrap or thin plastic. This gives the diorama an underwater feel
Use string to utilize the full three dimensions inside the box; suspend objects from strings or tie strings from side to side and top to bottom and attach objects to the strings. This works well for flying objects like bird, pterodactyls or even clouds and stars.
Cut slots in the back and top of the box and use this to insert objects that you can move across the diorama. Make a bird, boat, comet or some other type of moving object then attach a tab to the back of it. Insert this tab in the slot then you can grab the tab from the back and slide the object across the diorama. This adds a nice little interactive element. This works well with all kinds of things from a rising sun, flying bird, erupting volcano or just about anything else that would move.
Think outside the shoebox! There is no need to run out and buy a new pair of shoes if you don't have a shoebox. A more than adequate box can be made from scraps of cardboard or even a few cereal boxes cut and taped together. And there is no need to make a typical shoebox shape. Be creative in the shape you make. It adds a dimension of interest to the project. Half round, amphitheatre shapes are commonly used for dioramas and look great.
Achieving Depth - The most common trait of an average shoebox diorama is that it has a decorated background and objects placed on the bottom surface. You can add an attractive touch by decorating a strip of paper that is about two inches wide with a foliage pattern then attach this to the inside bottom of the diorama about an inch from the back wall - it reaches all the way from the left side to the right side. This adds a lot of depth and makes it look much more interesting.
Using alternate materials - You don't have to use cardboard or boxes. As an example, if you are doing a polar bear or penguin diorama you could use white packing Styrofoam. If you are doing a desert scene you can apply glue to the bottom of the diorama and sprinkle real sand on it.
Theme Ideas and Learning Tools The biggest point of a shoebox diorama is to show a natural habitat of something. In the process of drawing and cutting out the various objects a child is learning about the habitat. This is great but you can take it to new levels with a little thought and a little creativity.
Freezing a moment in time - A diorama is a moment in time and you can focus on this. Some good examples are you can have a meteor streaking across the sky of a dinosaur diorama; this explains a theory of extinction. Or you can show a large predator fish about to eat a smaller fish as it is eating something even smaller. This dramatic moment in time is a good display of the food chain.
Interactions in a habitat - The focus of a diorama is often to correctly identify and place the right objects for a natural habitat but you can take this to a new level by focusing on the interactions within the habitat. The upper layer of canopy in a rainforest blocks out sunlight from the lower layers and this is an important aspect of the rainforest. A coral reef provides shelter for many creatures in the sea and a diorama can display this.
Adding a Fact Sheet - This is a great tool that should be added to every diorama. You should make a fact sheet that can be glued to poster board and stood up near the diorama. The sheet explains the basic facts of what the diorama is about.
Diorama Ideas Here are some ideas you can use as a theme for your diorama:
The Natural Habitat of just about any creature like fish, polar bears, black bears, penguins, wolves, humans, dinosaurs, camels, lions, tigers, monkeys, elephants, dolphins, and well you get the idea!
A Desert theme complete with pyramids, mummies and camels is fun
A Rainforest is a good diorama for teaching about diversity and the interaction of species
An astronomy diorama complete with sun, planets, comets, and stars in the background
A medieval Castle scene complete with catapult or dragon
Underwater scenes are always popular
Arctic themed dioramas are fun because of the creative options for snow and icebergs
Whatever diorama you choose to make you should take a little time to make it different and unique and there are lots of creative ways to do that. Have fun with your project!
Visit the author's diorama site where you can find lots of videos, tutorials, and ideas for making dioramas.
[http://www.stormthecastle.com/mainpages/dioramas/diorama_tutorial1.htm]Diorama Man
Monday, October 06, 2008
Styrkelse af undervisningen i naturfag:
Sådan kan naturfagsundervisningen løftes!
Pressemeddelse fra Undervisningsministeriet den 22.8.2008
Regeringens nationale strategi for natur, teknik og sundhed til eksamen på stor konference
Danmark har brug for unge, som vil være naturfagslærere, ingeniører og sygeplejersker, kort sagt vælge en levevej inden for natur-, teknik- og sundhedsområdet, så Danmark kan bevare sin høje velfærd.
Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet inviterer i samarbejde med Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) 150 undervisere og naturfagsinteresserede til at diskutere forslaget til en national strategi for natur, teknik og sundhed på konferencen ”Et Fælles løft” onsdag den 27. august på Experimentarium.
Regeringen bad i foråret 2007 en uafhængig ekspertgruppe med dekan Nils O. Andersen som formand om at udarbejde forslag til en national strategi for natur, teknik og sundhed (NTS). Arbejdet mundede ud i rapporten "Et fælles løft" med ti konkrete anbefalinger, som de to ministerier og ATV nu ønsker en bred drøftelse af.
Rapporten konkluderer, at unge har brug for at opleve, at naturfagene, deres skolegang, uddannelsesvalg og livsdrømme hænger sammen. Der er behov for større sammenhæng på tværs mellem de enkelte fag, så lærere og studerende forstår, hvordan naturfagene, matematik, fysik, kemi og biologi hænger sammen og bygger oven på hinanden.
Der er behov for sammenhæng med omgivelserne, så hverdagens naturvidenskabelige fænomener og teknologiske og sundhedsfaglige udfordringer inddrages i undervisningen og gøres konkrete og relevante.
Der er behov for sammenhæng på langs, så undervisningen i grundskolen skaber forståelse, nysgerrighed og lyst til at vælge teknik-, natur- og sundhedsfag i det videre uddannelsesforløb.
Kom og hør inviterede oplægsholdere fra Danmark, Norge og Sverige komme med konkrete eksempler på, hvordan vi kan skabe større relevans og større sammenhæng og derigennem højne interessen for naturfagene i hele uddannelsessystemet.
Undervisningsministeren og videnskabsministeren vil give deres kommentarer til de nye ideer og forslag i rapporten.
Download rapporten ”Et fælles løft”
Download programmet
For yderligere information kontakt venligst:
Professor, dekan Nils O. Andersen, Københavns Universitet, formand for arbejdsudvalget for ”Et fælles løft”, tlf. 35 32 42 12
Pressechef, særlig rådgiver Line Aarsland, Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 44 / 24 40 74 71, e-mail: line.aarsland@uvm.dk
Anita Damsgaard Jensen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , tlf. 33 92 93 92, e-mail: ajd@ubst.dk
Projektleder Jens Christian Riise, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, tlf. 45 96 08 21/ 60 84 44 12 , e-mail: jcr@atv.dk
Sådan kan naturfagsundervisningen løftes!
Pressemeddelse fra Undervisningsministeriet den 22.8.2008
Regeringens nationale strategi for natur, teknik og sundhed til eksamen på stor konference
Danmark har brug for unge, som vil være naturfagslærere, ingeniører og sygeplejersker, kort sagt vælge en levevej inden for natur-, teknik- og sundhedsområdet, så Danmark kan bevare sin høje velfærd.
Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet inviterer i samarbejde med Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) 150 undervisere og naturfagsinteresserede til at diskutere forslaget til en national strategi for natur, teknik og sundhed på konferencen ”Et Fælles løft” onsdag den 27. august på Experimentarium.
Regeringen bad i foråret 2007 en uafhængig ekspertgruppe med dekan Nils O. Andersen som formand om at udarbejde forslag til en national strategi for natur, teknik og sundhed (NTS). Arbejdet mundede ud i rapporten "Et fælles løft" med ti konkrete anbefalinger, som de to ministerier og ATV nu ønsker en bred drøftelse af.
Rapporten konkluderer, at unge har brug for at opleve, at naturfagene, deres skolegang, uddannelsesvalg og livsdrømme hænger sammen. Der er behov for større sammenhæng på tværs mellem de enkelte fag, så lærere og studerende forstår, hvordan naturfagene, matematik, fysik, kemi og biologi hænger sammen og bygger oven på hinanden.
Der er behov for sammenhæng med omgivelserne, så hverdagens naturvidenskabelige fænomener og teknologiske og sundhedsfaglige udfordringer inddrages i undervisningen og gøres konkrete og relevante.
Der er behov for sammenhæng på langs, så undervisningen i grundskolen skaber forståelse, nysgerrighed og lyst til at vælge teknik-, natur- og sundhedsfag i det videre uddannelsesforløb.
Kom og hør inviterede oplægsholdere fra Danmark, Norge og Sverige komme med konkrete eksempler på, hvordan vi kan skabe større relevans og større sammenhæng og derigennem højne interessen for naturfagene i hele uddannelsessystemet.
Undervisningsministeren og videnskabsministeren vil give deres kommentarer til de nye ideer og forslag i rapporten.
Download rapporten ”Et fælles løft”
Download programmet
For yderligere information kontakt venligst:
Professor, dekan Nils O. Andersen, Københavns Universitet, formand for arbejdsudvalget for ”Et fælles løft”, tlf. 35 32 42 12
Pressechef, særlig rådgiver Line Aarsland, Undervisningsministeriet, tlf. 33 92 50 44 / 24 40 74 71, e-mail: line.aarsland@uvm.dk
Anita Damsgaard Jensen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , tlf. 33 92 93 92, e-mail: ajd@ubst.dk
Projektleder Jens Christian Riise, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, tlf. 45 96 08 21/ 60 84 44 12 , e-mail: jcr@atv.dk
Friday, September 12, 2008
Lav et billebræt til natur/teknik og biologi lige ved skolen
LAV ET BILLEBRÆT
Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved
skolen.
Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver
lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i
fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både
biller og mange andre smådyr. Så er det nemt for dig selv eller
din klasse at finde levende materiale til undervisningen.
Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et
godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr
stiller til deres levested. I kan så i forlængelse af fangsterne
under brættet, undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed,
lys/mørke og kontakt med omgivelserne.
Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder,
hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af de
forskellige skjulesteder.
I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.
Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig
emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast
på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge
alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par
sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.
Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan
det fungerer ekstra effektivt.
Du kan finde flere gode ideer til, hvordan eleverne kan komme tæt på dyrene ved skolen ved at lave forskellige typer f 'fælder', som gør dem meget interesseret i arbejde og i naturen ved skolen i bogen:
Biologi omkring skolen
(Både elevbog og lærerens bog)
Af Søren Breiting.
Den findes sikkert på jeres bibliotek på skolen.
LAV ET BILLEBRÆT
Det er praktisk at kunne finde smådyr det meste af året lige ved
skolen.
Et "billebræt" er simpelthen et kraftigt stykke bræt, som bliver
lagt direkte på jorden et sted, hvor det får lov til at ligge i
fred. Med tiden vil det blive et yndet tilholdssted for både
biller og mange andre smådyr. Så er det nemt for dig selv eller
din klasse at finde levende materiale til undervisningen.
Selve det fænomen, at dyrene netop kan findes under brættet, giver et
godt afsæt til at diskutere og undersøge, hvilke krav dyr
stiller til deres levested. I kan så i forlængelse af fangsterne
under brættet, undersøge dyrenes forhold til f.eks. fugtighed,
lys/mørke og kontakt med omgivelserne.
Flere bræddestykker kan også placeres forskellige steder,
hvorefter man kan sammenligne, hvilke dyr der tiltrækkes af de
forskellige skjulesteder.
I det hele taget er det godt at lægge flere brætstykker ud.
Som erstatning for træstykker kan man anvende stykker af kraftig
emballagepap f.eks. fra tykvæggede papkasser. De kan bankes fast
på jorden med nogle store søm i hjørnerne, men de må ikke ligge
alt for stramt hen over jordens overflade. Sømmene eller et par
sten kan være nødvendige, så pappet ikke tages af vinden.
Ved at vande pappet ved udlægningen på en varm sommerdag, kan
det fungerer ekstra effektivt.
Du kan finde flere gode ideer til, hvordan eleverne kan komme tæt på dyrene ved skolen ved at lave forskellige typer f 'fælder', som gør dem meget interesseret i arbejde og i naturen ved skolen i bogen:
Biologi omkring skolen
(Både elevbog og lærerens bog)
Af Søren Breiting.
Den findes sikkert på jeres bibliotek på skolen.
Subscribe to:
Posts (Atom)
Posts
